Ruth Ester Brusch ca. 1935
Dagbogen begynder fra den 7. april 1929 hvor Ruth Ester Brusch blev konfirmeret, og slutter i 1939.
Kære Dagbog til dig vil jeg fortælle alt hvad jeg har oplevet. Jeg ved jo, at du ikke vil fortælle det til nogen.
Du vil ikke le af mine fejl, men hør nu kære dagbog. Søndag den 7. april var det min konfirmationsdag, og den vil jeg gerne fortælle dig om.
Jeg vågnede søndag morgen. Jeg var i godt humør og min glæde forøgedes da jeg fik den dejligste kæde af Far og Mor og af Johan dig kære dagbog. Derefter stod jeg op og kom i mit hvide tøj som mor havde gjort sig meget umage med at samle, for det skulle jo være det bedste.
Saa blev klokken 10 og jeg skulle i kirke. Det gik godt og pastor Svelmøe holdt en dygtig prædiken og oppe ved alteret gav han mig følgende skriftsted: ”Jesus siger: Dette har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer, og jeres glæde kan blive fuldkommen”.
Da vi kom hjem fra kirke, væltede det ind med telegrammer og blomster. Så kom familien. Så fik jeg også mange gaver. Da klokken var 2 ½ gik jeg i seng sammen med mor og far. Jeg sov hos mor.
Det var en dejlig henrivende dag kan du tro. Jeg tror ingen i hele verden kunne være mere lykkelig end jeg den dag.
- april
Havde jeg skolekammerater og atter en lykkelig dag. Jeg fik mange gaver. Poul, Mille, Karla, Inga, faster Thora og faster Misse var her til aften. Jeg var henne hos præsten i dag, og vi havde det dejligt.
Nu er jeg træt af at skrive og skal i seng.
Gid jeg kunne knuse alt hvad jeg har fået, for jeg er så glad for alt.
- april
Var jeg hos tvillingerne og vi havde en dejlig aften. Da jeg kom hjem, var gadedøren lukket, men heldigvis kom far og lukkede mig ind. Det er så dejligt at man har en far og en mor, der altid tænker på en, selvom man ikke har fortjent det.
- april
Var jeg til konfirmandfest i KFUK og jeg havde en dejlig aften. Alle var så rare ved mig.
- april
Var en søndag og jeg var til alters med mor for første gang.
- april
Skulle vi til Søborg. Johan var forkølet og mor meget træt, men det gik godt alt sammen.
- april
Havde vi fremmede, det vil sige Moster, organist Petersen med sin søster og frk Nielsen som er min søndagsskolelærerinde og jeg var meget træt om aftenen da jeg gik i seng.
- april
Er altså onsdag og jeg stod første sent op og mor skændte på mig og det var der også god grund til for jeg stod ikke tidlig op. Jeg skulle ud til fru Meisner for at spille, og det gik godt. Så skulle jeg i teatret for sidste gang til skolescenen og jeg så Genboerne. Det var godt, men ikke så flot som på det Kongelige Teater. Og som slut på denne dejlige dag var jeg i KFUK hvor kredsføreren Torkild Henriksen holdt en dejlig tale.
- april
Var jeg hos Tove og der morede jeg mig godt. Jeg fik at tvillingerne et billede af pastor Svelmøe Tomsen og et af præstekammeraterne.
- april
Var jeg sammen med mor, Hulda og Kala til demonstration i Stritter Håret? Og jeg så en dame der blev bermonen krøllet. Det er meget spændende om vi skal have det på tirsdag skal mor selv krølles om jeg skal med. Jeg glæder mig meget.
- april
Var lørdag og jeg inviterede far, mor og Johan og vi så ”Spanioleren” af Morten Korch. Det var et godt stykke og det syntes far og mor vist også.
- april
I dag har jeg gjort fars negle i stand og det gik skidt synes jeg og det tror jeg også mor siger. I morgen skal jeg sikkert vaske hår på Karla og det går lidt bedre.
Men kære dagbog jeg vil fortælle dig noget om hvad jeg til min konfirmation:
3 smykkeskrin
4 nåle
6 æsker chokolade
2 halskæder
2 ringe
1 armbånd
12 bøger
1 æske brevpapir
8 lommetørklæder
2 billeder
1 krave
1 underkjole
1 halstørklæde
1 Bay Marke
1 sølvramme
1 sølvæske
1 par strømper
2 dagbøger
1 vækkeur
1 kikkert
1 kam i etui
1 sparekassebog
1 lommetørklæde
62 gaver 10 kr 20 kr
64 gaver og et blomstervæld.
23 april
Var mor inde hos ”Stritter Håret” og jeg og Karla var med. Mor fik sit hår permanent krøllet og mor var så glad for det. Vi skal også have et apparat og det glæder jeg mig til. Jeg vaskede frk. Hougaard halvt og mor tog resten.
- april
Jeg vaskede hår på Karla og om aftenen og til min store glæde sagde mor at det gik godt, og den 23. fik jeg lov til at begynde på frk. Hougaard. Det var et stort øjeblik.
- april
Var Johan og jeg for sidste gang til spilde, og til sidst var jeg i KFUK, og der havde vi bibeltime og det var noget så dejligt. åh-hvor jeg gerne ville være rigtig god og bare jeg kunne høre Gud til. Han er god og gid jeg kunne være rigtig god!
