Vælgermøde på “Paletten”

Mandag den 27. oktober havde Viborg Ungdomsråd inviteret til vælgermøde på Paletten på Vesterbrogade 10 i Viborg. (Der er to “Paletten” i Viborg. Det andet sted var der øve-aften for et godspil-kor!)

13 partier var inviteret og det var chefredaktør på Viborg Stifts Folkeblad der var moderator. Ungdomsrådet havde valgt at sætte fokus på fire emner som politikerne kunne debattere med forsamlingen, og senere var der en panel-debat. Det blev en god aften.

KristenDemokraterne udsendte en pressemeddelelse den 28. september

Samme dag var den i Viborg Netavis.

Til kommunalvalget den 18. november stiller KristenDemokraterne med tre kandidater.

Spidskandidat er Lone Guldbæk Karlsen, der bor i et af Viborg Kommunes mange dejlige natur- og landområder. Lone er uddannet som agronom og har arbejdet som landbrugsskolelærer og planteavlsrådgiver, inden hun tog uddannelsen som folkeskolelærer. Herefter har Lone overvejende arbejdet med uddannelse af unge med særlige behov som faglærer og uddannelsesleder på Havredal Praktiske Uddannelser. I fritiden har arbejdet med FDF fyldt en del som leder, som bestyrelsesformand og nu som frivillig.Lone er ikke bange for at sige min mening, men er også lyttende, respektfuld og modtagelig for gode argumenter. Det er Lones mål at vælge det fornuftige, som giver det bedste liv i Viborg Kommune.Nummer to på listen er Tommy Dalgaard, der bor i Mollerup og til daglig arbejder på Aarhus Universitets Campus Viborg som ”bæredygtighedsprofessor”. Tommy rejser rundt i hele Verden, i tjeneste for Danmark, EU, FN med mere – og nyder at skrive eller fortælle til et bredt publikum, om emner der kan inspirere til handling for en fælles fremtid, med et folkeligt, kristent-demokratisk livssyn, i respekt for tidligere såvel som kommende generationer, og vores fælles jord og samfund.Tommy underviser studerende og unge forskere i en bæredygtig udvikling af jordbrug og kulturlandskaber.Nummer tre på listen er Knud Gaarn-Larsen fra Frederiks. Med sin erfaring fra landbrug, skole, avis og købmand ønsker han at være med til at præge udviklingen i Viborg Kommune, så det bliver let at være familie, og sikre udvikling i alle kommunens 92 landsbyer, så man kan bevare og udbygge lokale skoler, handelsliv og det lokale kulturliv. Det skal være muligt for iværksættere at starte på landet med andet end landbrug og energiparker.

Med billedet her over forsøger vi at vise at vi ikke glemmer vor fortid og det vi kommer af, men også er åbne for det nye tider byder. F.v. Knud Gaarn-Larsen, Lone Guldbæk Karlsen og Tommy Dalgaard. (foto: Niels G. Karlsen)

Lone, Tommy og Knud ved hjælp af god gammel afprøvet teknik på vej mod nye elektriske tider til en plads i Viborg Rådhus.

Klip fra Viborg Stifts Folkeblad onsdag den 1. oktober 2025:

Valgprogram kommunalvalg 2025 i Viborg Kommune

Kristendemokraterne i Viborg arbejder ud fra et menneskesyn, hvor det enkelte menneskes uendelige værdi, fællesskabets styrke og social ansvarlighed er helt centrale pejlemærker. Vi bygger vores politik på kristne værdier, hvor næstekærlighed samt ansvaret for mennesker og natur går hånd i hånd.  Vores politik forener dermed en klar social profil med grøn realisme og lokalt engagement

Mærkesager:

Gode rammer for familier, børn og unge

• Fleksible pasningstilbud, herunder hjemmepasningstilskud 

• Gode normeringer i daginstitutioner

• Familievenlige arbejdsforhold i Viborg Kommunes arbejdspladser

• Fortsat gratis rådgivning og støtte til familier ved forældreskabets og parlivet udfordringer

• Fokus på mental trivsel og sundhed blandt unge

• Understøtte en let adgang til lokale fællesskaber inden for fx musik, leg, sport, væresteder, kunst og hobbyer i hele kommunen

• Udvikling af boligområder med tanke for det levede liv og for mulighed for fællesskaber fx bofællesskaber og med cykelstier og god mulighed for offentlig transport

• Styrke kulturskoler for børn og unge (musik, drama, billedkunst)  

En folkeskole med dannelse, trivsel og læring

• Sikre mere selvstyre i folkeskolen

• Løfte folkeskolens evne til at sikre dannelse, trivsel og læring med tilførsel af resurser

• Give stabilitet til folkeskolerne ved at sikre rimeligt stabile budgetter i længere perioder uanset udsving i børnetal og bloktilskud.

