Af Knud Gaarn-Larsen

Veterantræf i Grønhøj 5. august slog alle tidligere rekorder med anslået over 500 køretøjer og seks fly.

Vejret var køligt og med en smule regn fra formiddagen, men det holdt ikke folk fra det traditionelle “Veterantræf på Heden” i Grønhøj. Som tiden gik, fik solen mere og mere magt, og stemningen ved det trettende ”Veterantræf på Heden” var som den plejede; helt i top, da kromand Gregers Laigaard med søsteren Lene indtog scenen og med sang og guitarmusik. De gav flere numre, der faldt i de mange deltageres smag.

Det er mere end 20 frivillige der år efter år stiller op, og laver landingsbane, så veteranflyene kan lande, og så veteranbiler og motorcykler kan komme til og fra pladsen. Deltagerne kan komme, som de vil, men allerede en time efter den officielle åbning var rundstykker og kaffebilletter revet væk, og folk i gamle køretøjer blev ved med at vælte ind, uden det på nogen måde føltes trangt.

Hygge i højsædet

Jyder har ikke ry for at gå og plapre løs. Det kunne man ikke mærke her. Gensynsglæden var stor, når man mødte venner, som man ikke havde set længe – og så blev der snakket og udvekslet nyheder siden sidst, og hvordan det gik med den baglygte, som man havde fået fra østen, og som ikke passede helt. Og hvordan det var gået med renoveringen af det der før var en bunke skrot, gemt i mere end 25 år i en fugtig lade, og som nu stod skinnende og funklende ved siden af en mindst lige så stolt ejer, der havde brugt utallige timer på at komme så vidt.

Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ord, og der var da også sørget for begge dele. De frivillige solgte pølser, brød, is og vafler, og når man havde forsynet sig, så kunne man fortsætte snakken i et stort telt uden sider, så man kunne følge med i hvad der skete på pladsen. Andre havde arrangeret sig med campingborde- og stole ved deres biler, hvor de kunne nyde deres medbragte mad sammen med venner og nogle nysgerrige, der interesseret spurgte ind til detaljer, som de gerne ville vide mere om.

Mini familietræf

Det var en rigtig dejlig dag, og vi er mange der allerede nu glæder os til første lørdag i august 2024.

Sommersøndag på heden

Der er en tendens til at når man kalder noget ”Festligt, Folkeligt og Fornøjeligt”, så er det også plat og ligegyldigt.

Sådan var det ikke da man på Grønhøj Kro fejrede Morten Korch museets 10 års fødselsdag søndag den 6. august, for det var både Festligt, Folkeligt OG Fornøjeligt på den bedst tænkelige måde. Dagen igennem var der underholdning og taler i den store lade, der også rummer en af de første gårde, der blev opført til Kartoffeltyskerne, da de kom til egnen i 1759, og siden ved flid, hårdt arbejde og nøjsommelighed fik kultiveret Alheden. Der var ikke arrangeret borgmestertaler og anden finkultur. I stedet blev der givet taletid til folk der havde lagt en masse frivillige timer i at arrangere ”Kalk Kaminoen”, der årligt besøges af mange glade vandrer, der går turen fra Stoholm til Skelhøje. Også Poul Hjorth fra det lokalhistoriske museum i Gedhus fik taletid, og fortalte om Museum for Flyvestation Karup, nu Helicopter Wing Karup. Hvor der er udstillinger om tiden før besættelsen i 1940, anlæg af flyvepladsen Fliegerhorst Grove af den tyske værnemagt. Flygtningelejrene under og efter 2. Verdenskrig. Det danske militærs overtagelse af pladsen og opbygningen af Flyvevåbnet, der netop i denne uge kunne slå den hidtidige besøgsrekord med 179 besøgende på en dag. Også Anders Straarup fik taletid og kunne fortælle om den udstilling, der er lavet i Køreladen og fortæller om nedskydningen af et engelsk fly under anden verdenskrig. Et af Morten Korchs børnebørn, Uffe Morten Korch roste museet, der var etableret for at mindes hans farfars betydning, og at det hele var kommet i stand, og blev drevet af kroejer Gregers Laigaard, uden nogen form for offentlig støtte og tilskud . 