- april
I dag har jeg været i Skodsborg. Jeg var på besøg hos gamle Fru. Jakobsen unge her og fru. Jakobsen, fru. Jørgensen og fru. Stybe. Det var dejligt, men det varer ikke længe vi skal derud. I haven så der ud som ellers, men der var en ny bro og en ny båd. Den var rigtignok ikke så pæn som den sidste. Mor var oppe hos fru. Michelsen og der skulle jeg hente mor klokken 12, og imens jeg gik op ad trapperne hjalp Pylle mig med at plukke violer. Men nu varer det heldigvis ikke længe.
- april
var altså en søndag, og jeg havde fået et brev af pastor S. T. om det at komme i søndagsskole. Da klokken var 1 gik jeg i søndagsskole og mine præstekammerater hentede mig. I søndagsskolen fik jeg en bibel, som jeg er meget glad for, for der stod sådan et smukt vers i den. Vi kom op til alteret og så læste han verset op, og det var så dejligt.
- april
I dag ligger vi i et syndigt roderi. Vi skal til Skodsborg i morgen. Ih hvor jeg dog glæder mig. I dag har bedstefar været dårlig, men tror det er bar nervøsitet over at vi skal rejse, men kedeligt er det. Men nu vil jeg glæde mig til i morgen. Men jeg har vist ikke fortalt dig hvilket et vers jeg sagde jeg sagde.
“Jesus kom dog nær til mig,
lad mig aldrig slippe dig,
gem dig i mit hjertes bo,
gør det glad og gør det tro!”
Jeg synes selv det er så smukt. Det synes vist også mange.
Nu skal jeg ind i dagligstuen og høre på “Landmandsliv” som Johan læser. I morgen skal du høre mere.
Tirsdag den 30. april
var en stor dag, for i dag er vi flyttet på landet. Denne dag har jeg længe glædet mig til. Jeg var tidligt oppe og vognmanden kom også tidligt. Kl. 8.20 skulle mor jeg med toget og vi tog en bil til Nørreport Station.
Da vi kom til Skodsborg, var vognmanden og onkel og Petersen var begyndt at bære ind. Og hvor var det dejligt igen at høre og se have og hvor var det dejligt igen at være i de dejlige hjemlige stuer. I dag fik jeg en halskæde og en sølvske af Stybe. Du kan tro jeg var glad for den. Jeg kunne fortælle meget mere om denne dag, men jeg er træt og vil gerne i seng, for tidligt i morgen igen at være oppe.
Du kan stole på jeg nyder det.
Onsdag den 1. maj
kom der bud fra København, at bedstefar var syg, så mor var nødt til at tage til byen. Mor tog en bil ind og jeg fik lov at komme med – Jeg har fået mit eget værelse, og det er jeg meget glad for. Ja glad er ikke ordet. Jeg er lykkelig, henrykt, taknemmelig for det er så fint.
I nat har Karla sovet hos mig, og hun skal også sove der i nat.
Da jeg så kom til København, var bedstefar meget syg og han ville gerne på hospitalet og der var et farligt mas med at få ham ind, men da mor kom ind på kontoret, traf mor reservelægen og han sagde at mor kunde få bedstefar ind om et par timer. Inden mor var gået, havde hun puttet mig i seng. Jeg var træt, for jeg havde været oppe kl. 6. Mens jeg sov havde sygebilen været der, så jeg fik ikke sagt rigtigt farvel til ham, men håber at se ham igen. Da jeg kom hjem, havde Karla lavet mad. Vi fik kærnemælkssuppe og rødspætter. Da opvasken var færdig, fik Karla og jeg lov til at gå en tur. Vejret var just ikke strålende, men det var mildt. Vi gik op til toppen af Aggersvildebakken og tilbage gennem skoven, hvor vi plukkede nogle grene af og satte dem i vand i en meget smuk vase. Da vi kom hjem, var far og mor gået en tur og så gik vi igen men til den anden side. Vi spadserede helt op til sanatoriet og tilbage igen hvor mor kom os i møde. Den nat sov jeg godt og jeg vågnede først da mit ur vækkede mig kl 6.20.
Torsdag 2. maj
I formiddag har jeg været helt alene. Jeg har gjort huset i stand. Det var så dejligt at sidde og se ud på vandet. Solen skinner og alt er dejligt. Jeg har revet haven i dag. Når mor kommer hjem, skal jeg fortælle dig hvordan bedstefar har det. Nu skal jeg ind og se hvordan det går med kakkelovnen, for ilden må ikke gå ud, og så skal jeg ned i haven og nyde solen. Så varer det ikke længe inden vi har Karla her, og så er jeg ikke alene.
- maj
I dag er mor i byen for bedstefar er død. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg ikke har en bedstefar mere. Jeg savner ham meget og mor var så bedrøvet for det er jo hendes far. I morgen skal vi til byen for at få sort tøj. Det er så underligt at min egen bedstefar er borte og at han aldrig mere kommer igen.
Sørensen er her ude i dag og hun har givet mig en “rulle film”, som jeg er meget glad for. Jeg har taget 3 billeder.
