August 2012. Af Knud Gaarn-Larsen
Karup har noget så enestående som Danmarks sidste strømpefabrik. IBS Strømper.
Fabrikken ligger på Åvej 4, og syner ikke af meget fra gaden, men går man bag privatboligen finder man en bygning i to etager, hvor der er flere strømpestrikmaskiner i underetagen og lager på første sal. Her huserer ejeren og nu eneste arbejder på stedet, der er samlet i en og samme person; Erik Pedersen Ib.
Det stod ikke skrevet nogen steder, at Erik Pedersen Ib skulle havne som strømpefabrikant og kræmmer i Karup, da han for 77 år siden blev født i Vinkel ved Viborg som landmandssøn og en ud af otte søskende, og vejen har da også været mere kringlet end folk flest oplever det.
Portræt af Erik Petersen Ib.
Ville lære noget
Ønsket om at dygtiggøre sig førte den unge landmandssøn til en læreplads som møbelsnedker i Viborg, og efter endt læretid kaldte militæret.
– Jeg aftjente min værnepligt ved Ingeniørtropperne i Randers. Det var interessant. Vi byggede broer, og byggede blandt andet en 1800 meter lang bro over Salten Langsø, og da en lastbil var kørt over, havde vi bevist, at vi kunne, og så kunne vi godt begynde at pille det hele ned igen, siger Erik Ib med et smil.
Han var dog ikke mere optaget af soldaterarbejdet, end at han fandt en pige i København, som han blev forelsket i.
– Sjovt nok var hun fra Viborg, og vi blev enige om at vi skulle giftes mens jeg endnu var soldat, for så kunne jeg også slippe for at blive udsendt til Suez, hvor der var uroligheder på den tid, fortæller Erik Ib, der straks efter soldatertiden fik arbejde som svend hos Lindskrog, men ikke nok med det, for i fritiden byggede han huse. Først et til sig selv og familien i Viborg, og det blev fulgt op af huse til andre, og hurtigt udviklede det sig, så han blev selvstændig og byggede værksted og lager ved boligen i Viborg.
– Det gik så stærkt, at jeg havde 28 mand ansat, og vi havde et hus færdig hver 14.dag, fortæller Erik Ib, der altid har haft næse for handel, og for at skære i omkostningerne, og da han fandt ud af at han kunne lave en god handel ved selv at importere træ fra Sverige, købte han en hel skibsladning, som blev leveret på lageret en lørdag.
– Jeg havde ikke fået forsikret de store mængder træ, og uheldet var ude, så der gik ild i det, og jeg tabte værdier for 1300 tusind, som Erik Ib udtrykker det.
Det havde nær knækket den driftige snedker og forretningsmand, der nu solgte ejendommen i Viborg, og i stedet købte en grund på Industrivej i Karup, hvor han i 1967 startede på en frisk.
I 1969 blev han ramt af endnu en ulykke, da konen pludselig forlod ham, og han stod tilbage med fire børn og en presset økonomi.
– De var ved at tage børnene fra mig. Den gang var det ikke almindeligt at manden fik forældremyndigheden. Men det fik jeg heldigvis, og jeg beholdt børnene, siger Erik Ib, der nu også skiftede spor og startede en strikkerifabrik.
En strømpestrikmaskine er rimeligt indviklet Der er telefon på vpærkstedet
Kendskab til garner
– Her fik jeg kendskab til garner, og jeg indrettede en trikotageforretning i en del af fabrikken, hvor jeg solgte det der blev strikket i virksomheden og strømper, som jeg fik fra Fyns Strømpefabrik, fortæller Erik Ib, der af Gunnar Maigaard fik en opfordring til selv at begynde at lave strømper, da Fyns Strømpefabrik indstillede fabrikationen. Derfor købte han en strømpemaskine i Sverige.
– Den stod her et stykke tid, før jeg tog mod til mig og gik i gang, for det var en noget indviklet maskine, erkender Erik Ib, der dog fik gang i produktionen. Det var i 1982.
– Meningen var at jeg kun ville lave strømper, som jeg selv kunne sælge, men andre kræmmere ville også have, så behovet for mere plads meldte sig, og da ejendommen på Åvej 4 kom til salg blev jeg noget interesseret.
Der kommer hurtigt støv på de maskiner der ikke bruges.
Åvej 4
– Der var en privatbolig, men den gik jeg nu lige igennem for at komme ud til værkstedet, og det kunne jeg straks se, at det egnede sig. Jeg fik det hele til en fordelagtig pris, og sikrede mig en byggetilladelse, så jeg kunne bruge værkstedet til industri, siger Erik Ib, der flyttede ind i 1986, og lige siden har produceret et utal af strømper her. Mange har han solgt selv, men mange flere har han solgt til andre kræmmere. Kontoret er ikke stort, og en fax og en telefon er det mest avancerede udstyr på kontoret, hvor der også er en gammel skrivemaskine.
På værkstedet er der flere strømpemaskiner, som Erik Ib nu er ene om at betjene, og et sted stikker nogle ben op. Det er forme som strømperne sættes på, og varmes op til 110 grader, før de får den helt rigtige facon og kan pakkes to og to.
Et af Erik Ibs specialer er jægerstrømper, der er så lange, at de kan krænges ned over skaftet på støvlen.
En strømpe skal varmes i form. I dag styrer elektronik strikkemaskinen.
Speciel atmosfære
Der er en helt speciel atmosfære når man kommer ind på IBS Strømpers værksted, hvor det er som tiden er gået i stå, og man sættes nogle årtier tilbage. Støv og fnug fra garn ligger tykt de steder, hvor det får lov at ligge, og duften af garner og velsmurte maskiner blander sig med røgen fra Erik Ibs cigaretter. Sundhedsapostle havde nok fået indtil økologiske grøntsager galt i halsen, ved et besøg her, men for Erik Pedersen Ib er det ikke alene et værksted og en tryg rede, også en ramme om et ”muntert, virksomt liv på jord”, som Grundtvig ville have udtrykt det, der giver både mening, liv og udkomme til en frisk kræmmer.
“Kaffestuen” hvor direktør, producent, sælger og spinder mødes i samme person. Smøgpause. Der er ikke rygeforbud på kontoret.
Erik Pedersen Ib trives på sit kontor, hvor der ikke er mange moderne tekniske indretninger Erik Pedersen Ib med jægerstrømper
Erik Ib fandt ud af at det var billigere at køre i nye biler – så undgik han reperationer.