Der var flere fine indlæg, og dagen blev rundet af med at orkesteret ”Det Gamle Guld” spillede de numre som man kunne høre på karle- og pigekamrene på Morten Korchs tid. Dagen igennem kunne man se  gamle biler og traktorer, der var udstillet på pladsen udenfor.

Det var 3F i den gamle forståelse: Festligt, Folkeligt og Fornøjeligt.

Redigeret af Knud Gaarn-Larsen

I maj i år deltog Gunnar og Karin Nielsen fra Aabenraa i ”Elfsteden Oldtimer Rally”, og vi har fået lov at dele deres oplevelse.

Både bil og besætning – Karin og Gunnar Nielsen – var klar den 18. maj, hvor deres tur startede fra Aabenraa præcis kl. 9. Vejret var tørt og ikke for varmt. Første mål var færgen ved Glückstadt til Wieshafen, og selv om færgen sejler i pendulfart, var der en lang kø.

– Vi kom med kl. 12.45. Turen tager 35 minutter og koster 16 Euro. Bag os i køen holder seks MG-er, medlemmer fra DVK/Aabenraa afdeling. De var på vej til Buxtehude for at se æbletræerne blomstre. Efter overfarten og en let, medbragt frokost, tager vi hul på de sidste cirka 212 km, fortæller Karin, og beretter videre, at det er en smuk tur, med nyudsprungne lysegrønne træer, æbleplantager og rapsmarker i blomst, samt majsen der kun er tre centimeter høj. Der bliver slået rigtig meget græs til hø den dag, så en dejlig duft breder sig, som en sidegevinst, når man kører i åben vogn.

Turen går videre via Bremen til en ny færge, der tager dem til Stedingen, på bare tre minutter og til den overkommelige pris af seks euro.

Holland

De passerer grænsen til Nederlandene ved sekstiden, efter at have kørt 378 km. På næsten syv timer.

Kort efter ankommer de til deres første overnatning, der er på et gammelt fort ”Vesting Bourtange”. Historien fortæller: at i 1580 udstedet Prins Willem van Oranje det påbud at bygge et Fort med fem Bastioner på en sandbanke i moseområdet nær den tyske grænse. På denne sandbanke eller tange lå der en vejstrækning som forbandt byen Groningen- der var spanskvenlig- med Lingen og Westfalen, Spaniolerne benyttede denne vej til at forsyne byen med fornødenheder. Prinsen håbede, at han ved at anlægge et fort her, kunne blokere denne vigtige rute, således at byen Groningen ville blive total isoleret.

– Bourtange er i dag en fæstningsby i hvilken tiden synes at have stået stille, dog kan man her opleve en del. Den maleriske Markedsplads og de autentiske kanoner står som garant for en dejlig oplevelse, fortæller Karin, og hun fortsætter: Vi ankom til ”øen” via en særdeles velholdt træbro og efter at have fået vores værelse og spist lækker aftensmad, på en restaurant på Markedspladsen, gik vi en aftentur på indre vold, besigtigede alle træbroerne med toiletter over voldgravene, kanonerne og fik et fint kik ned til huse og haver, alt særdeles velplejet.

Videre

Dagen efter går turen videre i fint vejr.

– Vi passerer gennem smukke byer med flotte haver omkring husene, langs med diger, ser storke, hejrer, masse af køer og får. Kæmpestore markarealer, hvor der er nyslået græs. Vi passerer sluser, holder for broer der er oppe, så skibe på kanaler kan passere, der er små både, pramme og så turbåde, en rigtig hyggelig tur siger Karin.

Kl. 13.45 ankommer de til Qudemirdum, hvor de skal bo under deltagelsen i Rallyet. Efter at være blevet indkvarteret, kører de til startsted for løbet, der ligger cirka seks km væk.

