Portræt af Inge-Lise Sterup
Af Knud Gaarn-Larsen. 2009
Den 6. februar 2009 fylder Inge-Lise Sterup 60-år, og selv om hun er ildsjæl, så er hun bestemt ikke brændt ud.
Inge-Lise er ikke født i Frederiks, men har haft hele sin opvækst i Frederiks, og hun kan prale af at have fået på alle tre skoler i Frederiks. Forskolen, der lå på hjørnet af Holbergsgade og Åkjærsvej, børneskolen på hjørnet af Holbergsgade og Nørregade, og endelig skolen, som vi kender den i dag.
Allerede på daværende tidspunkt skulle der ske noget, og hun kunne ikke vente på at skolen blev færdig, så hun forlod skolen allerede efter første realt til fordel for en plads som ung pige i huset i Viborg. Herfra gik turen til telefoncentralen i Frederiks, hvor hun var i godt fem år, til den i 1971 blev automatiseret, og alle medarbejderne opsagt.
På kontor
En plads på kontoret hos Robert og Laura Damgaard ved Frederiks Smed, lokkede og her blev hun i seks år. Men hun var hos smeden, blev hun gift med Tage Sterup, og stiftede familie og parret fik to børn.
– Jeg er blevet kontoruddannet ad bagvejen, siger Inge-Lise Sterup selv om den måde, som hun har taget sin uddannelse, for i 1977, stoppede hun hos smeden, for at tage på handelsskole et år. På den måde, var hun stillet i udsigt, at hun kunne få papir på, at hun havde en kontoruddannelse.
– Reglerne var imidlertid lavet om, så da jeg var færdig på Handelsskolen, så kunne jeg pludselig alligevel ikke få bevis på min uddannelse, men det var der jo ikke noget at gøre ved, bemærker Inge-Lise tørt. Det tog bestemt heller ikke mødet fra hende, for da hun var færdig åbnede hun sin egen butik, ”Frederiks Tekstilmarked”. Den gamle skole på hjørnet af Holbergsgade og Nørregade var blevet sat til salg, efter at den i nogle år havde fungeret som ungdomshus, og det hus købte Inge-Lise og Tage, og mens der blev indrettet forretning i en del af huset, så renoverede Tage resten af huset.
Mod udviklingen
– Det er ikke let at se det, når man står i det, men det var bestemt mod udviklingen, for alle de små specielforretningerne i de mindre byer lukkede på stribe, fortæller Inge-Lise Sterup, der selv i 1985 måtte opgive livet som selvstændig, og efter et par vikariater i Kjellerup- og Karup Kommuner kom hun den 15. oktober 1985 til det nyetablerede selskab Naturgas Midt Nord, hvor hun har været lige siden, i et job, hvor hun har fået lov at udvikle sig. På spørgsmålet, om hun kan lide sit arbejde, er der ikke betænkning: ”Ja, ellers var jeg da ikke blevet der så længer”, og det er typisk for Inge-Lise, hun beskæftiger sig med det hun kan lide.
AIF er mit barn
Så længe hun kan huske, har hun været aktiv i Alhedens Idrætsforening, og hun har taget hele turen fra almindeligt medlem, over aktiv idrætsudøver og i bestyrelsen, som hun fra 1989 til 2001 var formand for, og da hun blev afløst på den post, var det kræmmermarkedet, hun kastede sig over og med stort held styrede nogle år. I Inge-Lises ”regeringstid”, blev hal nummer to og Kulturhuset bygget til Alhedehallerne, og det har vist sig som et stort aktiv for lokalområdet.
Politik
I 2001 meldte hun sig på banen som politiker. Hun havde ikke på forhånd været medlem af noget parti, men hun vidste godt hvor hun stod politisk, og derfor var det også Venstre, hun henvendte sig til, og fra 2001 sad hun i byrådet i Karup, og ved valgt i november 2004 blev hun genvalgt til storkommunen, et arbejde og en udfordring, hun finder så spændende og udfordrende, at hun gerne fortsætter fire år endnu.
Kartoffeltysker
Inge-Lise Sterup er af kartoffeltyskerslægt, og da hun fik en opfordring til at koordinere festlighederne i anledning af kartoffeltyskerne 250 års jubilæum til august 2009, så stillede hun sig til rådighed.
– Jeg husker ret tydeligt 200 års jubilæet i 1959 som en enorm oplevelse for en pige på ti år, og sådan en oplevelse, vil jeg gerne være med til at give videre, siger Inge-Lise, der knapt et blevet løst for opgaven med kræmmermarkedet, før hun kaster sig over næste store udfordring. Igen meget betegnende, for ildsjælen fra Havredal, der ikke har planer om at skrue ned. Det er der alt for mange spændende opgaver til, og det kunne jo være spændende at finde ud af om man nu også kan løse dem, fornemmer man Inge-Lise tænke.