Af Knud Gaarn-Larsen og Peter Trap

I september 2021 blev jeg kontaktet af Peter Trap, der bor på Als. Han er den lykkelige ejer af ”Fru Møller”, en Ford A fordor fra 1929. Jeg bad ham skrive en historie om bilen og ham selv. Det gjorde han, og jeg fik det først i november. Midt i en hektisk valgkamp. Efter valget, fik jeg tid til at se på historien, som Peter Trap skrev:

Historien om og baggrunden for hvorfor jeg fik ”Fru Møller”

Af Peter Trap

Min kærlighed til FORD A startede i starten af 50’erne dengang da jeg var en 5-6 år.

Besøgte min farmor da en nabo kom forbi i sin Ford A – han skulle lige hente noget ”ned i byen” og så fik jeg lov til at komme med og den oplevelse har siddet i min underbevidsthed lige siden.

Da jeg var 19 år i midt 60’erne skulle jeg bruge en bil for at komme fra min læreplads i Stenvad på Norddjursland hjem til Mommark på Sydals hvor jeg hjalp til i weekenden i min fars virksomhed.

Egentlig var en Morris Mascot dengang nok det umiddelbare valg, men derhjemme kom en ven af huset af og til i sin gamle Ford A så da min far spurgte – vistnok lidt i sjov – om det var noget for mig, så var valget ikke så svært.

Så i 1966 fik jeg min første Ford A hvor lå og kørte 2 gange 250 km hver weekend.

Jeg kørte over 100.000 km i løbet af de fem år hvor den var ”kørende” indtil den blev klodset op og en mere børne-/familievenlig bil anskaffet.

I årenes løb flyttede bilen med hver gang jeg flyttede, da jeg havde en drøm om at få den ud at køre igen – om ikke andet så når jeg blev pensionist.

Fru Møller

Men sådan gik det desværre ikke – helbredet, overskuddet og fritiden blev ikke helt som jeg havde håbet på, så i 2013 måtte jeg se i øjnene, at hvis jeg ville ud at køre Ford A igen så måtte jeg anskaffe mig en som var køreklar.

Det blev så til ”Fru Møller” som jeg fandt oppe i Holbæk efter at hun havde tilbragt hele sit liv på Midtfyn omkring Tommerup.

”Fru Møller” har reelt kun haft to ejere/brugere i sin levetid.

Først rentier H. Kamm fra 1930 – 1933

Herefter fru Helga Møller fra 1933 – 1985.

Fra 1985 – 2011 var den primært udstillingsbil hos Bregnemose Biler og Aksel Bo Pedersen som jeg købte af havde den også mest ”bare stående”.

Hvem var Fru Møller?

Hvem fru Helga Møller var har jeg aldrig rigtig fundet ud af, men i folkemunde kom bilen – efter hvad jeg ved – til at hedde ”Fru Møller”.

At fru Helga Møller ikke var en hvem som helst fremgår indirekte af registreringsattesten hvor på der på bagsiden er diverse stempler, så hun har kunnet få benzin under krigen, så mit gæt er at hun har været jordmor eller læge.

Jeg er sikker på, at hvis man graver lidt mere i det – enten via Facebook eller gennem diverse klubblade med videre – så vil man kunne finde frem til enten efterkommere af fru Helga Møller eller også er der nogen som kan huske ”Fru Møller”?

Det kunne jo også væren en vinkel for dig og en historie – finder du frem til nogen tropper jeg gerne op ”et eller andet sted” næste sommer og giver en tur.

Mørnet indtræk

Da jeg overtog ”Fru Møller” 2013 var hun i rimelig original stand med den originale nummerplade fra dengang hun blev indregistreret første gang den 18. februar 1930

Også indtrækket og rullegardiner var det oprindelige – desværre mørnet og udslidt.

Lakken havde fået en gang kosmetik som ikke var særlig pænt lavet.

Så i vinteren/sommeren 2013/14 havde jeg en god ven som for gode ord og penge tilbød at restaurere karossen – så måtte undervognen med videre komme senere.

