Ford A

Vi fandt ”fru Møller” og mere til!

Af Knud Gaarn-Larsen og Peter Trap

I september blev jeg kontaktet af Peter Trap, der bor på Als. Han er den lykkelige ejer af ”Fru Møller”, en Ford A fordor fra 1929. Jeg bad ham skrive en historie om bilen og ham selv. Det gjorde han, og jeg fik det først i november. Midt i en hektisk valgkamp. Efter valget, fik jeg tid til at se på historien, som Peter Trap skrev:

Historien om og baggrunden for hvorfor jeg fik ”Fru Møller”

Af Peter Trap

Min kærlighed til FORD A startede i starten af 50’erne dengang da jeg var en 5-6 år.

Besøgte min farmor da en nabo kom forbi i sin Ford A – han skulle lige hente noget ”ned i byen” og så fik jeg lov til at komme med og den oplevelse har siddet i min underbevidsthed lige siden.

Da jeg var 19 år i midt 60’erne skulle jeg bruge en bil for at komme fra min læreplads i Stenvad på Norddjursland hjem til Mommark på Sydals hvor jeg hjalp til i weekenden i min fars virksomhed.

Egentlig var en Morris Mascot dengang nok det umiddelbare valg, men derhjemme kom en ven af huset af og til i sin gamle Ford A så da min far spurgte – vistnok lidt i sjov – om det var noget for mig, så var valget ikke så svært.

Så i 1966 fik jeg min første Ford A hvor lå og kørte 2 gange 250 km hver weekend.

Jeg kørte over 100.000 km i løbet af de fem år hvor den var ”kørende” indtil den blev klodset op og en mere børne-/familievenlig bil anskaffet.

I årenes løb flyttede bilen med hver gang jeg flyttede, da jeg havde en drøm om at få den ud at køre igen – om ikke andet så når jeg blev pensionist.

Fru Møller

Men sådan gik det desværre ikke – helbredet, overskuddet og fritiden blev ikke helt som jeg havde håbet på, så i 2013 måtte jeg se i øjnene, at hvis jeg ville ud at køre Ford A igen så måtte jeg anskaffe mig en som var køreklar.

Det blev så til ”Fru Møller” som jeg fandt oppe i Holbæk efter at hun havde tilbragt hele sit liv på Midtfyn omkring Tommerup.

”Fru Møller” har reelt kun haft to ejere/brugere i sin levetid.

Først rentier H. Kamm fra 1930 – 1933

Herefter fru Helga Møller fra 1933 – 1985.

Fra 1985 – 2011 var den primært udstillingsbil hos Bregnemose Biler og Aksel Bo Pedersen som jeg købte af havde den også mest ”bare stående”.

Hvem var Fru Møller?

Hvem fru Helga Møller var har jeg aldrig rigtig fundet ud af, men i folkemunde kom bilen – efter hvad jeg ved – til at hedde ”Fru Møller”.

At fru Helga Møller ikke var en hvem som helst fremgår indirekte af registreringsattesten hvor på der på bagsiden er diverse stempler, så hun har kunnet få benzin under krigen, så mit gæt er at hun har været jordmor eller læge.

Jeg er sikker på, at hvis man graver lidt mere i det – enten via Facebook eller gennem diverse klubblade med videre – så vil man kunne finde frem til enten efterkommere af fru Helga Møller eller også er der nogen som kan huske ”Fru Møller”?

Det kunne jo også væren en vinkel for dig og en historie – finder du frem til nogen tropper jeg gerne op ”et eller andet sted” næste sommer og giver en tur.

Mørnet indtræk

Da jeg overtog ”Fru Møller” 2013 var hun i rimelig original stand med den originale nummerplade fra dengang hun blev indregistreret første gang den 18. februar 1930

Også indtrækket og rullegardiner var det oprindelige – desværre mørnet og udslidt.

Lakken havde fået en gang kosmetik som ikke var særlig pænt lavet.

Så i vinteren/sommeren 2013/14 havde jeg en god ven som for gode ord og penge tilbød at restaurere karossen – så måtte undervognen med videre komme senere.

Den skal nydes på gaden

For mig er den primære glæde ved min Ford A, at den er i ”brugbar” stand og ikke så meget, at den er i perfekt original og vedligeholdt stand.

