50 år som landmænd
Af Knud Gaarn-Larsen. Marts 2006.
Onsdag den 1. marts 2006 kunne Gunnar Filbert sammen med sin hustru Anne Kirstine, fejre noget så sjældent som 50 års jubilæum som landmand på Vesterhøjgård, Resenfeldevej 11, i Grønhøj.
Gunnar og Anne Kirstine Filbert dagen før deres 50 års jubilæum som landmænd i Grønhøj
Livet som landmand begyndte med en forpagtningskontrakt som blev indgået 1. marts 1956 med Thomas Filbert, som var Gunnar Filberts far. Besætningen var ud over to arbejdsheste, seks malkekøer, syv kalve, samt en sti med smågrise og som en del af aftalen skulle de fedes op og pengene tilfalde faderen Thomas Filbert.
Så begyndte det meget arbejdsomme liv som landmand, Gunnar er sjette generation, af kartoffeltysker slægten Filbert på Vesterhøjgård.
Meget manuelt arbejde
I midten af halvtredserne var mekaniseringen endnu ikke slået igennem i landbruget, så alt var håndens arbejde, bortset fra malkningen idet der var købt malkemaskine nogle år tidligere. Arbejdsdagen på landet for 50 års siden begyndte klokken halv seks med morgenmalkning og fodring af husdyrene. Herefter markarbejdet som blev udført med de to heste, uanset om der skulle harves, pløjes eller høstes, og arbejdsdagen sluttede som oftest først kl. 21. Gårdens 40 hektar blev brugt til avl af sukkerroer, korn og græs således anvendt som foder til den stadig stigende besætning og i 1961 blev forpagtningskontrakten afløst at et skøde på gården.
Nyt stuehus
Det blev også startskudet til mere end et årti med konstante byggerier, idet den første nye staldlænge blev opført samme år. Tre år senere byggedes nyt stuehus, det oprindelige som stammede fra kartoffeltyskernes indvandring omkring 1759 var nu udtjent. De følgende år blev staldkomplekset også udvidet og tilbygget i et omfang så man efter bare 16 år på gården havde mere end tidoblet besætningen, og samtidig blev driften mekaniseret således at Anne Kirstine og Gunnar selv kunne forestå driften, hvilket de i øvrigt har gjort i alle de mange år uden ansættelse af fremmed medhjælp.
Gik til hånde
I tiden i 60-erne og i 70-erne hvor der blev bygget til flere gange, og hvor det nye stuehus også blev bygget, deltog parret også aktivt, og gik murerne til hånde.
– Når murerne så gik hjem, skulle vi i gang med at malke, og senere skulle høet bjerges, fortæller Gunner Filbert. Ikke med beklagelse i stemmen, men som en konstatering af der var en tid hvor han kunne præstere en ualmindelig høj arbejdsindsats, og også lidt underforstået en beklagelse, af at han ikke helt overkommer så meget længere, en kendsgerning som han har en smule svært ved at vænne sig til, selv om andre nok ville mene at han så godt og vel har gennem ført den arbejdsmængde, som man med rimelighed kan forlange af et menneske, og nu kunne sætte sig hen og nyde. Men sådan er hverken Gunnar eller Anne Kirstine indrettet.
Hårdt arbejde
Både Kirstine og Gunner er vokset op i en tid hvor hårdt arbejdet, flid og nøjsomhed var dyder der gik hånd i hånd. De har altid sat en ære i at svare enhver sit uden at ligge nogen til last, og det er bestemt ikke lange ferier til fjerne egne, der har belastet familiens budget, for Gunner Filbert lægger ikke skjul på at han så afgjort har det bedst, når han er hjemme på ejendommen på Resenfeldevej, hvor arbejdet med dyrene og landbruget er en livsstil der giver mening, identitet og indhold i livet, og mere forlanger han ikke. Det der ligger udenfor, overlader han trygt og gerne til Anne Kirstine.
Kreativ åre
I den ”pæne stue” er væggene prydet af flere malerier.
– Dem har Kirstine lavet, kommenterer Gunnar med en vis stolthed i stemmen, og det er klart at Anne Kirstine har en kreativ åre, som der også er blevet tid til at udvikle.
Leverandør i 100 år
Mælkeproduktionen var den bærende indtægt og for få år siden kunne de fejre gårdens 100 års jubilæum som mælkeleverandør, efter at have leveret adskillige tusind tons mælk. Tiden gik og for få års siden påbegyndtes en meget svære detalje, som det er, at drosle langsomt ned, når man nu hele sit liv har satset alt på at bygge op, udvide og effektivisere. Ved mælkeproduktionens ophør blev en stor del af den højtydende besætning solgt til andre mælkeproducenter.
Anne Kirstine og Gunnar Filbert driver i dag gården med en mindre svineproduktion og kalvene fra kvægbesætningen fedes op til slagtning.
Trofast kunde
Jubilæet blev fejret med en buket fra Andelskassen i Frederiks, hvor Gunnar Filbert har været kunde så længe han kan huske, og senere på dagen kom de to døtre og en søn hjem, for at markere den store dag.
Æblet falder sjældent langt fra stammen, og det ordsprog gælder også her. Sønnen Henning håber en dag at kunne komme hjem og overtage bedriften, så arvefølgen kan fortsætte og 7. generation kan tage over, hvor 6. generation slap.
Direktør Niels Jakobsen fra Frederiks og omegne Andelskasse overrækker en buket i anledning af jubilæet.