Valgprogram 2021

Debat:

21. januar 2024

Der skal være penge til det, der er nødvendigt

Af Kirsten Petersen, Astrupvænget 42, 9632 Møldrup   

En hændelse fra det virkelige liv: En lille pige var med sin mor i supermarked. Pigen fik lyst til noget lækkert, men moderen sagde: Det er ikke nødvendigt; og der skal jo være penge til det, der er nødvendigt. Det  kunne pigen sagtens forstå. Noget efter studerede moderen en flaske vin. Barnet sagde med høj røst: Vi skal ikke have vin, det er ikke nødvendigt. Flasken blev stillet på plads.

I den seneste tid har vi i vor gode avis læst om, hvordan der mange steder i landet spares på sygehuse, skoler, børnehaver og vuggestuer. Når der åbenbart ikke er tilstrækkelige midler på disse områder, får man den tanke, at der er disponeret forkert. Staten har jo store indtægter. Vi betaler en indkomstskat, de får skatteydere i andre lande til at blegne. Og tænk på hvad Momsen indbringer.

Der kan ikke være noget, der er vigtigere end at sørge for, at der er økonomi til at vore yngste medborgere kommer godt fra start. Hvis regeringen tænkte på den måde, ville der ikke være disse rystende sparerunder, som f. eks. kan have den virkning, at man overvejer at spare på specialiserede tilbud il børn med særlige behov. Det er måske det sidste sted, man bør spare.

Danmark er et rigt land. Det må man også godt kunne se, når man retter blikket imod de forhold, som de unge årgange har.


Børnehaver og skoler kan ikke stå alene med ansvaret for børnenes trivsel og positive udvikling.
Forældrene må også hjælpe til. Ifølge eksperter bør børn helt fra små have indøvet nogle gode vaner
inden de fylder 10 år. Det gælder for eksempel At tage hensyn, at drage omsorg, vise ansvarlighed, hjælpsomhed med mere.
Dertil kommer, at det kraftigt anbefales, at børn indtil 10 år maksimalt bruger 1 time dagligt foran skærm. Det kunne for eksempel være mellem kl. 17 og 18, hvor forældrene laver mad.
Asge Petersen
Astrupvænget 42
9632 Møldrup

12, januar 2024.


 

Valgprogram 2021 i Viborg:

• Indledning:

Kristendemokraterne stiller op til kommunevalget fordi vi ønsker at gøre en forskel. Storkommunen er ikke så billig i drift, som man havde regnet med. Det betyder at man må have en stram økonomi. Derfor er det vigtigt at pengene bruges rigtigt. Familien er kommunens mindste enhed, og når de mindste enheder fungerer godt, er der basis for at de større enheder også kommer til at fungere godt. Det er en menneskeret at få lov at gøre nytte. Passiv forsørgelse er en nødløsning.

Nærhed. At nærdemokratiet skal styrkes for at bevare lokalt engagement. Der ønskes en tæt dialog med borgerne og at alle væsentlige lokale beslutninger træffes i nært samspil mellem borgene og politikerne. I praksis betyder det, at vi går imod storcentre – indkøbskatedraler og mere centralisering!

Omsorg. At den kommunale omsorg rettes op med en bedre behandling af handicappede, syge og socialt udsatte.

Forebyggelse. Der skal langt mere fokus på forebyggelse med konkret handling. Det gælder forebyggelse af skilsmisser, alkohol- og stofmisbrug og livsstilssygdomme. Frivillige foreninger har gjort en stor indsats, og samarbejdet med dem skal styrkes.

For at flere, der er på kanten af arbejdsmarkedet, kan få en plads på arbejdsmarkedet skal Viborg Kommune styrke oprettelsen af Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder. Det giver mening både menneskeligt og økonomisk!

Valgfrihed. At forældre frit kan vælge privat pasning ved at pengene følger barnet. Generelt skal pengene følge opgaven, så økonomien ikke blokerer for valg af private eller selvejende institutioners tilbud på skole-, handicap- og ældreområdet.

Etik. At kommunen skal have høje etiske værdier. Det skal udmønte sig i at man værner om ufødte og stofmisbrugere, alkoholikere og andre svage personer tilbydes hjælp. Desuden at etiske værdier prioriteres i folkeskolen.

• Familiepolitik 

KD vil indføre tilbud om gratis anonym parterapi og kurser for par med børn og problemer.

Målet er færre skilsmisser og at forældre der har børn med særlige behov hjælpes, for at give børnene en tryg barndom og bedre opvækstvilkår. Det vil bidrage til at vende udviklingen fra flere til færre børn og unge med store adfærdsproblemer.

En sådan tidlig indsats vil desuden på sigt give store besparelser.

Pengene bør følge opgaven – også til forældre, som selv klarer børnepasningen.

• Folkeskoler og friskoler

 KD vil arbejde for, at folkeskolerne skal gives tidssvarende rammer og sikres mulighed for et højt fagligt og pædagogisk niveau. Familiekundskab skal indgå i undervisningen i folkeskolens overbygning. Vi lægger vægt på at kulturbærende fag får den plads de kan tilkomme.