– Vi bliver noget overrasket over at der ikke er noget kort i løbs-posen, som vi kan køre efter. I stedet er der et hæfte med 295 anvisninger. På Hollandsk! I sidste punkt stod der:  ”In Oudega Li naar de FINISH 260 km.”, og vi gik ud fra at vi havde hele 260 kilometer foran os i et fremmet land, og følte vi os lidt fortabt, fortæller Karin, men hverken hende eller Gunnar tabte modet.

Første del af Rallyet var et lille løb, og den tur gik fint. Den sluttede i Sloten, midt i den gamle bydel, hvor man parkerede på rad og række på brosten, langs en kanal, hvor der var restauranter og musik i gaden. Opholdet blev lidt længere end planlagt, for da de ville køre fra stedet, kunne de det ikke, for én Ford A havde lukket flere inde. Der gik næsten en time før chaufføren endelig dukkede han op. Han var ikke populær.

Morgenmad klokken 6.00

– Tilbage på hotellet fik vi den besked, at der er morgenkaffe allerede fra kl.06, for de som skal deltage i løbet, fortæller Karin, der tilføjer, at den nat bestod vores hjemmesyede regnhætte til bilen sin prøve – og bestod.

Efter den tidlige morgenmad linede de op i en lang række, hvor de kom til at holde bag en anden Ford A Cabriolet.

– Gunnar forklarer chaufføren i den anden bil om deres sprogproblemer, og han svarer: ”We will save you” og tilbød at vi bare skulle følge dem. De var fire personer, far mor og to voksne døtre i bilen. Når de kørte forkert, ja så gjorde vi det også, men pyt, fortæller Karin med et smil.

Turen går nu ud over det utroligt flade landskab, og som tiden går får vi samlet flere og flere stempler.

OK kort ikke OK

Både bil og folk, skal have noget at leve af, og da vi ser en OK tank, er det bilens tur.

– Men ak, vi må sende en venlig tanke til Asbjørn Henriksen, der er klubbens kontakt til OK – for vores fine OK-kort duer ikke i Holland, fortæller Karin.

Det var en lang, men meget fin tur. Ved alle stempelposter og i byerne generelt blev man modtaget af folk i gamle uniformer/dragter, og så var der musik og masser af folk i gaderne, og ude på ruten mødte man rigtig mange grupper; enten til fods eller på cykeltur langs kanalerne, her var jo så dejligt fladt.

Tilbage ved målet fik man et check af stempelkortet, og et kryds, som tegn på man havde gennemført. I præmie fik alle en æske Oldtimer-lakrids, et emblem og et ønske om, at se os igen til næste år.

– For vort vedkommende var det en engangsoplevelse, tilføjer Karin.

Aftenen blev en hyggelig aften med deres nye bekendte, hvor der var tid til at talte om turen, og hvor vi kom fra. Det viste sig at deres yngste datter havde været i praktik på en gård ved Haderslev, så hun vidste godt hvor Aabenraa ligger. Verden er lille!

21. maj

Dagen efter, den 21. maj, blev en hygge-dag, hvor der var tid til at sove længe se nogle af de seværdigheder, der ikke havde været tid til at udforske dagen før.

Det regnede om natten, så det var godt at Forden havde fået regnfrakke – og at den virkede.

Nu var det tid at vende næsen tilbage mod Aabenraa. Landskabet ændrede sig ikke meget, selv om de var kommet til Tyskland, men byggestilen er anderledes, og vejene er ikke så gode herude i marsken.

Vi overnattede i Bad Zwischenahn, og havde en hyggelig eftermiddag i byen hvor vi så Kurparken der lå ved en stor sø og havde mange blomstrende rododendron og azaleaer. Her fandt vi en Cafe og fik kaffe og ”Kuchen”, der var mange lækre lagkager at vælge mellem. Vi gik lidt rundt i Parken og gennem gågaden tilbage til hotellet. Selv om det er mandag, er flere butikker lukket denne dag, og man kan på skilte i vinduerne se, at her er mangel på personale, fortæller Karin.