Det er meget længe siden jeg har fortalt dig noget, men jeg har ingen bedstefar. Han blev begravet den 7. april, og det er sørgeligt at jeg ikke har ham. Jeg vil savne ham meget.
10
I dag er det fars og mors bryllupsdag og mor var til byen og kom først hjem ved 8 tiden. Jeg havde lavet bøffer til middag og Karla havde lavet kærnemælkssuppe, og så havde jeg købt nogle rosiner til far og mor som de var slemt meget glad for.
- maj
var min fødselsdag og da jeg vågnede om morgenen var jeg meget træt og jeg havde ondt i hovedet, men det gik snart over. Jeg fik pyjamas af mor og far og to kroner. Så fik jeg en dejlig fyldepen af Johan. Det er den jeg skriver med nu. Af Karla fik jeg en længe ønsket svamp og en krone. Jeg fik en dåse ananas af den gamle fru. Jakobsen og en æske chokolade af de unge Jakobsen. Om aftenen var hr og fru Jørgensen, Pylle og Sille Bror her og så fik jeg en lommelygte og Sille Bror og en æske chokolade af Pylle.
Det var en dejlig dag, kan du tro.
- maj
I dag skal vi vaske storvask og Sørensen er herude og nu skal jeg ud for at hjælpe. Min fyldepen er knækket og jeg røg den første cigaret. Det var meget morsomt.
- juni
Det er meget længe siden at jeg har skrevet, men jeg har ikke haft tid til at skrive. Den 3. skal jeg med Karla til Sverige. Jeg glæder mig meget. Du skal snart få mere at høre.
- september
Igen er det meget længe siden at jeg har skrevet, men i dag er det en særlig dag. Jeg er medlem i KFUK bare jeg kunne være rigtig god og tro rigtig på Gud, som jeg så gerne ville. Han vil nok hjælpe mig til at blive god. Til mødre mødet i kirken skal jeg vaske op. Jeg glæder mig meget. Siger god nat for i aften.
- september
Om eftermiddagen var jeg ude på Østerbro med en besked i et broderimagasin. Karla skulle ud til en dame og vi gik sammen. Det var en dejlig tur. Om aftenen hørte vi en morsom Vaudeville af Erik Borg “Der går Poselut?” Det var meget morsomt.
- september
I dag var Gerda her for at hente mig. Jeg fik vasket hår og jeg vaskede på mor. Jeg var altså med Gerda hjemme. Der var dejligt. Mine fastre er så rare ved mig. Om aftenen kom Inga som jeg vaskede hår og vandondulerede det blev pænt. Kl 9 hørte vi oplæsning af Maylikede Petersen på radioen var meget morsomt. God rolig nat.
- september
I aftes var vi i Folketeatret og vi så “Borne Willes Klokker”. Det var noget så dejligt. Jeg morede mig udmærket.
- september
var mor i Springforbi og Skodsborg og frisere. jeg sov længe. Kl. 2 skulle Johan til fødselsdag gartnergården. Vi fulgte mor ind på Toldbodvej hvor mor skulle frisere faster Grete og onkel Albert var her de havde været til hestevæddeløb, men de vandt ikke.
Lørdag den 12. kl. 10.10 Rejste vi fra København i vidunderligt vejr. Misse og Grethe på banen for at sige farvel og var begge meget bevægede ved afrejsen. Svend havde ringet og sagt farvel. Rejsen gik herlig. Østersøen var som et spejl. Der var flinke mennesker i kupeen. Kl. 7 spiste vi middag i spisevognen. Vi fik suppe/fisk steg og dessert. Det var morsomt, men dyrt. Da vi kom til Berlin Banegård, var Agnes og Valdemar og tog imod os. De var vældig flinke og bor dejlig. Hvor var det dejligt at se Agnes. Hun har det vidunderligt.
Torsdag den 1. januar.
Nu vil jeg igen begynde at skrive dagbog. Julen er nu overstået. Vi har haft den mest henrivende jul nogen kan tænke sig. Juleaften var vi hjemme og faster Gete, onkel Albert, Kay, Klara Gjærn og moster var her. Juleferien har vi nydt når vi er hjemme. Men denne dag, som jeg nu skriver om skulle jeg have været til KFUK juletræ, men jeg glemte det helt.
I stedet var vi til “Jorden rundt i 80 dage” Det var vel nok godt.
- januar
var vi hos faster Thora om aftenen. Ragnhild skal snart rejse til England.
- januar
var jeg til fødselsdag hos Valborg og Johan kom hjem fra Søborg, hvor han havde tilbragt et par dag.
- januar
I dag er det søndag. Vi har været hjemme hele dagen og haft det dejligt. Far og mor har sovet til middag længe, men nu er de oppe. Jeg ville gerne skrive, så jeg gik herind. I ås skal vi til Skodsborg det bliver morsomt.
