Portræt af en stille ildsjæl: Ole Schmidt.

Altid i gang med noget …

Portræt af en stille ildsjæl: Ole Schmidt.
Af Knud Gaarn-Larsen maj 2011.

Ole har altid i gang med noget …
Hvis man kan være en ”stille ildsjæl”, så er Ole Schmidt sådan en.

Ole Schmidt gør ikke meget væsen ud af sig, hverken i fremtoning eller i det han kæmper for, og det står ikke i forhold til det han har udrettet de 37 år hvor han har været tandlæge i Frederiks.
Selv om Ole Schmidts tandlægegerning har været det økonomiske fundament, så har Ole brugt meget tid på som menneske og medmenneske at gøre noget for andre. Opgaver som har givet hans liv indhold og mange udfordringer. På mange måder har Ole Schmidt været forud for sin tid. Det var han for 35 år siden, da han skrev til Viborg amt , for at få dem til at lave en cykelsti til Grønhøj. Det vandt ikke megen genklang den gang, men nu kommer cykelstien snart, og han har allerede med glæde kørt på den del, der er færdig.
Ole Schmidt er født på Sejrø, hvor hans far var læge, men hurtigt flyttede de til Åbenrå, hvor de boede nogle år, før de flyttede til Århus, hvor Ole fik sin opvækst.
– Det var samspillet mellem teori og praktisk håndværk, og så det at have med mennesker at gøre, der fik mig til at søge ind på Tandlægehøjskolen, forklarer Ole Schmidt om grunden til erhvervsvalg. Efter uddannelsen fik han arbejde i en stor praksis i Kjellerup, herfra rejste han efter nogle år til Færøerne, hvor han opbyggede en tandpleje i Fuglefjord på Østerø.
– Jeg tror jeg var inspireret af min mor, der havde rejst meget, og på Færøerne fik jeg lært at stå på egne ben, fortæller Ole, der efter halvandet år vendte hjem. I Kjellerup arbejdede han sammen med Ole Janum, som han blev venner med allerede under studierne. Her fik de to fik et par gode år sammen, før Janum startede sin egen klinik i Karup, og Ole Schmidt som nævnt rejste til Færøerne. Senere startede Ole Schmidt sin egen klinik på Kongemosevej i Frederiks – det var den 15. august 1974.
– Der var ikke for meget at lave i begyndelsen. Jeg holdt tre aviser og kunne som regel nå at læse dem alle tre grundigt på klinikken, siger Ole med et stort smil. Det ændrede sig dog, og der blev brug for at ansætte en mere.
I Frederiks mødte han Bodil Andresen, som han blev gift med. Hun havde kort før købt Havredal gamle skole, som blev familiens hjem de første år.
Forsamlingshus og Havredal
Igen var Ole forud for sin tid, for han var med til at tage initiativ til at lave ”Havredal-planen”, omkring 1974, hvor først Forsamlingshuset blev ”Genoplivet” efter mere end 15 års tornerosesøvn. Senere udvidede vi planen der, kort fortalt, gik ud på at skabe uddannelse og jobs i Havredal, fortæller Ole Schmidt. Familien Schmidt var flyttet til et nedlagt husmandssted på Skivevej, men man havde beholdt skolen i Havredal, fordi den kunne bruges i Havredal-planen.

Ligeværd
På et tidspunkt kom familien Schmidt i forbindelse med Foreningen Ligeværd, der arbejder på at give sentudviklede bedre muligheder i samfundet. Engagementet og opgaverne voksede hurtigt, og i 1991 lavede man lokalafdeling i Midtjylland, og Ole fik snart en central rolle i bestræbelserne på at få etableret et egentligt uddannelsestilbud til unge sentudviklede.

Netværk
– Det er ikke let at lave noget alene, men sammen med andre kan mange ting lade sig føre, funderer Ole Schmidt, og man må sige, at Ole har haft en enestående evne til at lave netværk, og til at forfølge et mål, for i 1993 lykkedes det sammen med Jysk Børneforsorg og Fredehjem, at udarbejde et bæredygtigt projekt og skaffe en kapital, så man kunne købe en stor gård på Smedevej i Havredal, og oprette en skole, hvor man uddannede unge mennesker til en fremtid i landbruget. Det har senere udviklet sig til Havredal Praktiske Landbrugsskole.

Pedelmedhjælper
Det fik ikke Ole til at hvile på laurbærrene. Han arbejdede videre med at skabe tilbud for sentudviklede med andre ønsker, og i 1995 gav en artikel i Jyllands Posten nyt håb. Allerede i august 1997 kunne man starte en uddannelse som pedelmedhjælper med base ved Havredal gamle skole, og den nye skole fik da også navnet Havredal gl. Skole, og der er sket ikke så lidt siden.

Unge i centrum
– Der er mange gode ideer og meget lovgivning, som alt sammen kan være godt nok, men det skal sætte den unge i centrum. Vi er ikke interesseret i at bygge et Torneroseslot. Det skal være en del af lokalsamfundet. Det skal have relevans, og der skal ikke laves noget, der ikke kommer de unge til gavn, siger Ole Schmidt, og man fornemmer at han brænder for ideerne, og selv om mærkværdige regler og kassetænkning på det sidste har spændt ben for flere ting, så har institutionen udviklet sig utroligt siden starten i 1995.

Grønland
Selv om Ole Schmidt den 5. august i år kan fejre sin 70 års fødselsdag, så er der ikke meget nedtrapning at spore. Nogle dage om ugen arbejder han som tandlæge på sin gamle klinik i Frederiks, andre dage er han på Havredal gl. Skole, og når han trænger til ”ferie”, og det gør han 3-4 gange om året, så tager han til Grønland, hvor han er tandlæge i Qaanaaq ved Thule, hvor der bor cirka 800 mennesker, og Ole er eneste tandlæge i bygden.

Cykler meget
– Livet er fantastisk og dyrebart, siger Ole Schmidt, og man må sige at han bruger det liv han har fået fuldt ud, og fylder det med det han brænder for, og han deler det gerne. Ole er en ivrig cyklist, og tager gerne turen fra hjemmet i Hald Ege til Frederiks eller Havredal på cykel.
– Det giver den fordel, at jeg kan holde mig i form, og på den måde undgå at gå i motionscenter, og så får jeg de mest konstruktive ideer, når jeg cykler, siger Ole og tørt tilføjer ”og så gør jeg da igen ulykker den tid hvor jeg cykler”.

Påskønnet
I foråret fik Ole Schmidt ”Helvig-prisen”, som uddeles af Landsforeningen Ligeværd, hvor Marianne Jelved er formand, en pris som han er særdeles glad for. Der følger ingen penge med prisen.
– Når jeg er så glad for prisen, så er det fordi det er mennesker, som jeg sætter pris på, der har bestemt, at det netop er mig, der skulle have den i år, og når jeg så ser på hvem der tidligere har fået prisen, så bliver jeg ganske ydmyg, siger Ole Schmidt, inden han igen bestiger jernhesten og cykler videre i sit spændende og aktive liv.