Jens Langkniv

Dette brød er opkaldt efter Jens Langkniv, der blandt andet er kendt fra Lars Lilholts sang, hvor han beskrives som en dansk Robin Hood, der stjal fra de rige og gav til de små. Der er desuden skrevet tegneserier og bøger om ham samt lavet en film og en musical. Jens blev født først i 1600-tallet og døbt Jens Olesen, og der er mange overleveringer om ham. Tilnavnet fik han på grund af sin kniv, som var bundet fast i en lang snor,  og som han var meget dygtig til at kaste. Han kærestes med præstens rødhårede kone og var desuden krybskytte. Derfor skulle han fanges og straffes, men skjulte sig i minegangene i Daugbjerg eller i langdyssen i Ulvedal, som kaldes Jens Langknivs hule. Da øvrigheden ikke kunne fange ham, ville de i stedet have hans mor dømt som heks. På vej til retten i Viborg med hende gik fogden ind på Sejbæk Kro, mens hun lå bundet i vognen. Her kom Jens tilfældigt forbi, og han dræbte fogden i raseri og stak af. Derfor blev han dømt fredløs, men under 30 års krigen kæmpede han mod de tyske lejesoldater og blev kendt som en helt. Bagefter blev han dog atter røver, og ifølge en overlevering endte hans liv i Vridsted Præstegård, hvor han havde søgt tilflugt, og hvor hans forfølgere skød ham.

Tekst: Inger Merstrand

Lavet af multikunstneren Søren Brynjolf i 2001. Foto: Knud Gaarn-Larsen

Beskrivelse af brødet: Brødet har en kraftig smag af malt. Samme malt der bruges øl brygning. Der er også hør-, rug-, græskar- og Chiakærner i brødet.

Brødet er mørkt inden i ligesom vi forestiller os Jens Langknivs hud.  

Translate »