Lærerne skal vises tillid. Kontrol og indberetninger skal minimeres.

Velfungerende landsbyskoler skal bevares.

Friskoler skal gives lige vilkår med folkeskoler.

Der er sket et tiltrængt løft på skoleområdet de sidste fire år, men vi kan ikke sige at skolevæsenet i Viborg er på det niveau som vi Kristendemokrater mener det bør være på. Glade og tilfredse lærer giver glade elever med lyst til læring!

• Ældre 

KD kæmper imod nedskæringer på personlig pleje og praktisk hjælp til ældre med behov. Madprisen til ældre må ikke overstige råvareprisen og halvdelen af øvrige omkostninger. Svage ældre skal sikres gode livsvilkår og mulighed for at fastholde deres netværk. Tidstyraniet bør afskaffes og erstattes af tillid til at brugere og ansatte kan finde ud af det.

• Sundhedsfremme, forebyggelse og behandling

KD prioriterer forebyggelse af livsstilssygdomme og generel sundhedsfremme hos borgerne højt. Sundhedsfremme skal indgå i skolerne undervisning både som teori og praksis primært vedr. motion og sund kost.

Der skal være større fokus på forebyggelse og bekæmpelse at alkohol- og stofmisbrug.

Der skal sikres gode rammer for gymnastik og idræt i alle lokalområder. Desuden skal der ske udbygning af kommunens gang- og cykelstier.

• Plads til alle

 KD vil, at borgere med et handicap eller psykisk sygdom i, skal kunne indgå i samfundet på lige fod med andre. Dette gælder også borgere med anden etnisk baggrund. Derfor skal deres vilkår tages med i al kommunal planlægning.

Kommunen skal respektere handicappedes ret til at vælge en privat institution frem for kommunens egne tilbud og lade pengene følge opgaven.

Kommunen skal udarbejde en handicappolitik og bør oprette integrationsråd.

Kommunen skal aktiv støtte og hjælpe gravide til at gennemføre en graviditet frem for at vælge abort. Kommunen skal vedtage en politik på området.

• Det frivillige sociale arbejde 

KD står fast på, at det frivillige arbejde skal have gode økonomiske vilkår og fysiske rammer til dets udfoldelse. De frivilliges indsats har afgørende betydning for generelt at øge livskvaliteten i lokalområder. Den frivillige indsats på socialområdet har KD’s særlige fokus, da den er afgørende for at give svage grupper et bedre liv. Seniorjobs skal bruges som nyttejobs, og hilser initiativet med landsbypedeller velkommen.

• Erhvervsliv og turisme

KD støtter aktivt et dynamisk erhvervsliv i fortsat udvikling. Dette skal sikres gennem en hurtig, god og effektiv kommunal service – uanset om det er en stor koncern, en iværksætter, en lille selvstændig eller et landbrug.

Private aktører både på sociale og tekniske områder skal sikres lige konkurrencevilkår i kommunens egne aktører

• De mindre bysamfund

KD arbejder for, at alle lokalområder fra landsbyer til delområder i hovedbyerne får indflydelse på lokal udvikling f.eks. gennem oprettelse lokalråd. KD vil sikre, at de mindre byer, landsbyer og landområder tilgodeses, så der opnås en balanceret udvikling i hele kommunen, herunder sikring af den kollektive trafik. Lokalrådene skal støttes økonomisk, fordi man her kan få mere for pengene.

KD går ind for at der oprettes et udvalg til varetagelse af den decentrale udvikling.

• Planlægning og miljø

Energibesparelse og klimaforbedring skal prioriteres højt. Vi har ansvar for kommende generationers vilkår. Kommunen skal gå foran ved at udføre alt nybyggeri efter energiklasse 1. Derved halveres energiforbruget. Der skal i skolernes undervisning sættes fokus på klima og miljø. Vilkår for cyklister skal forbedres, både for at reducere biltrafikken og for at forbedre sundheden.

Affaldssortering bør styrkes så langt flere ting recirkuleres.

• Kultur og fritid

 KD vil opprioritere den brede folkelige kultur. Det er vigtigt, at den kristne kulturarv respekteres og at kulturaktiviteter med kristen islæt understøttes på lige fod med andre.

Støttede kulturaktiviteter skal være åbne for alle og bør have en særlig forpligtelse på integrationsområdet.

Det idèbetonede børne- og ungdomsarbejde skal have tilsvarende støtte som andet børne- og ungdomsarbejde.

• Økonomi og arbejdsvilkår

Viborg Kommune skal føre en økonomisk ansvarlig politik med vægt på kerneydelserne så som børne- og ældrepleje, miljø og uddannelse. Anlægsinvesteringer skal planlægges og fordeles ud fra en helhedsvurdering af behov og nødvendighed. Finansieringen skal være åben, gennemskuelig og en eventuel tilbagebetalingstid skal foregå over længere tid. Klimaskærm og veje skal holdes ordentligt ved lige. Investeringer i forebyggende tiltag som familierådgivning, energibesparelser, ældremotion og det frivillige arbejde skal opprioriteres.

 
 
 
 

Knud Gaarn-Larsen

Kontaktperson for KD i Viborg Kommune