- december 1931
Kære Dagbog
Det er nogle dage siden jeg har skrevet, og fortalt noget om mig. Jeg er nu 17 ½ år og det er en dejlig alder. Jeg for mit vedkommende synes det er dejligt for så vidt bare man gik altid med så mange tanker ikke fordi de er så tunge. Tværtimod. Sagen er jeg er forelsket. Det er måske dumt, men jeg kan ikke lade være. Jeg synes han er den pæneste kønneste og rareste unge mand jeg nogensinde har været sammen med, og han læser til præst. Jeg så henne i KFUK for første gang og straks kunne jeg lide ham, men det er der sikkert flere der kan. I går var jeg ganske tilfældigt til koncert i Brorson Kirke med ham og en ven. Jeg havde bedt til Gud om jeg ikke nok møde ham, og så fik jeg lov til det. Jeg var mere end lykkelig. I dag har jeg ikke set ham. Han bor i Blågårdsgade, og jeg går tit forbi. Måske jeg aldrig får ham, men så har jeg da haft den lykkelige tid, men det da tænkes, at han ville have mig..
1932
Vi er kommet ind i det nye år 1932 og jeg er stadig meget forelsket i ham og jeg har tænkt at skrive hver gang jeg var sammen med ham i dette år.
1 gang onsdag den 17-2
Han havde været på juleferie og kom hjem en før den onsdag og han var ikke i kirke, men der kan jo være kommet så meget i vejen. Jeg så ham altså i onsdage og hvor det var dejligt. Han skulle synge, og han sang 4 sange af Weyse. Vi sad sammen til timen og han holdt andagt til sidst. Jeg syntes det var kønt. Jeg håber jeg skal få lejlighed til at skrive mere, men det kommer jo alt an på om jeg kommer sammen med ham, men jeg håber det.
F. G. L.
Atter har jeg meget at skrive. Det var en torsdag. Jeg kan ikke huske datoen, men jeg mødte ham altså. Det var herligt. Han havde været syg i 8 dage og jeg var glad ved at se ham. Jeg sagde farvel, og så håbede jeg jo snart at se ham igen.
Søndag 13. marts
Om denne søndag kan jeg berette en hel del. Klokken var 9 ½ og jeg stod op og gik i kirke. Jeg var ikke færdig med min påklædning, så kom far med kaffen. Jeg gik så op i sengen for at drikke den da det i det samme ringer det på døren, og hvem tror du det var? Emmy og ved du hvad hun spurgte om? Ja gæt engang – om jeg ville med i kirke, og der var jo intet på jorden jeg så gerne ville som det. Nå i løbet af 20 minutter var jeg færdig, min mor hjalp os Johan var med. Så gik vi over hos Emmy, og der stod han. Åh jeg var vel nok glad. Og så gik turen til Søndermarken. Den tur var pragtfuld. Vi kælkede sammen vi to. Det var herligt. Det var i det hele taget en dejlig dag.
Tirsdag den 15. marts
Jeg var med mor til byen, og på vejen hjem så jeg Frode, thi sådan kalder jeg ham når jeg har ham i mit hjerte, og mens jeg tænker på ham, men ellers er det jo hr Gaarn Larsen. Jeg ville tænke at han også tænker Ruth, når han tænker på mig, hver gang han tænker på mig.
Fredag den 19. marts (aften)
Ja, tiden løber rask af sted og mangt og meget har forandret sig siden den tid. Utro har jeg i høj grad været mod dig kære dagbog, men nu vil jeg tage mig sammen for at skrive. Jeg er nu 18 ½, ja det vil sige at jeg fylder 19 i maj. Og siden jeg skrev sidst, har jeg talrige gange været sammen med en vis her Gaarn Larsen. Dels i Skodsborg og her i byen og vi har lært hinanden at kende rigtigt godt. Og tænk dig nu er jeg forlovet med Fode. Det lyder som en drøm og jeg tror nok jeg har fået jordens bedste mand. Bare jeg nu forstår at være den for ham som jeg skal. For jeg synes at jeg i den sidste tid er så underlig, eller også er jeg ikke selv som jeg skal være, men jeg håber at alt skal blive godt nu. Det store skete på en onsdag (den 15. marts kl 7) jeg skulle vare være i KFUK, men det blev der ikke noget af. Jeg blev hos Frode. I dag har vi fået en smuk skål af Emmy og Juul med blomster i og af Karla og hr og fru Kaare, har vi også fået blomster, da det er sådan en mærkelig fornemmelse at være forlovet men også vidunderlig. Det er måske skrevet lidt springende, men jeg er træt. Jeg vil så skrive lidt en anden dag.
- januar 1936 søndag.
På en eller anden måde fik jeg dig “Dagbog” gravet frem. Jeg har læst dit indhold og vil nu fortælle lidt. At jeg er trofast mod dig, kan man just ikke påstå. Å det er flere år siden jeg sidst skrev. Nu er jeg en gammel pige på 21 ½. Ja, tiden går, sådan har jeg været forlovet i 3 år. Vi er begge glade og jeg tror jeg tør sige at vi holder mere af hinanden alt som tiden går. I mellemtiden vil jeg lade den tid der gik lade ligge, og beskæftige mig med nutiden.
Frode og jeg har været en dejlig tul til Klampenborg, det havde sneet og der kørte kaner på vejen. Det var første gang jeg så det. Vi så dem kælke i Ulvedalen og stå på ski. Vi gik over Eremitagesletten og så tilbage til Klampenborg. Lidt træt efter turen, så derfor godnat.