Ansvar for klima, natur og miljø

• Hurtig indsats for at begrænse klimaforandringer også i Viborg Kommune. Skal indtænkes i alle beslutninger: trafik- og byudvikling, aktiviteter og forbrug

• Borgerinddragelse og lokal forankring i beslutninger om solcelleparker, vindmøller og biogas

• Større fokus på biodiversitet i kommunen. Uberørte områder, ændret slåningspraksis og etablering af træer og buskadser samt oplysningskampagne til lodsejere.

• Der skal være fokus på bæredygtighed i alle anlæg. Vi skal sikre et lavt resurseforbrug samt beskyttelse af vand, luft og jord mod forurening.

Omsorg for de svage 

• Kommunen skal have en værdig social- og ældrepolitik. Et samfund kendes på, hvordan det behandler sine svageste.

• Kommunen skal i samarbejde med foreninger igangsætte og bistå en øget frivillighedsindsats over for udsatte grupper: ensomme, fysisk og psykisk begrænsede

• Der skal være plads til de udsatte i byens liv – steder at mødes og være. Vi skal give plads og ikke udstøde.

• Vore byer skal være trygge at færdes i for alle. Aktuelt er der utryghed omkring banegården, som kræver handling. Kommunen bør her og i kommende byudviklingsprojekter have fokus på tryghedsfremmende byplanlægning. 

De små samfund og foreningerne

• Det gode liv skal kunne leves også i landområderne. Her er det vigtigt med transportmuligheder, arbejdspladser, skoler, kultur- og foreningsliv

• Der skal fortsat udvikles på et samarbejdende lokaldemokrati med rum for inddragelse og lokal indflydelse

Uddybende kommentarer:

Pasningstilbud. KD vil indføre tilskud til hjemmepasning i Viborg til lovens maksimum, som er 85% af det, som offentlig børnepasning koster. Vi tror på, at familier er forskellige – og det skal respekteres. Derfor kæmper vi for tilskud til hjemmepasning, så forældre, der ønsker at passe deres små børn hjemme i en periode, får gode muligheder for det. Loven tillader, at kommuner kan tilbyde tilskuddet op til skolestart (5 år). Det vil give familier større fleksibilitet i forhold til, hvornår det passer bedst for dem, at passe deres barn hjemme.

Par- og familierådgivning. Fasthold gratis og anonym parterapi for at støtte familier i at håndtere udfordringer og styrke relationer, hvilket kan forebygge skilsmisser og skabe et mere stabilt hjemmemiljø for børn. Det er vigtigt at tilbuddet er anonymt i den forstand, at parret ikke skal blive en sag i kommunen for at få tilbuddet. Der er allerede gratis og anonym parrådgivning i Viborg Kommune. Et typisk forløb er 6-8 samtaler af 1½ times varighed.

Der skal være fokus på barnets tarv, og der skal være resurser til at rådgive og støtte familier med børn med dårlig trivsel. Kommunen skal have en særlig opmærksomhed på enlige forældre både til gavn for forældrene og børnene. Ligeledes skal der være gode tilbud om hjælp og støtte til gravide kvinder. Kommunen må aldrig forsøge at presse eller påvirke gravide til at vælge at få en abort. Kommunen selv skal opsøge og aktivt tilbyde støtte til gravide med særlige udfordringer, fx social udsathed, psykisk sårbarhed eller misbrug.

Let adgang til fællesskaber. Kommunen bør være ambitiøs i udarbejdelse af lokalplaner både med fokus på beboeres adgang til fællesskaber og med fokus på klimaaftryk og resurseforbrug. Der er vist kun to egentlige bofællesskaber i Viborg, og alternative, mindre resursebelastende og mere fællesskabsskabende udstykninger glimrer ved deres fravær i nybyggeriet.

Adgang til fællesskaber i nærområderne kan bestå af velplacerede områder for børns leg, for lokaler og områder til foreningslivet og til fællesaktiviteter og af handicap- og ældrevenlig tilgængelighed. Adgang til fællesskaber kan også bestå af gode transportmuligheder med stisystemer, offentlig transport eller anden fælleskørsel, når fællesskabet udfolder sig længere fra ens bolig.

Kulturskoler med musik, billedkunst og drama. Der er ikke megen kunst i bybilledet især i de mindre bysamfund i Viborg Kommune. Investering i kunsten er investering i fællesskabet, selvom den udføres af særlige talenter. Alle elever i en kulturskole bliver ikke kunstnere; men skolen vil give dem et godt og vigtigt afsæt for voksenlivet. Vi bør være mere ambitiøse med at udvikle og dyrke den slags immateriel ”luksus”, som er en vigtig basis for udvikling af et åndeligt fællesskab

Skoleområdet. I Viborg Kommune er der en tildeling af økonomi til de enkelte skoler, som medfører, at nogle skoler er voldsomt pressede på økonomien. Skolerne får tildelt midler efter en beregningsmodel bl.a. baseret på socioøkonomiske forhold i skoledistriktet og ikke efter de faktiske forhold. Hvis der er elever i skoledistriktet, som skal gå på specialtilbud, skal skolen betale – vist 140.000 per år. Skolerne bliver nødt til at tilbageholde midler i budget for at kunne imødekomme en mulig kommende udgift, og kan være tilbageholdende med at visitere elever til nødvendig specialundervisning. Ligeledes slår udsving i børnetallet fuldt ud på økonomien i den enkelte skole. Den økonomiske usikkerhed på den enkelte skole burde i højere grad opfanges af fællesskabet, kommunen og staten. Vi skal være ambitiøse og tillidsfulde i forhold til at den enkelte skole. Giv tilstrækkelig og stabil økonomi til de skoler, som på fornuftig vis dækker kommunens behov. Giv skolernes ledelse og lærere selvstyre med tillid til at de er fagpersoner i at drive skole. 

