Z 1964 Victoria

Jeg en Roadster

Af Knud Gaarn-Larsen. Siden oprettet 6. november 2009.

Den første gang jeg så de danske landeveje, var fredag den 3. september 1930, og det var højst sandsynligt i København, for jeg fik registreringsnummeret A 17.490. Det er ikke let for min nuværende ejer, at følge min færden de næste mange år, for næste dokument i min historie er en registreringsattest fra den 12. August 1958, der er udstedt af politimesteren i Tønder.

På denne registreringsattest kan man se, at jeg en tid har kørt i Horsens fra den 13. april 1955, hvor jeg har haft nummeret R 4591. Det nummer er blevet afleveret den 3. August 1957, for den 12. august fik jeg nummereret NT 20.255, og her blev jeg på registreringsattesten kaldt ”Cabriolet”.

Den 6. Juni 1990 havde jeg nummeret DM 75.139, men mit motornummer har hele tiden været 345 1800.

DSC_2235

Karen Gaarn-Larsen sammen med Birthe Zachariasen søndag den 1. november 2009, da vi overtog Victoria.

I VM Vestjydsk Motorveterans klubblad nummer 127 i juli 1990 kan man læse en historie om Victoria. Historien er skrevet af Christoph Kjærgaard, der er søn af Victorias ejer fra 1960 Otto Kjærgaard. Han skriver:

På opfordring af Lise Ørum (der er redaktør af VM), skal jeg hermed videregive noget af historien om Vores Ford A Roadster 1930, til læserne af VM.

Min far købte roadsteren + en todørs 4.pers. Ford A af en ophugger i Ribe i 1960, til den meget rimelige pris af 550, – for dem begge. Efter at have samlet de bedste dele og monteret dem på roadsteren, solgte han den todørs videre til en tysker for 600,-. Min far havde dengang også en Ford A Cabriolet 31 model, som han kørte på bryllupsrejse til Schweiz og Italien i.

Renoveringsarbejdet af roadsteren begyndte allerede i 1961. Først blev karosseriet sendt til Frikke, for at få lavet noget rustarbejde samt for at få udbedret nogle ændringer, som desværre var blevet lavet af den tidligere ejer. Der var blandt andet lavet en overbygning, og dørene var ændret. Motoren blev også hovedrepareret; Nye ventiler, stempler osv. Da karosseriet kom af, fandt min far ud af, at chassisrammen var skæv, og forbroen også deform; formodentligt efter et sammenstød. Han fandt et andet chassis hos en ophugger.

Bilen har været opstaldet mange forskellige steder siden 1960. I starten stod den på Breinholtgård, senere hjemme i vores garage. Desuden har den stået hos en vognmand, en tømrer, en snedker og på to forskellige røgerier. Bag efter kan vi kun undre og over, at der kun er så få dele der er gået tabt under flytteriet.

Efter reparation af motoren stod arbejdet imidlertid stille i en årrække, og det er først herefter, at jeg er kommet ind i billedet. Jeg hjalp fra starten med at skille undervognen o9g male nogle del, men senere kunne jeg mærke, at hvis den skulle være færdig i dette århundrede måtte jeg ”tage sagen i egen hånd”. Jeg kom godt i gang og arbejde ihærdigt i nogle weekender og efter skoletid, men måtte så lade arbejdet stå 3-4 år p.g.a. uddannelse og rejser.

Først ad jeg efter endt militærtjeneste kom hjem i januar 1990 tog jeg igen seriøst fat. Jeg arbejdede hele dagen, nogle gange 10 timer; så det begyndte for alvor at ligne noget. I februar modtog vi nye sæder, indtræk og kaleche, som vi havde bestilt i USA. V i har desuden købt et hav af dele både herhjemme og i USA. Bl.a. kan nævnes reservehjulskassen til venstre forskærm, idet vi har lavet bilen om således, at den i dag fremtræder som en ”Deluxe roadster” og ikke som før en ”Standard roadster”.