- december 1937 2. juledag
Atter er der gået lang tid siden sidst jeg betroede dig, Dagbog, nogle af mine oplevelser. Jeg har ret i dig og du har fortalt, hvad jeg en gang betroede dig. Jeg husker det alt det er om en lykkelig ungdomstid kan jeg forstå at alle de år er gået. Tænk dig jeg er 24 år til maj og har når vi engang når 15. marts været forlovet i 5 år. En lang tid og dog så kort. Frode er nu færdig med sin som han fik den 29. juni og efter at have holdt ferie på Læsø er Frode nu soldat. Sygepasser 87 Larsen på Københavns Militærhospital. Vi er mere nu end tidligere knyttet til hinanden. Gud har været så god mod os, og min bøn er om Gud altid må være og blive vor kærligheds grundvold, og vi altid må elske og bære over med hinanden, vi har jo hver vore fejl. Nu er så det store spørgsmål. Hvor kommer vi hen? Men det får du jo nok at vide.
En helt anden side af sagen er det at far og mor har sagt lejligheden op her. Tænk dig nu at skulle helt væk herfra. Aldrig at have noget at gøre her mere. Lejligheden blev sagt op den 11. december 1937 alt sammen efter at mor med sine forældre havde boet den ene lejlighed fra hun var barn, og den anden som far og mor havde boet i efter de blev gift alt sammen 25 år. Det er en forandring. Den nye lejlighed ser da ud til at være god, men den er jo så ny. Gid det måtte blive til velsignelse og gavn for mor og far, for de trænger sådan til at have det godt.
Vi har lige haft en dejlig jul i den gamle Betlehems Kirke. Der er snart så meget nyt, at det er svært at finde rede i det. Karla er også blevet gift i år 1937. Mon det også engang bliver mig? Slut for denne gang. God nat!
Søndag den 2,2, 1938
Ak ja, tiden går. Stadig er nu det kommende spørgsmål hvor vi lander. Udsigt! Alle vegne – ingen steder. Men det er da heldigvis små bittesmå håb hist og her. Bare det dog snart kunne blive bestemt. Engang var det Frodes eksamen det vigtigste, men nu er vi et skridt videre et embede. I dag har vi for første gang været sammen ude at besøge et embede i Uggerløse. Turen den var rar henrivende, Vejret henrivende. Boligen så ud til at henrivende. Kirken var så langt fra henrivende, men derfra og så til – er et langt spring. Nu vil vi se. Ikke mere denne gang. Sov godt
24-8-1938
Kære Dagbog
Der er i gen gået en lang tid og jeg har meget at fortælle dig. Tænk dig nu. Hør godt efter. Nu er jeg Frodes egen lille Kone. Det lyder som eventyr, men det er sandt. Rigtig sandt, men nu skal du høre.
Først i maj dette år fik Frode en opfordring til at tale i Løgstør Kirke for 1-2-3 menighedsråd. Det hele var meget spændende. Jeg var ikke med, men Frode skrev til mig at han havde hilst på dem bag efter. Det sidste var altså det sidste. Det er her vi er kommet til.
Kongerslev, Sdr. og Nr. og Komdrup. Men lad mig nu fortælle fra begyndelsen.
Vi havde en slem tid da vi flyttede fra Blågårdsgade. Der var meget at gøre. Både det ene og det andet, men vi kom dog over det. Det har været stor anstrengelser for mor, så enden blev at mor måtte 8 dage på Gentofte Amtssygehus. Heldigvis kom mor hjem den 9. maj, og så den 10. maj var det far og mors sølvbryllup. Det blev jo ikke den fest, som det skulle have været. Mor lå i seng det meste af dagen og far havde ikke taget fri. Det væltede ind med blomster og gaver. Mor sad i sengen og pakkede ud og tudede af bare rørelse og glæde. Det var ikke mening, at det skulle have været fremme, men familien kom og vi var 16 tror jeg. Det blev trods alt en dejlig dag. Den 15. maj blev jeg 24 år.
I slutningen af maj fik Frode brev fra skolelæreren i Sdr. Kongerslev, at han var indstillet som nr. 1 med 13 af de 18 stemmer. Det var meget fint, så nu venter vi på udnævnelsen. Frode kom, og så begyndte vi at lægge planer – – – Først begyndte vi at gå på auktion og købe møbler. Det var meget spændende. Vi fik mange dejlige ting, og mor købte også så meget godt til os. Mor havde ikke så mange kræfter, men var dog med til en del af indkøbet. Vi købte brudekjole, slør osv. meget højtideligt. Først i juni tog vi så, efter at Frode havde fået udnævnelsen, over for at bese vort tilkommende hjem. Her var der noget mørkt, da vi kom, men vi fik lyst tapet og malet køkkenet i lyse farver og meget andet der pyntede. Kai flyttede alle vores møbler her over. Kort var vi her, for vi kunne ikke rigtig lave noget her. Frode tog til Læsø og jeg til Skodsborg. Endelig oprandt vores store dag, vor
Bryllupsdag den 24. juni 1938.
Vi måtte, på grund af den sene udnævnelse, have tinglyst, for at få bryllup den 24, juni. Vi fik et væld af gaver. Umuligt at skrive ned. Alt gik som i en tåge, det var næsten som det ikke var mig der oplevede alt det dejlige.
