Billeder fra Frederiks 2017

 

2017 i billeder

  • Vore fire dejlige børnebørn!

Frederiks julen 2017.

Nu har vi altså jul igen. Det lar sig ikke skjule!

Her i Frederiks er vi med på den. Når jeg går en tur med Lady, så ser jeg at der er pyntet med juletræer og masser af lys. I hvert hus er der specielle traditioner. De går igen. Stjernen over Bethlehem er en af dem. Vinduer delt op i tern, med kunstig sne i hjørnerne en anden. Så er der kommet nye batteridrevne lys til. De spreder hygge, og er ikke så farlige som levende lys.

2017 ligner december. En masse gentagelser krydret med nyt!

Karen er fortsat afdelingssygeplejerske. Hun har haft 25 års jubilæum i den stilling i år, og om korte tid kan hun fejre 40 års jubilæum som sygeplejerske. Hun stortrives i jobbet, og har ikke umiddelbart planer om at stoppe. I 2018 bliver Karen 65.
Vi har en dejlig have. Det er Karens fortjeneste, ligesom hun sørger for at huset ikke drukner rod og skidt. Ind imellem er børnebørnene syge, og så er bedstemor klar!

Det er sket, at vikar fået hjælp til havearbejdet. Abigail kan nu slå græs!Vi nyder at have god kontakt til børn og børnebørn. Det er let at tage en tur til Viborg, og det er sket, at vi har fået lov at passe børnebørnene. Skønt at kunne følge med på den måde også. Så har vi en meget gammel tradition med udflugt grundlovsdag med familien Lykkeskjold med deres børn og børnebørn. I år gik turen til Haunstrup. Et godt sted at være sammen.

Det er blevet tradition at tage en weekend sammen med Hanne og Poul. I år gik turen til Lybeck. Det er festligt at være sammen, og få vendt en masse emner. Vi er tilpas uenige til at få en god snak.

I maj var det Kelds tur til at blive 75, og vi var inviteret til en dejlig fest med alt hvad der hører sig til. Ikke mindst festligt samvær.

I august ringede Olav Juul og inviterede os til Læsø. Han sagde noget i retning af: Randi kommer, og så inviterer jeg Karen og Roy og Anne Julie, og kommer I så, så kunne det jo godt gå hen og blive hyggeligt!
Han havde ret. Det blev hyggeligt. Snak om bordet på Juelsminde omkring 9 kg jomfruhummer!Det er også blevet til en enestående tur til Stavanger, hvor vi besøgte Erling og Monika. Det er ikke alene gode, gode venner, de er også storsindede mennesker og enestående gæstfrie. Karen er ikke vild med at sejle, men en god kahyt hjælper. På havnen i Stavanger købte Monika friske rejer, som vi hyggede os med at pille og spise.

Det er blevet til et par turer til England. Sidst her i december, men vi har også haft hyggelige besøg – og det er i grunden sket ikke så galt. På et besøg her fik Abigail en drøm om en ridetur opfyldt. Karen spurgte Abigail. På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst, hvordan var det så? Svaret kom prompte: 17!

Jeg har været meget optaget af arbejdet som formand for Skelhøje Købmandsgaard. I år kunne vi fejre 3 års fødselsdag. En bedrift i sig selv.

Jeg er ikke den eneste, der har fundet ud af at det er vanskeligt at drive en lille butik. En af de andre sagde: Vi kunne skrive en bog om det! På den anden side: Ingen ville tro på det! Det har været op ad bakke. En medhjælper har “lånt” rigtigt mange penge, og en anmeldelse, der bare trækker i langdrag. Vores unge købmand har været ramt af stress. Vi kæmper videre.

Lige nu samarbejder vi Havredal Praktiske uddannelser om at tilbyde en uddannelse som butiksmedhjælper til unge med særlige behov. Man kan se mere her: eller på Købmandsgaardens hjemmeside.