Park der Gärten

Næste dag havde de bestemt sig for at besøge ”Park der Gärten”, men vejret drillede fra morgenen. Men som tiden gik klarede det op, og det blev en rigtig fin eftermiddag i Parken og uden regn overhovedet.

Parken er 140.000 kvadratmeter stor og 20 år gammel. Den har over 90 mønsterhaver, plante-samlinger og tusindvis af forårs- og sommerblomster som efterlader fascinerende indtryk. Haven er meget alsidig, mange blomsterbede med masser af hornvioler, tulipaner og hyacinter er topklippet de er på det sidste, men det vælter med masser af andre blomster, blomstrende buske, azaleaer, rododendron og utrolig mange forskellige træer, naturgroet eller formklippede og meget mere.

Den 24. maj fortsatte de i overskyet vejr

Efter en tankning med Super E 10 ved en lille tank, får de problemer med udsættere og det medfører tre stop. Der var for meget skidt i benzinen, kan Gunnar konstatere, og selv med ekstra filtre stopper benzintilførslen.

De ankom til færgelejet i Wieshafen, var der en kilometer lang kø ved færgelejet, og de måtte vente. Efter en lang pause, kom en herre på knallert og bad dem om, sammen med andre udvalgte, at køre uden om køen, frem til et trafiklys, så de nu holdt som nummer tre i køen, og kort efter kom de over.

– Vi mener at lavvande var årsagen til vores forsinkelse. Der var masser af slik ved bredderne og derfor havde færgerne svært ved at vende rundt. Vi havde endnu en lille færgetur over Kielerkanalen, den tur var gratis. Umiddelbart ved færgelejet på den anden side lå en kro med masser af borde, bænke og parasoller ude, her gjorde vi et stop for en kaffepause, fortæller Karin.

Turen fortsatte, og midt på aftenen landede de i Aabenraa efter en tur på alt 1435 km og godt 34 timer bag rattet.

– Det var en dejlig tur og en stor oplevelse. Jeg var blevet opmærksom på ”Elfsteden Oldtimer Rally”, gennem Dansk Veteranbil Klub, og allerede i efteråret 2022, kontaktede jeg arrangørerne, for at blive tilmeldt, fortæller Gunnar.

For at deltage skal bilen være fra før 1947, og der er kun plads til et bestemt antal, så man skal være hurtigt ude, hvis man vil deltage, konstaterer Gunnar, der mener at turen var alle pengene værd.

De nåede at få bilen gjort klar til Oldtimerløbet i Gråsten tre dage senere, slutter Karin sin beretning fra en begivenhedsrig og god tur.

Af Knud Gaarn-Larsen

Tillykke til Dansk Ford A Klub med så flot et træf, og tak fordi de påtog sig opgaven.

Der var ”hår i suppen og huller i osten”, hvis man ledte længe nok. Det jeg hæftede mig ved, var de mennesker, jeg manglede. For mig var det især Skandinavisk Ford A`s ambassadør Olle Bergstrøm, der er død siden sidste Grænsetræf. Olle levede og åndede for at fremme interessen for Ford A og sammenholdet mellem alle med samme interesse. En anden var Reidar Lohne, der suverænt har stået for “tomgangstævlingen!” Flere andre kunne nævnes med fare for at glemme og overse nogen. Tilbage står dog en lang række skønne minder fra et godt træf.

Startede hjemmefra fredag                             Mødtes ved havnen i Århus-

Vi startede hjemmefra fredag morgen, og mødtes ved færgen i Århus med Dora og Verner fra Ry og Anitta og Søren fra Hjørring, og efter en ”bjørne-krammer” fortsatte vi turen i godt vejr ad små veje mod Ringsted og Sørup Herregaard.

Vi ankom midt på eftermiddagen, og hurtigt fandt vi sammen med andre fra klubben, og så var der tid til hyggesnak, sparke dæk og en lille lur til dem, der trængte til det.