Vi blev viet i Vedbæk Kirke kl 4 ½. Juul viede os, og talte så smukt om hvor korset står vagt taber mørket sin magt. Kirken var pyntet med latyrus og lys i alle stolene, men mere fik jeg ikke at se, det gled forbi gik ligesom over hovedet på på mig. Efter vielsen kørte vognmand Nielsen os en tur, og vi kom først hjem da alle gæsterne var kommet hjem. Vi blev straks fotograferet, hilste på alle gæsterne og så fik vi middag. Jeg har næsten glemt det, nej det var ??? lammesteg og is. Det var en dejlig dag. Der var cirka 30 eller 35.
Jeg vil lige nævne gæsterne: Juul, Emmy, Thomas, Gerda, Mannasie, Bernhard, Helga og Julie Sparring, Fru Gemsøe, hr og fru Kaack, Misse, Inga, Carl, Albert, Bett, signe, Ludvig, Else, Vagn, Geran, Ragnhild, Kai, Clare, Aage, Lisbeth, moster og så os selv.
Frode sang “Der er tre hjørnestene”. Vi tog til Vedbæk Hotel om natten.
Vi havde ingen ur, og det regnede meget, så vi kom tidligt op. Hjemme gik far og mor og gjorde i stand. Der var meget at gøre, vi havde jo haft hele lejligheden nedenunder at spise i. Vi pakkede en hel del. Til middag var der onkel C. og tante E. og Alice og flere. Vi tog så afsted om aftenen. Det gik meget godt, men helt let var det ikke. Far og mor var uendelig søde.
Endelig nåede vi hertil, blev modtaget af lægens frue og lærer Høholdt og frue. Her var så kønt her. Døren var pyntet med løv og brejner, men det bedste så der var sat jordbær. Inden døre var her så smukt, vi gik fra det ene sted til det andet, og glædede os over alt.
Onsdag den 29. blev Frode ordineret
Jeg vil ønske jeg aldrig glemmer det syn, så smukt, så højtideligt. Var til middag hos biskoppen bagefter. Der var 30 med, næsten kun præster, da der var landemode.
1.juli tog vi til Læsø og fejrede bedstemors 90-års fødselsdag.
Den 10. juli blev Frode her i alle kirkerne ved pastor Winther. Dejlig dag, men så træt jeg dog var.
Siden har vi haft mange gæster. Far, mor, Juul, Emmy, Svend Juul, Mannasie, Thomas, Gerda, Randi, Lena. Pastor Winter, Sloth, Inger, Feriedreng, Menighedsrådet ca. 30, lærerne + organist 7, Thygesens, Tante Ellen, onkel ?hals, Alice, Bernhardt, Johansen Fru og barn, Inga, Misse. Frk. Hansen (Schmiegdord) frk. Ella Sørensen og en dame. Schultz pastor Christensen Frue + 2 børn tvillinger. Pastor Viggers Jensen + familie. Pastor Arne Buus og frue. Pastor Petersen, (fru Larsen og datter, fru Knop Aarhus) Gerda, Ragnhild, Holger, Clara, Kai, Kaptajn Gaj og frue, Hjulmand og Frode, fru Christensen, pastor Christensen, fru Gamborg, Rigmor og Inga.
Ungdomsmøde ca. 100
Fodbold – møde ca. 35
og andre. Johna og en spejderpige.
Ja, så er det altså i aften 3 måneder siden vi havde bryllup. tre lykkelige måneder, mon vi får lov til at opleve nogle flere? Det har i verden set sort og mørkt ud. Men gudskelov, at vi må tro, at Gud vil være hos og, og hjælpe os. Nu ikke mere denne gang. Ruth Esther Brusch = Ruth Esther Gaarn Larsen.
Kære Dagbog
Ja, igen er der gået en tid. Men kun en ca 1 ½ måned. Det er i dag den 8. november 1938. Sidst jeg skrev så alt så sort ud i verden, men heldigvis gik det langt over forventning godt. Lad os håbe at det nu vil vedblive. Jeg har haft 3 dejlige uger hjemme. Frode var der 14 dage knapt, men jeg fik tid til at blive til mors fødselsdag med. Jeg kom hjem her til en søndag. Trist og kedeligt vejr var det, regn, men alligevel har min egen elskede mand ladet flaget gå til tops i haven. Jeg var lige ved at tude af bare glæde. Frode var jo i kirke så jeg støvede huset rundt. En rose stod til mig i dagligstuen. En stor overraskelse var der til mig, da jeg kom ud og så, at WC var lavet om til badeværelse. Jeg blev så glad. Alt det havde Frode ordnet til mig. Kl. 11 ½ gik jeg Frode i møde, og det var herligt at have hinanden igen.
22/12/38
Kære Dagbog. Tænk nu har vi snart jul, det er ikke til at forstå. Så henrivende dejligt. Det er helt underligt at gå og forberede julen i sit eget hjem. Vi har haft travlt med at gøre fint. Det var en lang, men uendelig fornøjelse at gøre hovedrent, og da jeg var helt færdig, fik jeg den første alpeviol af min egen kære mand. På et papir stod der: “Til mutter for dejlig renlighed og orden” Det var jeg vel nok glad for.