Jeg har aldrig haft behov for, eller lyst til, at køre rundt til træf eller stævner for at være sammen med andre ”lidelsesfæller” – for mig er det køreturen ”ud i det blå” som er glæden i sig selv, og man møder altid glade mennesker rundt omkring når man kommer ”tøffende” med åben forrude.

Hver gang man gør et stop, kommer der næsten altid ”tilfældigvis” en hen forbi som er god for en hyggelig snak med videre.

Det er så det der er min passion og hobby plus det, at gå og justere på en skrue ude i garagen ind i mellem.

Senest har jeg hen over sommeren i år skiftet alle ledningerne fra A-Z.

Her slutter Peter Traps beretning, og min fortsætter:

Efter valgkampen

Da dønningerne efter valgkampen havde lagt sig, fik jeg tid til at læse historien, og jeg fik lyst til at finde ud af mere. Jeg googlede ”Naarup” og fandt ud af at det var en landsby på Fyn, nær Tommerup, som Peter Trap også havde skrevet. Det var let at finde ”Tommerup Lokalhistoriske Arkiv” på internettet. Jeg ringede til formanden, som dog ikke svarede, så gik jeg videre til næstformanden Orla Andersen. Han svarede. Jeg præsenterede mig, og fortalte om mit ærinde, og om Lokalhistorisk Arkiv kunne være behjælpelige med at finde mere om ”Fru Møller”. Orla afbrød, og spurgte: ”Hvor ringer du fra?” Jeg kunne ikke lige se, at det havde noget med sagen at gøre, men jeg fortalte lidt om mig selv, hvorefter Orla sagde: ”Så har vi gået i klasse sammen!”. Mine fem første skoleår gik jeg i en lille klasse på ni elever i Skjold Skole nær Horsens. Orla var en af dem! Selvfølgelig kunne jeg huske Orla, så pludselig kom ”Fru Møller” i baggrunden.

På sporet igen

Efter en lang og hyggelig snak lovede Orla, at han ville se på sagen, når han kom i arkivet.

Der gik ikke mange dage før Orla skrev gav lyd fra sig igen.

Helga Møller:

– Vi har ikke fotos eller arkivalier om Helga Møller i arkivet. Men….. skrev Orla, og så fortalte han om nogle af dem han havde kontaktet.

– Den første, der vidste noget om “fru Møller”, var pensioneret mekaniker Poul Hansen, Tommerup. Poul Hansen ejer den lokale synshal. Poul Hansen stod i lære ved det gamle “Verninge Auto” i halvtredserne. Sammen med Kurt Hansen, Glamsbjerg. Det originale “Verninge Auto” er lukket for længst, men Poul Hansen kunne godt huske “fru Møller”, og han kunne fortælle at han havde arbejdet med den, beretter Orla Andersen. Orla fik også fat i en af Poul Hansens kolleger på værkstedet, en Kurt Hansen.

Kurt Hansen nedsatte sig som mekaniker i Bregnemose, og “tog” sin kunde, Helga Møller, med da han etablerede sit eget værksted: “Bregnemose Auto”. Her blev bilen serviceret i mange år.

Bregnemose ligger mellem Verninge og Glamsbjerg. Kurt Hansen købte ”Fru Møller” i 1985, og den stod i hans udstillingsvindue fra 1985.

Opringning

Det var en tilfældighed, der bragte Orla Andersen på sporet af Kurt Hansen, for der var flere af samme navn på egnen. Tilfældet ville at den ”rigtige” Kurt Hansen skulle have en bil synet hos Poul Hansen, og her kom de til at snakke om den gamle bil, så Kurt Hansen kontaktede Orla Andersen.

– Kurt Hansen protesterede mod de gule hjul på et af billederne (som Peter Trap havde sendt med artiklen). Men så sendte jeg et andet til ham, fortæller Orla Andersen, der videre aftalte med Kurt Hansen, at Kurt skulle lede efter mulige fotos af bilen, som han i sin tid som ejer blandt andet havde brugt til bryllupskørsler.

Kurt Hansen kunne også fortælle, at Helga Møller under krigen var ansat på et apotek, og derfor havde benzin-tilladelsen under krigen.