Flere af os havde valgt den officielle grillaften fra, men lavede vores egen ”sammen-skuds-grill-fest” ved forvalterboligen, som er omdannet til værelser. Marianne Bruun havde været uheldig og var faldet, så hun måtte en tur på skadestuen, før hun og Preben kunne deltage. Heldigvis var der ikke noget der var brækket, så en stram forbinding, en stok og et par smertestillende piller, så var hun klar igen.

Lørdag blev der kaldt til samling kl. 9.30, hvor Torben Hyllehøj bød velkommen, og fortalte om dagens program, som var udførligt beskrevet i et flot hæfte, som vi fik udleveret sammen med, løbsskilt og andet.

Klar til start lørdag formiddag. Informationer på dansk og engelsk!

Flokken fra Vamdrup kørte sammen.

Vejret var enestående. Vi var seks biler, der valgte at køre turen om formiddagen sammen. En flot tur i skønt landskab på små veje uden megen trafik forbi flere store herregårde. En af dem var Assendrup, der er kendt for sin store besætning af køer af ”Rød Dansk Malkerace”. Det vakte minder fra min barndom, så dem skulle jeg bare se!

 Er de ikke bare flotte?

Efter cirka 40 km kom vi forbi en lille dagli Brugs i Ørslev. Lad mig sige det på den måde: Vi var ikke de eneste, der skulle have tanket! Der var nok til alle, og der blev hygget, og den lille butik fik en flot omsætning.

Tilbage på Sørup Herregaard fik vi en fin madpakke, som vi kunne tage med og sætte os, hvor vi ville.

Om eftermiddagen var der arrangeret en lidt kortere tur, som de der deltog roste for mange fine scenerier.

Om aftenen var der festmiddag.  Efter forretten var der taler, prisuddeling, hilsener med videre. Det har før taget overhånd, men det gjorde det bestemt ikke denne gang.

En af talerne vil vi sjældent glemme. Det var en ung mand, der fik ordet, og hurtigt viste det sig at talen rettede sig mod kun en person! Efter en kort snak, faldt han på knæ og friede til Torben Hyllehøjs datter, som næsten ikke kunne få sagt ja, af bare lykke. Ikke et øje var tørt!

Flymøller holdt os orienteret om vejret, og han kunne næsten på sekundet fortælle hvornår det ville regne, og hvornår regnen igen ville holde op. Vejret drillede ikke af betydning.

Søndag efter morgenmaden var det tid at pakke bilerne ud og bryde op.

Klokken 10 var der inviteret til møde mellem klubberne. Her fik vi en hurtig præsentation af en ny formand i Norge Jan Frederik Flock og en ny formand i Sverige Mats Lindén. Der har været forskellige udfordringer i Sverige, men Mats kunne fortælle, at man nu var på ret kurs igen, og glædede sig til at arrangere Grænsetræf i Sverige i 2024. Det bliver måske på Åland, der ligger mellem Sverige og Finland. Det er langt væk for de fleste, dog – nu får vi se.

Et forstuvet ben, en sprungen forlygtepære og et baghjul der skal spændes efter, var de største fortrædeligheder vi oplevede, ved et ellers et rigtigt flot arrangement! Tak til Dansk Ford A Klub og alle deltagerne, der var med til at gøre det til den 33. perle på snoren af gode Grænsetræf siden 1972.

 Et par af de flotteste restaurerede biler. Selv oliepåfyldningsstudsen var original, men dog ekstraudstyr!

Nyt 1. februar 2022.

I et opslag på Vamdrup Ford A Klubs side på Facebook skriver Per Lind Jensen:

Af Knud Gaarn-Larsen

Da Peter Overgaards farfar midt i halvtredserne havde brug for at få gravet en 2500 l brændstof beholder ned, fik Peter Overgaard opgaven. Betalingen var, at han kunne få familiens Ford A for arbejdet.