Den 12. december blev der ringet fra Læsø at Frodes bedstemor var død om søndagen den 11. Frode var meget ked af det, men bedstemor havde ikke lidt, men var ganske stille sovet ind. Vi tog til Læsø hvor begravelsen skulle være torsdag. Thomas, Juul og Emmy var der også. Det blev en smuk og højtidelig sørgefest både i kirke og hjem.
Vi havde en god rejse, og gjorde ophold i Aalborg. Frode forberedte sig på sin søndagsprædiken, og jeg købte julegaver. Efter vi kom hjem, har vi gevaldigt travlt.
Jeg er jo kone på landet og pigen og jeg har ordentligt lavet mad. Kager har vi bagt, men nu er der lavet sylte, grisetæer, leverpostej, Rullepølse, sildesalat. Det er meget spændende. Vi venter julegæster, far, mor og Johan. Det bliver dejligt at se de kære tre. Bare de nu kan komme frem for bare sne, for vi har haft det fineste snevejr, men så forskrækkelig koldt, og nu sidder vi alene, men elskede mand og jeg. Frode er i færd med at studere på sin juleprædiken. det er som et eventyr så så højtideligt og skønt at skulle holde jul i en dansk præstegård, med de fire man holder mest af. Det er så forunderligt alt for godt til mig, men jeg er så taknemmelig.
Nu ikke mere for denne gang. Tænk om alt går vel er far og mor her i morgen, lillejuleaftensdag, og han skulle være her lørdag. Bare der nu ikke bliver togstandsning.
2 – 2- 1939
Kære Dagbog, nu er der igen en masse at fortælle om en dejlig henrivende jul. Vi havde ordentligt travlt med forberedelserne med det hele, bage, sylte, o.s.v. Det havde sneet noget så fint, alt var henrivende, så min drøm om at hente far og mor i kane gik i opfyldelse. Endelig kom timen, hvor vi tog afsted efter dem. Toget var forsinket en del, så jeg fik tiden til at gå med at hjælpe med at stemple julekort på stationen. Endelig stod jeg så og i det fjerne så toget komme et rigtigt et med dampen oppe. Det var eventyrligt dejligt, og så var toget der og Frode og jeg fik fat i far og mor. Åh hvor var jeg dog glad. Mor og jeg kørte hjem i kanen, mens far og Frode spadserede. Herhjemme var der dejligt varmt, og så kaffebord i dagligstuen. Det var fredag den 23. december, den dag hvor vi ellers har så travlt.
Lørdag den 24. december skulle Johan komme. Åh hvor jeg glædede mig dertil. Det var jo første gang den kære lillebror skulle komme. Han var ikke med toget, som vi havde troet. Vi gik så hjem for at finde et juletræ i plantagen. Det skulle jo være det fineste, så det tog tid, men endelig fandt vi et der passede. Toppen af et stort. Far og min egen kære mand fældede det, mens mor og jeg så til, og så gik det hjemad. Frode og jeg først trækkende træet efter os, far og mor bagefter. Det kom på fod og blev sat ind. Efter nogen tid kom jeg ud i køkkenet, og der hørte jeg stemmer, og da jeg skulle til at se til, var det Johan. Jeg fløj ham om halsen. Åh det var dejligt, og det kunne jo ikke gå hurtigt nok med at vise ham det hele. Han var kommet med rutebil.
Frode havde meget travlt og måtte afsted kl. 1 ½ i kane til Nørre Kongerslev Kirke. Det var fint vejr med sne. Frode blev pakket ind i pels, og så gik det. Herhjemme hyggede vi juletid og dækkede bord. Kl. 4 ½ var Frode hjemme her igen og kl. 5 var der en gudstjeneste her. Lysene skinnede fra kirken. Klokkerne kimede julen ind, kanebjælderne ringede det var stjerneklart alt meget bedre end man læser om, for dette var virkelighed.
Mange var der i kirke. Vi havde en god aften. Frode læste juleevangeliet. Vi snak nogle salmer, og så fik vi julegaver, alt for fint, det var en henrivende slægts bibel, som vi var så henrykte for.
Men hvor gik julen hurtigt, inden vidste af det skulle Johan afsted, og næste morgen far og mor, men hvor var jeg taknemmelig for at de var kommet.
Og nu er vi altså over julen 1938 og er nået til februar 1939.
Hvad det mon vil bringe det nye år? Det er jo med bange anelser man går det i møde, men det gælder jo om ikke at bekymre sig.
En ting som vi venter, forhåbentligt med glæde er, at vi venter en “baby”. Det er ikke til at fatte, men det passer. Vi glæder os begge til det. Tænk om vi to skal være far og mor.
Nå, nu får du ikke mere denne gang, men jeg ønsker at jeg endnu kan få skrevet mange sider med gode nyheder.
Kære Dagbog den 7. maj 1939
Ja, så er vi nået til maj den dejlige måned. alt i have en så smukt og vi nyder det rigtig, når vi har tid. Jeg har det så godt, og har haft det hele tiden, mens jeg har ventet “vores” lille barn, men nu er tiden snart udløbet, heldigvis, men Uha bare det var overstået, men der er jo andre end mig, der har prøvet det, så jeg kan vel også komme over det, men rart bliver det at få det overstået. Vi har fået det så fint her i soveværelset nyt tapet malet hvidtet så det er en hel fornøjelse. Vores haveskur har fået en lignende omgang. Jeg glæder mig til at komme helt i orden. ‘Alt det små tøj er færdigt, det er noget så sødt. Det er vel nok spændende hvad det er for en lille bitte en der skal i det. Bare han må ligne sin far. Tænk at Frode og jeg skal være far og mor, det lyder helt underligt, men det passer. Hvor lang tid mon der går?