Især om sommeren hjemsøges vi af utallige vandrer og cyklister. En vandrer var på vej fra Nordkap til Hamborg. To par kom fra New Zeeland. De var fløjet fra til Sverige og havde draget deres cykler med, og ville cykle ned gennem Europa.

Sommerferien blev brugt på en tur til England. Vi havde Alfred med i bilen, og han tog 12 timers i stiv arm. Retur havde vi også Abigail mail. Også den tur gik fint. Vore fire børnebørn har det fantastisk godt, når de er sammen. Det er en fornøjelse. Abigail var med Alfred i skole en dag.

Sommeren har ikke været specielt god. Hverken til biavl eller turer i åben bil. Jeg indvintrede 7 familier, men kun to overlevede, og de var små, og blev slået sammen til en!
De sidste 4 år har jeg været medlem af Handicaprådet. Det har optaget mig, og jeg er indstillet til en ny periode.
Vi har haft stor glæde af samværet med vore “Besøgsvenner”. En månedlig sammenkomst, hvor vi spiser sammen og hygger.
Ugeavisen kunne jeg ikke helt slippe. Min afløser blev syg, så jeg har hjulpet lidt, hvor jeg kunne, til de fandt først en, og kort efter en anden. Nu virker det til at det kører som det skal.
Selv om det ikke er blevet til mange turer i den åbne Ford A, så er det blevet til flere ture i den lukkede. Jeg købte den i 1966, og i mange år har jeg redigeret Vamdrup Ford A Klubs blad, og det er også blevet til fire blade i år. i 2018 har klubben 60 åre jubilæum, og det skal selvfølgelig fejres!
“Onsdagsklubben”, som jeg lavede mens jeg endnu var redaktør, lever videre. Vi er en grundstamme på seks personer, der mødes en gang om måneden. Vi forsøger, så godt vi kan, at stimulere udviklingen i Karup med fællesspisninger, blomster til folk der har fortjent en påskønnelser, og hvad vi ellers kan finde på.
Som noget nyt er jeg kommet i Andelskassens fonds bestyrelse. I år er 16 fonde slået sammen til kun to, og jeg er blevet formand i den ene. Underligt, at jeg er havnet der. Det er også hvor længe jeg kan blive, for en regel siger, at man skal gå som formand, når man fylder 70 år – og det sker så midt i april 2018.

Jeg kunne godt tænke mig at være sammen med familie og gode venner på dagen – lidt “Åbent hus!”. Min bedre halvdel siger, at der skal være styr på det. DERFOR inviterer jeg til reception i Skelhøje Kulturhus søndag den 21. april fra klokken 13.00, MEN af hensyn til køkkenet, vil Karen gerne have en ide om hvor mange vi bliver, så vi vil gerne have tilmelding senest 16. april.

Arbejdet med Skelhøje Købmandsgaards hjemmeside har lært mig at lave nyhedsmail, som cirka en gang om måneden sendes til små 200 venner af købmandsgaarden. Samme teknik har jeg brugt til en mail, som jeg normalt sender hver søndag hovedsageligt til familien med et lille resume af ugens begivenheder. I denne uge bliver det i stedet dette julebrev! Fordelen er at det er let at sende tekst og billeder. Ulempen er, at modtagerne ikke kan svare.

Allerede nu har vi fået flere julebreve/mail, som vi læser med stor interesse, og nu er det vel så tid at gøre gengæld.

Vi kender rigtigt mange mannesker, der hver på deres måde er med til at berige vort liv. STOR tak for det. Der er mange mennesker, som vi gerne ville være mere sammen med. Ind imellem gør vi noget ved det. Denne mail er et forsøg på at gøre lidt ved det.

Julen fejrer vi her, hvor vi glæder os til at få besøg af Søs, Jakob, Alfred og Knud.

Vi vil slutte med at sende de kærligste hilsener med ønsket om en glædelig jul og et godt og velsignet nytår!

Karen og Knud