”Der skal godt nok mange skovlfulde jord væk, for at lave sådan et 2500 l hul”, kommenterer Peter med et skævt smil, men tanken blev gravet ned og bilen blev hans, selv om han endnu ikke var fyldt 18 år, og dermed havde lov til at bruge bilen på offentlig vej.

Købt for 3770 kroner
Det var Peter Overgaards bedstefar, der havde købt bilen den 3. april 1930, for den nette sum af 3770 kroner hos Silkeborg Motor-Compagni. Med i handelen var, at bedstefaderens to sønnder skulle have et kørekort, så de på legal vis kunne køre bilen, da Peters farfar som ung havde mistet den ene arm. Bilen har været i familiens eje lige siden.

Da benzinen under anden verdenskrig blev rationeret, blev bilen klodset op, men efter krigen kom den i brug igen. ”Det var Åge Louring fra Gjern, der gav bilen et tjek efter krigen, så den kunne køre igen, fortæller Peter. Forden var familiens køretøj nogle år, til den blev erstattet af en Vauxhall, så blev Forden sat til side  og i 1952 blev gården solgt til Peters farbror.

– Farfar boede på gården til sin død i 1968, fortæller Peter.

Motorcykel

Selv om Peter havde fået bilen, så var hans foretrukne køretøj de første mange år en motorcykel. Gammel kærlighed ruster ikke, så efter nogle år fik Peter sat bilen i køreklar stand, og der kom nummerplader på igen.

Opfinder

Selv om det ikke er skolegangen der har taget det meste af Peter Overgaards tid, så var det ikke gået ud over hans nysgerrighed og interesse for nye ting. Peters far var mellem de første der købte en mejetærsker. Hurtigt fandt han ud af at det mejetærskede korn skulle tørres og renses, for at være velegnet til foder, og den udfordring gik Peter i gang med at løse, og han har flere patenter på nye maskiner, som han har opfundet til det formål. De nye maskiner skulle sælges, og det var nødvendigt, at komme rundt til flere dyrskuer og maskinudstillinger, og her var det Forden der holdt for på ture til Århus og Odense. Efter 1 års tid købte Peder en varevogn, og da Peder i 1966 blev gift med Lillian, var det Lillian der overtog brugen af Forden.

Dekoratør

Lillian var dekoratør, og arbejdede i en butik i Viborg, så gennem et halvt år var Forden hendes trofaste transportmiddel de omkring 35 km der var fra Fårvang til Viborg.

– Jeg kan huske, at jeg skulle aflevere post i Viborg på vejen hjem, og da jeg kom til krydset, hvor posthuset lå, så var der altid en betjent i krydset, der regulerede trafikken. Jeg var lidt beklemt ved, hvordan det ville gå, men jeg fandt hurtigt ud af, at når jeg kom i Forden og stoppede ved posthuset, så vendte han ryggen til, til jeg havde klaret mit ærinde, og kunne komme videre, fortæller Lillian.

Opstaldet

Efter et års tid, var der ikke mere brug for Forden, og den blev opstaldet.

– Ideen var at den skulle renoveres, men tiden gik med en masse andre gøremål, fortæller Peter, og først i 1980 kom der lidt mere gang i renoveringen. Alt blev skilt ad. Motoren blev hovedrepareret i Viborg, og der blev købt reservedele hos Snyder i USA.

– Den gang vidste jeg jo ikke, at Poul Hedegaard boede så tæt på, men det var nu heller ikke noget problem, at bestille reservedele i USA. Jeg havde ikke haft engelsk i skolen, men som ung arbejdede jeg en tid på en gård i England, og her havde jeg lært noget af sproget, fortæller Peter.

Giftemål

Peter Overgaard sætter en ære i selv at kunne klare restaureringen, og det gik stille og roligt fremad, men pludselig i 2004 måtte der en slutspurt til.