- august 1939 Kære dagbog
Så er der igen gået lang tid fra maj til august, og meget er der sket. Der gik længere tid, end jeg havde beregnet inden vores kære lille dreng kom, for tænk dig, nu har vi den sødeste lille skat, nogen kan tænke sig, og det vil jeg nu berette om. Vi ventede jo spændt på hvornår begivenheden ville indtræffe. Det blev Frodes fødselsdag, og der skete ikke noget. Det blev først juni. Mor blev til sidst utålmodig. Ringede en dag og sagde: Nu kan jeg ikke vente længere. Jeg kommer i morgen. Mor kom den 7. juni. Vi havde haft travlt med at få hele huset i stand. Alt var i fineste orden. Vi var på stationen at hente mor, som blev forfærdet over at se hvor stor jeg var. Vi havde en dejlig eftermiddag. Drak kaffe var en tur i haven og på højen. Jeg var lidt træt, men havde det ellers godt. Kl ca. 10 gik vi i seng. Mor puttede mig, så jeg sov dejligt til om morgenen kl. 3. Så mærkede jeg at vandet gik. Jeg blev lidt forskrækket og kaldte på Frode, men han sagde, bare læg dig ned, der sker såmænd ingenting. Nå. Det gjorde der imidlertid. Klokken blev 5, og så vandrede Frode og jeg arm i arm ind og vækkede mor, og så gik det slag i slag. Kl. 6 blev der ringet til jordemoderen. Kl. 7 kom hun en umådelig dygtig og flink dame frk. Johanne Nielsen fra Hobro. Der var atter kraftige veer. Jeg fik en tøjsnor bundet om sengen og den holdt jeg i. Så kl. 13 synes jeg ikke det var så behageligt mere, men fik at vide, at nu ville det ikke vare længe, og ganske rigtigt, da klokken var 12 ½ favnede vi lillebror, uden at have haft lægehjælp. Mor passede os så fint og fik ug af jordemoderen. Jeg følte mig meget godt tilpas og drak kaffe, da vi begge var gjort i stand. Den første nat var han urolig, han havde slim i halsen, men han kastede op og doktoren var på besøg og sagde, at alt var i orden. De første dage havde vi fred og ro, men så væltede det ind med gæster, gaver og breve. To store kransekager og en lagkage og ca. 10 æsker chokolade, en vase og en bunke børnetøj og blomster. I 14 dage kom der næsten 3 – 4 breve om dagen somme dage næsten flere. Det var en fest.
Nå dagene gik hurtigt og inden længe var der gået 14 dage, og mor måtte hjem. Åh jeg svedte den første gang jeg selv gjorde ham i stand. Han havde noget der hed “Heksemælk”, men det gik snart væk. Det er mælk der kommer ud af brystvorterne (Dette blev skrevet på Juelsminde på Læsø)
Skodsborg
Kære Dagbog. Du kan tro jeg nyder ferien. Nu er drengen og jeg i Skodsborg, mens Frode snart er på Læsø. Nå jeg skal fortælle videre. Drengens øjne var også noget dårlige efter fødslen. Det var tårekanalerne der var stoppet. Men det gik da heldigvis over. Vi var til øjenlæge i Aalborg. Hans mave ville heller ikke virke af sig selv, men jeg var på amtssygehuset, og der fik han mælk og vand i stedet for at jeg havde brugt mælk og havre afkog. Jeg har der en dårlig hånd, og blev skåret, så vi bar bind i 5 dage. Lillebror får bare bryst og flaske, og trives godt. Jeg har vist glemt at sige, at han vejede 8 pund og 50 gram, og var 54 cm lang. Nu er han godt 10 uger gammel er sød og rolig. Far og mor var på ferie hos os og mens de var der, blev lillebror døbt, i Sdr. Kongerslev Kirke den 6. august 1939 kl. 10. Han tudede ret meget, så han helt overdøvede Frode. Jeg bar ham selv, og hans kære far døbte ham. Han fik navnet Jørgen Frederik. Vi havde mange glæder. Far og mor, Johan, onkel Ludvig og tante Signe, Emmy Juul og Svend Juul. Thomas onkel Charles tante Ellinor, Alice. De var nogle dage til middag var pastor Christensen og frue, Skibsted med. Jørgen fik mange dejlige gaver. Om onsdagen den 9. august tog vi bil til Frederikshavn. Besøgte fætter Holger og hans kone i Sæby. Meget flinke. Jørgen var så sød på hele turen. Læsøturen gik også blik stille hver gang vi sejlede.
Vi var til svoger Bernhardts bryllup. Far og mor var også med, og Johan. Dejlige dage på Læsø. Drengen nød hele turen. Turen hjem gik fint. Var i Frederikshavn kl. 9, og så gik båden kl. 9 ¼ hjem fin fin tur.