Som en del af øget selvstyre bør pedellerne tilbage i skolens drift. Pedellerne kan her bedre tage ejerskab af det vigtige arbejde med at vedligeholde og optimere de fysiske forhold på den enkelte skole og kan samtidig være en del af skolens personalegruppe med ansvar for elevaktivitet.  

Omsorg for de svage. Viborg Kommune har i år indført borgernære teams i hele hjemmeplejen, hvilket gerne skulle betyde god faglig koordinering tæt på borgeren og en hurtig beslutningsgang. Det er godt. Vi ser gerne, at det giver en fleksibel hjemmepleje som i højere grad kan tilpasses borgerens ønsker og behov. Og at der kommer færre forskellige medarbejdere i hjemmet. 

Kommunen bør etablere en metode til at igangsætte og bistå øget frivillighed omkring udsatte borgere for at øge livskvaliteten uden at kommunens budget presses i en tid med flere ældre medborgere. 

Borgere med så store udfordringer, at det står klart, at de ikke vil kunne klare job eller uddannelse, skal have bevilliget førtidspension uden lange og opslidende forløb – gerne ved det 18. år, hvis det er indlysende.

Og vi vil mere…….. Vi holder ord – og vi står fast på vores værdier, fordi de giver håb og gør en forskel i menneskers liv.

Debat

Brud med partilinjen 

Af Knud Gaarn-Larsen. Kristendemokrat

Faste fire-årige valgperioder har været Kristendemokratisk politik længe, men nu kan man se hvordan politikerne er gavmilde op til valg, så ville det ikke være en ide at have valg hvert andet år, og dermed få flere gaver?

Det er borgernes egne penge de bruger på billigere chokolade og slik. Billigere børnehaver og gratis bustransport, for bare at nævne nogle af gaverne.

Hvis der er så mange penge i de offentlige kasser, så var det måske en ide at lette skatten, og lade borgerne selv bestemme, hvad de ville bruge deres penge til. I vores husholdning ville frugt og grønt nok blive prioriteret over chokolade, selv om det er fristende!

September 2025

Hvorfor solceller på landet og ikke i byerne?

Jeg forstår ikke at man bruger god landbrugsjord til solceller, så længe der er plads på tagene på byernes bygninger. Hvorfor skal store firmaer score kassen på el fra solceller. Det kunne jo lige så godt – eller bedre – være private på parcelhustage og andre bygninger.

Man kunne også spørge: Hvorfor på en mark i Jylland og ikke på et tag i København?

Med venlig hilsen

Knud Gaarn-Larsen

Nedenstående debatindlæg er sendt til Kristeligt Dagblad medio september 2024, men jeg har endnu ikke set det i avisen.

Hvem hjælper?

I søndags var jeg i kirke. Der indsamling til et projekt som FDF stod for. Gennem flere hundrede år har kirken taget et socialt ansvar. Mange foreninger og organisationer har rod i kirken. Det har været en torn i øjet specielt på partier på venstrefløjen, og over årene har man lavet et offentligt socialt sikkerhedsnet. Ideen er at alle har krav på hjælp fra det offentlige, hvis livet går skævt, og man skal endelig ikke sige tak for hjælpen, for det er jo en ret.

På den anden side står den fløj, der går ind for at mest muligt skal være privat. Det skal være private der opretter og driver institutioner, der har til formål at hjælpe mennesker i nød. Det er hurtigt og effektivt og der drives meget godt arbejde på den måde, men ulempen er at det som minimum skal hvile i sig selv, og helst give ejeren et overskud.

Der er en tredje vej. Rundt omkring i landet er der oprettet friplejehjem, der drives af en forening med en bestyrelse. Man lever i stort omfang af offentlige midler, men kan også søge hjælp andre steder fra. Meningen er at indsatsen skal komme brugerne til gode, og et eventuelt over- eller underskud skal udlignes i næste års budget.

Moralen er at det er umuligt for det offentlige at understøtte alle behov, og det ender indimellem galt når private skal drive socialt arbejde, så løsningen må være, at vi skubber opgaven over til “non profit organisationerne” i en helt anden grad end vi ser i dag. De vil enten selv drifte tilbuddene eller understøtte tilbud i selvejende konstruktioner med egen og ansvarligt bestyrelse, der på demokratisk vis kan skiftes ud, hvis den ikke lever op til organisationens formål.

Med venlig hilsen Knud Gaarn-Larsen, der er kontaktperson til Kristendemokraterne i Viborg kommune.