– Vi fik en invitation til vores søns bryllup, og sønnens store ønske var, at de kunne bruge Forden som brudekaret, fortæller Peter, der erkender, at nu fik de for alvor travlt. Det lykkedes! Mens Peder tog sig af det mekaniske, så gik Lillian i gang med det indvendige med ny polstring, og en af de første dage i november 2004, kunne bilen synes og godkendes, og man fik en kopi af de originale nummerplader, som bilen blev født med i april 1930  X15.329.

Medlem i Vamdrup

– Da vi skulle have bilen forsikret, fandt vi ud af at det var en fordel, at være med i en klub, og det blev så Vamdrup Ford A Klub, som jeg har været medlem af lige siden, fortælle Peder.

– Det er ikke så tit at vi er med til arrangementer i klubben, for der er lidt langt, men jeg er glad for det blad jeg får, og glad for at have en klub, hvor jeg kan snakke med nogen, hvis der er et problem, fortæller Peter, der sammen med sin kone Lillian helt tydeligt er glad for bilen.

Generationsskifte

Peter og Lillian driver et middelstort landbrug ved Fårvang. Der er ingen af parrets tre børn der har planer om at overtage, så på et eller andet tidspunkt ser de frem til at måtte skille sig af med landbruget, men Forden har de ikke planer om at afhænde. Den håber de kan gå videre i fjerde generation. Den 3. april 2020 kan man fejre, at den har været 90 år i familiens eje.

I dag – mandag den 10. februar – fik jeg en opringning fra en særdeles glad Peter Overgaard, for netop i dag havde han fået en hilsen fra Ford Danmark, hvor der var forskellige gaver i anledning af at familien Overgaard den 3. april 2020 har passet godt på deres Ford A.

Det er der vist ikke mange bilmærker der kan gøre efter!

Her over er et foto af de gaver Ford Danmark sendte!

Mere end 20 biler deltog da der var 60 års jubilæumsfest i weekenden den 25 og 26 august 2018. Lørdag formiddag var der et løb med indlagte opgaver og over middag samledes man i Jels ved planetariet, hvor en drone filmede alle biler og deltagere. En af de rigtigt sjove konkurrencer var Støvlekast!

Efter frokost og masser afskaffe og kage, kørte alle mod Hotel Skibelund Krat, hvor der blev serveret en lækker middag, og deltagerne havde en hyggelig aften.

Et rigtigt flot arrangement!

Jyske Vestkysten var på pletten og skrev om det søndag den 26. august:

Ejvind Greve

Engparken 20

6580 Vamdrup

Tlf.: 20 89 90 55

 Uden for bestyrelsen

Knud Gaarn-Larsen

Kingosvej 56, Frederiks

7470 Karup

Klubbladredaktør

Mail: knud@gaarn-larsen.dk

Læs mere: Her!

Tilmelding mellem 15. februar og 15. maj 2016.

Der var Grænseting på Lustgården med deltagelse fra Norge, Sverige og Danmark 3. oktober 2015.

Kort referat fra mødet:

Olle og Jan-Oluf orienterede om deres ideer til Grænsetræf 2016.

Jan-Oluf har taget over, og koordinerer det kommende træf. Hoteller er booket. Børn under 12 år bor gratis på hotellet. 1860 kr. pr dobbeltrum pr nat. 1400 for enkeltværelse.

275 eller 225 kr. for middagen fredag aften – amerikansk vis.

Lørdag: 435 kr. for to retter 495 for 3 retter lørdag aften.

Start lørdag info 8.30. På vejen kl. 9.00. Alle kører til stranden, hvor der er fotosession. Det er tre mulige ruter til ”Nordviken Park”, hvor der skal spises mellem 12.00 og 14.00. Pris på frokost mellem 150 og 175 kr. Om eftermiddagen er der flere muligheder. Man kan selv køre, eller samles i grupper der kører til bestemte destinationer. Der er flere andre muligheder for at køre til seværdigheder, hvor der er fri entre. Tomgangsdyst ved hotellet klokken 16.00. Kan der laves mere fokus på tomgangsdysten. Lokale priser kan uddeles på stranden. Der skal være få prisuddelinger på festaftenen, og priserne skal vise den vej, som vi gerne vil have biler og klubber til at udvikle sig. Der skal være underholdning for børn.

Skal der være salg af dele? Det kan der, men man skal melde sig til på forhånd, så arrangørerne kan planlægge.

Internationale kontakter: Kan der oprettes en speciel hjemmeside for grænsetræf i Bostad. Svenskerne laver en side på deres hjemmeside, som andre kan linke til.

Udkast til en tilmelding, som ligger på svenskernes hjemmeside, der giver direkte besked til hotellet.

Der skal være tilmeldt mellem 15. Februar og 15. Maj.

Husk navneskilt med flag på til alle.

Arrangørerne udsender snarest en invitation ud, som kan bruges i bladene og på hjemmesiderne.

Gennemgang af eventuelle spørgsmål.

Torben: Kort til hver tur skal kunne hentes under frokosten. Udleveres måske allerede fredag, så man har tid til at studere kortene på forhånd. Jan Sverre. Angående tilmelding: Husk: Ikke alle er på computer.

Olle: Skal der være plads til lettere ombyggede biler. Det må ikke være ”Hot-Rot”, men ombygget efter det der kunne tilkøbes frem til slut 50erne. Det gav en lang og god debat.

I Norge har man fået goodwill hos myndighederne, ved at holde bilerne originale – kulturbærer. Der er så gode regler, afgift og forsikringer, men kun hvis biler er originale.

Det er vigtigt at vore biler er trafiksikre – det kan så være vanskeligt at finde ud af hvor grænserne for om- og tilbygninger går.

Der var en lang debat om prisen for at deltage. Der er ikke sket prisstigninger siden sidste træf i Bostad. Det bliver under 5000 Dkr for et par.

Eventuelt. En god debat om hvad man skal tillade af modificerede biler.

Der udspandt sig en rigtig fin debat på mødet. Man fandt ikke altid enighed, men vi har en ide om hvor vi gerne vil hen. Der er et dilemma mellem at holde bilerne helt originale og få nye unge med i klubberne. Vi vil ikke have noget med ”Hotrod” at gøre.

For referatet

Knud Gaarn-Larsen

Fotos fra Grænsetræf i Båstad 2010:

Og Holstebro Dagblad:

Om Vamdrup Ford A Klub

I sommeren 1958 så mekaniker Hakon Greve at der stadig kørte mange Ford Aere rundt i Vamdrup, og han syntes at det kunne være morsomt at samles til en tur. Derfor satte han en lille annonce i den lokale ugeavis, hvor han inviterede til en fælles tur til stranden ved Henne. Mange fulgte opfordringen, og efter turen, blev man enige om at lave en Klub, hvor Hakon Greve blev formand mens hans kone Lilly tog sig af pengesagerne.

Der er aldrig blevet skrevet love eller vedtægter. Der holdes et forårs- og et efterårsmøde, hvor medlemmerne samles og fordeler opgaverne, og snakker om nye tiltag.

Om sommeren arrangeres der turer, hvor medlemmerne kan samles til en fælles udflugt, og hvert år er der en tur der går over en weekend. Om vinteren arrangeres der værkstedstræf, hvor man kan udveksle ideer og erfaringer.

Fra starten er der i klubben lagt vægt på, at det aktiviteter og arrangementer skulle laves sådan at alle skulle have mulighed for at deltage – ikke blot ejeren og brugeren, men også resten af familien, og sådan er det stadig.

Fra begyndelsen af 90’erne har klubben udgivet et klubblad fire gange årligt.

Der er en stigende interessen for klubben, så der nu er langt over 100 medlemmer. For nogle år siden skete der et generationsskifte, så i dag er stifterens søn Ejvind Greve, der er formand, mens hans kone Lene Greve tager sig af pengesagerne.

Klubbens adresse er: Greve, Engparken 20, 6580 Vamdrup. Mail: e-greve@ofir.dk

Der kan læses mere om klubben på www.forda.dk.