Vild med Flyvestationens historie
Af Knud Gaarn-Larsen
Når Flyvestation Karups Historiske Forening holder generalforsamling har omkring 80 medlemmer stemmeret, og dermed indflydelse på foreningens virke. Alligevel er det kun en god håndfuld, der bruger en masse tid på foreningens museum, der ligger i den gamle vagt i Gedhus. Her kan man hver onsdag, undtagen i december, januar og februar, komme ind og se museets store samling. En af dem er næstformanden i foreningen, Poul Hjorth, der måske skulle have været købmand i Lem i Vestjylland, som sin far, men som i stedet ved tilfældighedernes spil fik sit virke på Flyvestation Karup, hvor han i 1960 startede som rekrut og fortsatte til 2001, hvor han måtte forlade ansættelsen, da han faldt for aldersgrænsen. Han fortsatte og fortsætter troligt, men nu i den historiske afdeling.
Et billede fra omkring 1960 hvor nogle ansattes biler er fotograferet.
Opdeling
Som så meget andet i forsvaret er der en opdeling og rangorden. I Ugeavisen kom vi til at skrive, at Flyvevåbnets Historiske Samling havde lavet en udstilling i en montre i Karup Lufthavn.
– Sådan er det ikke, forklarer Poul Hjorth venligt, men bestemt, og forklarer, at alt det historiske egentligt hører under Tøjhusmuseet, men det fra flyvevåbnet administreres fra den modsatte side af landevejen i Gedhus. Herfra er igen en del udlånt til den lokale forening, som sikkert på forsvarets sprog hedder FKHF – altså Flyvestation Karups Historiske Forening.
– Her samler vi alt lokalhistorisk som har med Flyvestation Karup at gøre, siger Poul Hjorth, og det er så også en hel del, kan jeg tilføje. Flere fly, som har haft base på Flyvestation Karup står udenfor, og inde i selve vagtbygningen er tingene samlet og udstillet så godt som forholdene nu tillader. Starter man i den ene ende, så er der et rum som om sommeren bliver besøgt af mange tyskere, der enten har været flygtning eller er efterkommere af tyske flygtninge, som i krigens sidste tid kom til Danmark og blev interneret her, til de kunne komme tilbage. I et andet værelse er en jetmotor og udstyr, og går man ned gennem gangen, bugner det med modelfly, fotoudstillinger og andet spændende, som for hver tings vedkommende har en historie. I den modsatte ende er der våben og en enorm foto-samling, som er et rent skatkammer for folk med blot den fjerneste interesse for historie.
Arkiver
Fem arkivskabe står side om side, og Poul Hjorth tager en skuffe med hængemapper ud, og så skal man virkeligt passe på, hvis man skal nå mere den dag. For pludselig kommer historien tæt på, og tiden iler, og han fortæller, at man blandt meget andet har samtlige fortegnelser over ekspropriationspapirerne på de gårde, som tyskerne i sin tid overtog, for at bygge flyvestationen.
Drakenflyet er et vartegn for Flyvestation Karup
Knæet måtte saves af en “pilot”, for at han kunne være i en montre. Klaptræ brugt ved klapjagt. En gammel soldaterbog er også i arkivet.
Aktiv
Poul Hjorth er en kompetent kustode. De første 25 år på Flyvestationen var han i brandtjenesten, og her blev han på et tidspunkt clearet, så han måtte se ting, som ellers var strengt hemmelige.
– En soldat havde en gang lavet en model af den store bunkers som tyskerne byggede. Den model var i begyndelsen låst inde, og når den blev taget frem, blev alle gardiner rullet ned, så ingen andre end de clearede kunne se hvordan den var indrettet. Som brandmand skulle man vide noget om den i tilfælde af brand. Senere blev den ikke helt så hemmelig, og i dag udstilles den i Lufthavnen, siger Poul Hjorth med et smil, og det fortæller jo også en hel del om udviklingen i de mange år han har været med.
Efter 25 år som brandmand, fik han otte år i velfærdstjenesten, hvor en af opgaverne var at vise gæster rundt på Flyvestationen, og de sidste syv år var han leder af brandstationen.
I dag er han foruden næstformand i Flyvestation Karups Historiske Forening, formand for Boligselskabet Kølvrå, der ejer 97 huse i Kølvrå og formand for Stampersonellets Seniorklub på Flyvestation Karup, og som om det ikke er nok, så er han også næstformand i Kølvrå Varmeværk
En gammel og en nyere mobiltelefon.
Historien er skrevet i januar 2012.