Den skal nydes på gaden

For mig er den primære glæde ved min Ford A, at den er i ”brugbar” stand og ikke så meget, at den er i perfekt original og vedligeholdt stand.

Jeg har aldrig haft behov for, eller lyst til, at køre rundt til træf eller stævner for at være sammen med andre ”lidelsesfæller” – for mig er det køreturen ”ud i det blå” som er glæden i sig selv, og man møder altid glade mennesker rundt omkring når man kommer ”tøffende” med åben forrude.

Hver gang man gør et stop, kommer der næsten altid ”tilfældigvis” en hen forbi som er god for en hyggelig snak med videre.

Det er så det der er min passion og hobby plus det, at gå og justere på en skrue ude i garagen ind i mellem.

Senest har jeg hen over sommeren i år skiftet alle ledningerne fra A-Z.

Her slutter Peter Traps beretning, og min fortsætter:

Efter valgkampen

Da dønningerne efter valgkampen havde lagt sig, fik jeg tid til at læse historien, og jeg fik lyst til at finde ud af mere. Jeg googlede ”Naarup” og fandt ud af at det var en landsby på Fyn, nær Tommerup, som Peter Trap også havde skrevet. Det var let at finde ”Tommerup Lokalhistoriske Arkiv” på internettet. Jeg ringede til formanden, som dog ikke svarede, så gik jeg videre til næstformanden Orla Andersen. Han svarede. Jeg præsenterede mig, og fortalte om mit ærinde, og om Lokalhistorisk Arkiv kunne være behjælpelige med at finde mere om ”Fru Møller”. Orla afbrød, og spurgte: ”Hvor ringer du fra?” Jeg kunne ikke lige se, at det havde noget med sagen at gøre, men jeg fortalte lidt om mig selv, hvorefter Orla sagde: ”Så har vi gået i klasse sammen!”. Mine fem første skoleår gik jeg i en lille klasse på ni elever i Skjold Skole nær Horsens. Orla var en af dem! Selvfølgelig kunne jeg huske Orla, så pludselig kom ”Fru Møller” i baggrunden.

På sporet igen

Efter en lang og hyggelig snak lovede Orla, at han ville se på sagen, når han kom i arkivet.

Der gik ikke mange dage før Orla skrev gav lyd fra sig igen.

Helga Møller:

– Vi har ikke fotos eller arkivalier om Helga Møller i arkivet. Men….. skrev Orla, og så fortalte han om nogle af dem han havde kontaktet.

– Den første, der vidste noget om “fru Møller”, var pensioneret mekaniker Poul Hansen, Tommerup. Poul Hansen ejer den lokale synshal. Poul Hansen stod i lære ved det gamle “Verninge Auto” i halvtredserne. Sammen med Kurt Hansen, Glamsbjerg. Det originale “Verninge Auto” er lukket for længst, men Poul Hansen kunne godt huske “fru Møller”, og han kunne fortælle at han havde arbejdet med den, beretter Orla Andersen. Orla fik også fat i en af Poul Hansens kolleger på værkstedet, en Kurt Hansen.

Kurt Hansen nedsatte sig som mekaniker i Bregnemose, og “tog” sin kunde, Helga Møller, med da han etablerede sit eget værksted: “Bregnemose Auto”. Her blev bilen serviceret i mange år.

Bregnemose ligger mellem Verninge og Glamsbjerg. Kurt Hansen købte ”Fru Møller” i 1985, og den stod i hans udstillingsvindue fra 1985.

Opringning

Det var en tilfældighed, der bragte Orla Andersen på sporet af Kurt Hansen, for der var flere af samme navn på egnen. Tilfældet ville at den ”rigtige” Kurt Hansen skulle have en bil synet hos Poul Hansen, og her kom de til at snakke om den gamle bil, så Kurt Hansen kontaktede Orla Andersen.

– Kurt Hansen protesterede mod de gule hjul på et af billederne (som Peter Trap havde sendt med artiklen). