30 år som slagter i Skelhøje

30 år med kød og kvalitet
Af Knud Gaarn-Larsen
Den 9. december er det 30 år siden at Anna Marie og Anders ”Slagter” Rasmussen overtog forretningen i Skelhøje.
Gennem alle årene har det været kendetegnende, at kvaliteten altid har været i top, og det har betydet at forretningen i Skelhøje altid har haft en stor og trofast kundeskare, af kvalitetsbevidste kunder, der vidste hvad de fik når de besøgte slagterforretningen.
Stort udvalg
For uden kvaliteten, så er et andet kendetegn ved slagteren i Skelhøje, at der altid er et stort udvalg af hjemmelavede produkter, der fordi de bliver behandlet med nænsomhed, får en speciel struktur og smag, som man som kunde hurtigt kan blive afhængig af.
I baglokalet er der, som i andre slagterforretninger, en lynhakker.
– Den er rigtig god til mange ting, men leverpostej og fyldet til spegepølser, det skal røres i hånden, fortæller Anders ”Slagter”, og røber her en flig af hemmeligheden bag den succes han har med spegepølser og leverpostej.
Gammel opskrift
– Opskriften er gammel. Den stammer fra min fars tid, fortæller Anders Rasmussen der bliver lidt ivrig, når det gælder om at fortælle, hvordan en god leverpostej fremstilles. Opskriften bruger man ikke så meget mere, for der fremstilles så store mængder af frisk leverpostej hver dag, at opskriften ligger i baghovedet, og den sidste finjustering ligger i fingerspidserne.
Spændende udvikling
– I gamle dage puttede vi godt nok ansjoser i leverpostejen, men det gør vi ikke længere, fortæller Anders Rasmussen, og også på en lang række andre områder er der sket en stor og spændende udvikling, og begge er de enige om at der har været mange udfordringer, i de 30 år de sammen har drevet forretningen.
Udskæringer
– Gennem tiden har den måde som kødet bliver udskåret på forandret sig. Vi får hele tiden inspiration ved at snakke med slagtere andre steder, men det varer typisk lidt før det nyeste kommer her til, fortæller Anna Marie Rasmussen, der må erkende, at der er forskel på en forretning der ligger på gågaden i en større by, og så til Skelhøje. Det er ikke nogen beklagelse, blot en konstatering.
Landtur
– Da vi overtog forretningen var der flere landturer. Manfred og Henning Berthel havde en tur til Frederiks hver fredag, mens jeg selv kørte til Hald Ege om fredagen, fortæller Anders om de første år, hvor der var landturer.
– Jeg kom et sted, hvor de havde en stor schæferhund, og når konen ikke var hjemme, havde jeg fået at vide hvor nøglen lå, så jeg kunne gå ind og aflevere kødet i køleskabet, og på vejen ud fik hunden et kødben i belønning. Det var egentligt utroligt at det gik, men sådan var det jo den gang, konstaterer Anders ”Slagter” Rasmussen.
Fagudtryk
– Den første tid jeg var her, snakkede Anders jævnligt om en ”pistol”, og jeg kunne da ikke forstå, hvad han skulle bruge sådan en til indtil jeg fandt ud af at det var en speciel udskæring på en okse, fortæller Anna Marie Rasmussen, der nu heller ikke er i tvivl om hvor ”vingen” på en ko sidder.
Mad ud af huset
Anna Marie Rasmussen er kommet så godt efter det, at hun i 80erne begyndte at lavere mad ud af huset.
– I begyndelsen blev det hele lavet på et par små kogeplader og i et lille lokale, siger Anna Marie Rasmussen smilende, mens hun tænker tilbage på den store forskel der er mellem de gode forhold, der i dag arbejdes under, og det hun måtte nøjes med i starten.
Dagli’ Brugsen i Frederiks blev også kunde hos Skelhøje Slagter midt i 80erne, og den ordning holder endnu, så man også i dag kan få friske slagtervarer fra Skelhøjeslagteren i dagli’ Brugsen i Frederiks.
Traditioner
En masse arbejdsgange og traditioner er blevet lagt om. Myndighedernes krav er hele tiden blevet skærpet. I midten af 50erne blev det gamle slagtehus nedlagt, da man ikke mere måtte sende kødet i almindelige godsvogne til København. Der var ellers anlagt skinner og en drejeskive så en godsvogn kunne komme helt hen til slagtehuset.
– Til påske og pinse kom mange mennesker efter kyllinger, fortæller Anna Marie, og hun følges op af Anders der fortæller hvordan man hentede op til 100 kyllinger ad gangen, og så måtte man i gang med at skolde, plukke og gøre grydeklar. I november og december måneder var det gæs og ænder, der var stor afsætning på.
Gammelt værktøj
Der er endnu levn fra fortiden i forretningen. Anders henter en stor flækøkse, som man brugte til at dele kreaturkroppe med, og Anna Marie finder en bismervægt, som var med på landturene. I forretningen er der også en sindrigt indrettet pølsefyldningsmaskine, der med stempel og tandhjul i en fart kunne fylde alle slags pølser. I dag er den afløst af elektriske apparater. Anders husker dog hvordan han som barn blev sat til at trække den gamle pølsefylder. Et arbejder der både kunne være ensformigt og hårdt.
Afløsning
Selv om meget af det hårde arbejde er blevet afløst af elektriske hjælpemidler, så har lange arbejdsdage sat deres præg på parret, der nu ser sig om efter mulige afløsere.
– Det er begrænset hvor længe vi kan og vil blive ved, fortæller de to samstemmende, men begge er også enige om at de gerne så forretningen i Skelhøje fortsat. I dag er der foruden slagterparret to svende ansat plus løs hjælp.
Artiklen kunne læses i Ugeavisen Karup den 6. december 2006.

Translate »