Omkring den 1. Marts var bilen klar til at blive malet, og det fik vi gjort hos vores genbo, Junges Autolak, i Hjerting, som udførte et pænt stykke arbejde. Bilen blev først færdigmalet sidst i april, og der blev derefter monteret indtræk hos Kaj Johnsen i Bramming. I starten af juni fik vi bilen synet, dog først efter at vi havde rettet nogle ting; bl.a. forlangte man automatiske viskere, radiostøjdæmpning af tænding og der skulle være afskærmning ved karburatoren.

Omkring økonomien kan vi kun skyde os ind på et tal, men 55 – 60.000 kr. for restaureringen er ikke urealistisk.

Nu glæder vi os til at nyde vognen, og lade andre nyde den ude i gadebilledet. Vi tager af sted i den på en uges sommerferie fra 1. juli.

En ung ”Veteran” hilsen. Christoph Kjærgaard.

 

En anden artikel er skrevet om bilen.

UD AT KØRE, restaureret Ford A

FLØDEFARVET FORD A ROADSTER VÆKKER OPSIGT

Stort restaureringsarbejde på gammel Ford afsluttet efter 30 år.

Det gedigne flødefarvede karosseri, motorens langsomme stempelslag, tådegerne og det lave vindspejl. Alt sammen detaljer, som får bilelskere til at spærre øjnene op, når Otto Kjærgaard fra Hjerting ved Esbjerg starter sin 61 år gamle Ford A Roadster de Luxe op.

Hvis ikke gåsehuden frydefuldt prikker, når den gamle veteran kører ud ad Strandpromenaden, så kommer den ved at trykke bedstemor And-hornet. Honk, honk, lyder det hæst, når Otto Kjærgaard og hans søn Christoph iført læderhjelme kører i deres fælles værk med 75 – 80 km/t.

Siden

30 års restaureringsarbejde sluttede sidste sommer. Tusindvis af arbejdstimer, 55 – 60.000 kroner og utallige ideer og løsninger er brugt for at få den flotte Ford A fra 1930 på gaden igen.

Afbrudt af årelange pauser har Otto Kjærgaard arbejdet på Forden, siden han købte den i 1960. Roadsteren blev sammen med en to-dørs Ford A købt af en ophugger i Ribe i 1960 for 550 kroner.

– Jeg havde i forvejen en Ford A cabriolet 31-model, som var køreklar. Derfor samlede jeg de bedste dele fra de to ”nye” biler på roadsteren og solgte den to-dørs for 600 kroner til en tysker, fortæller Otto Kjærgaard.

Victoria april2010

Hans bryllupsrejse til Schweiz og Italien foregik i øvrigt i cabrioleten fra 1931, og allerede på den tur oplevede han den opsigt, som de gamle Ford-veteraner vækker. Italienerne var vilde efter en tur.

Renoveringen af roadsteren gik i gang allerede i 1961.

– Jeg skilte vognen ad. Der var skruet en kabine på den ellers originale åbne vogn, ligesom vognen var udvidet lidt. Motoren blev afmonteret og hovedrepareret med nye lejer, stempler og udboring af cylindrene hos Esbjerg Cylinder Service.

– Lejerne er støbt direkte i motoren, så det var nødvendigt at smelte lejematerialer direkte på motoren. Det betyder, at tilkørslen skal ske meget forsigtigt, forklarer Otto Kjærgaard.

Pladearbejdet på karosseriet afslørede ud over de uoriginale ændringer med overbygningen, at den bærende chassis-ramme og forbroen, der bærer motoren, var slået skæv. Formentligt resultatet af et sammenstød.

Otto Kjærgaard var dog så heldig at finde et andet chassis hos en ophugger. Oprindeligt var Ford Aen kun udstyret med en baglygte, så også her måtte jagten hos en auto-ophugger indledes, for at skaffe lygte nummer to.