Andre kilder

Orla Andersen har også haft kontakt til tidligere kommunesekretær Birthe Malmose. Hun kunne fortælle, at hun havde snakket med fru Møller der boede over for Naarup Skole i en hvid villa med tegltag, og hun kunne også huske, at bilen havde været brugt til bryllupskørsler.

  1. Kamm:

Orla Andersen har også søgt lidt på bilens første ejer N. Kamm. Orla fandet ud af at navnet Kamm er knyttet til “Kamgården” i Tommerup, og han fortæller at det er den største gård i byen, indtil den blev delt i to. To sønner skulle have hver sin gård.

“Dyrehavegård” blev stykket fra. En større gård blev til to store gårde. I dag er “Kamgården” tilbage – opkøbt af “Dyrehavegård”.

Rentier H. Kamm i Naarup kan stamme fra en af disse to gårde.

Nye kilder

Orla Andersen stoppede ikke her.

– Jeg har talt med sognepræst emeritus Yrsa Ludvigsen, Naarup, der kunne fortælle at hun flyttede fra Naarup i 1960 for at studere i København. Yrsa var datter af førstelærer Petersen, Naarup Skole. Hun husker Helga Møller som en aristokratisk dame, der ofte kom på skolens bibliotek. Helga Møller læste bøger, og hun var kultiveret og rar. Hun var den nærmeste “fjernsyns-ejer” i Naarup – måske endda den eneste. Hun inviterede børnene hjem til sig for at se børnetime.

Hans Kamm

Så har Orla været en tur i Verninge Sogns kirkebog, hvor han fandt et afsnittet om afdøde en Hans Kam. Han blev født den 15. okt.1870. Han døde 17. sept. 1948 – 78 år gammel. Han var skovejer i Naarup. Han var søn af gårdejer Niels Hansen Kam og hustru Trine Jørgensdatter.

– Er der mon en forbindelse her til den første ejer af den gamle Ford A? Er det denne H. Kamm, der ejer Forden fra 1930 til 1933? Så har Hans Kamm været 63 år, da han solgte bilen til Helga Møller, funderer Orla, der har snakket med flere på egnen, uden at det dog har bidraget med flere afgørende oplysninger om bilen.

Efterskrift

Tak til Peter Trap for den gode historie og til den genfundne klassekammerat Orla Andersen, for at rode dybt i det store hav af folk med erindringer om fortiden. Det har været virkeligt morsomt.

Har du en god historie liggende, så kontakt mig gerne – jeg har stadig nogle klassekammerater, som jeg måske kan finde og trække på!

Peter Trap tilføjer:

Jeg kommer gerne til Fyn sommeren 2022 og giver en tur hvis der er nogen som husker/har kendt “Fru Møller”.

Men også de andre som har hjulpet med at grave efter fru Helga Møller er velkommen til at få en tur hvis de kontakter mig.

Jeg kunne da også godt tænke mig at få en “hyggesnak” med Poul Hansen?

 Peter Trap med “Fru Møller”

Fakta:

Efterskrift:

Peter Trap har senere skrevet: Kunne måske liiiiige blive plads til en lille “oplevelse” med Fru Møller.
På vej fra Sønderbog til mit barnebarns konfirmationskørsel i Solrød (v. Køge) strandede vi nær Ringsted med en sprængt toppakning og måtte op på “fejebladet” det sidste stykke.
Gode råd var dyre – men næste dag lykkedes det mig alligevel at få hende startet ved hjælp af en startspray en ny tændkondensator.
Vi kom både til kirke og hjem igen selvom hun “hakkede” lidt i motoren.
Da jeg skiftede toppakningen inden turen hjem kunne jeg se, at hun havde klaret konfirmationskørslen med i de 2 midterste cylindre fulde af vand.
Jo hun er skam stadig en sej “gammel dame” der ikke bare sådan giver op.

Billeder fra Grænsetræf i Båstad juni 2016:

  • Linet op i bane 9 i Grenå

Se mere på Grænsetræffets hjemmeside: http://www.grensetref.se

Skærmbillede 2016-06-29 09.53.44 Blad nummer 3 2016.

Iangt logo

Link til Vamdrup Ford A Klub

Ford stop 2Ovalt logo

Siluet

Link til historien om “Henry” Knuds Ford A siden 1. maj 1966

Link til Hovedreperation af T440

Victoria silhuet

Link til historien om Karens Ford A Z1964 Vamdrup 50