Renoveringen blev stillet i bero i 1964, mens Otto Kjærgaard var i USA. Herovre var han så heldig at støde på en udrangeret Ford A på en søndagstur. Vraget stod på bredden af Columbia River, Oregon, og var forsynet med et kaleche-beslag og stivere, som han netop manglede til veteranen hjemme i stalden på Breinholtgård, hvor han havde fået lov at opklodse den.

Kaleche-beslaget blev skilt ad, og puttet i kufferten. 25 år sener blev der så igen sendt bud til USA. Fra et specialfirma har familien Kjærgaard købt kalechen, sædeindtræk, lige som originale reservedele er skrevet hjem derfra.

– På den måde lykkedes det os at bygge bilen op i den originale udformning uden at gå på kompromis. Alt er ”ægte” – også dækkene, som er specialstøbt, fortæller Otto Kjærgaard.

For ti år siden var han ved at opgive det store arbejde, og først da sønnen Christoph for cirka fem år siden fattede interesse for bilen, skete der igen noget. Undervognen blev skilt, enkeltdele malet, men også han måtte holde en pause i tre-fire år på grund af uddannelse og rejser.

Efter endt militærtjeneste gik Otto Kjærgaards søn seriøst i gang igen. Christoph arbejdede på halv tid på bilen i fler måneder i begyndelsen af 1990. Nogle dage løb op i ti timer.

I marts var bilen klar til autolakereren, indtræk og sæder var fremme, og i juni 1990 blev bilen synet.

De moderne bilinspektører krævede dog den manuelle vinduesvisker motoriseret, ligesom nymodens radioapparater gjorde det nødvendigt med radiostøjdæmpning ag bilens tænding – noget Henry Ford og hans folk ikke behøvede at bekymre sig om i 1930.

– Det er en fornøjelse at starte bilen. Bare lyden af motoren. Du kan høre hvert stempelslag, så det giver gåsehud. Ford Aen har et meget højt drejningsmoment, som også gør, at du kan køre gennem et sving med lav hastighed i højt gear. Den har manuel indstilling af høj/lav tænding ved rattet, hvor også håndgassen sidder.

– Det er lidt af en træningssag at kørte den. Den har ikke synkroniseret gearkasse, så det kræver mellemgas især at geare ned, fortæller Otto Kjærgaard.

Han er indehaver af en stor købmandsgård-supermarked ved Esbjerg, driver en international røgeri-virksomhed, Hjerting laks, er formand for den lokale borgerforening, tidligere byrådsmedlem og travlt optaget af møder og forretninger.

– Men jeg skulle egentligt have været cykelsmed. Jeg kan godt lide at rode med mekanik og er fascineret af den enkelthed og logik som præger de gamle Ford-modeller, smiler han.

Ford A afløste Henry Fords første samlebåndsfremstillede automobil – Ford T. Ford A-modellen var en af de mest solgte. På fem år fra 1927 til 1932 blev der fremstillet frem millioner. Roadster-modellen i de luxe-udgaven var en rigtig sportsmodel, som kun blev fremstillet i begrænset antal. Der findes vel fire-fem eksemplarer i Danmark i dag, og de nyrenoverede udgaver handles op til mod 200.000 kroner.

Otto Kjærgaards roadster har oprindeligt kørt i Tønder, men af registreringsattesten fra 1958 fremgår ligeledes, at den har kørt i Horsens, før den havnede hos en mekaniker Madsen på Rømø og to år efter hos ophuggeren i Ribe.

Efter 30 år i diverse garager og opstaldningsrum er den flødefarvede Ford igen klar til at komme frem i forårets og sommerens lys til de beundrende blikke.

Tekniske data:

Fire cylindre

Volumen: 3,125 ccm

Max. 40 hestekræfter ved 2.200 omdr./minut

Tre-trins gearkasse.

Enkeltpladet kobling

6 volts batteri, 80 ampere

Firehjuls mekaniske bremser

Håndbremse placeret ved gearstangens højre side.

Chassis af presset stål.

DSC_0323

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *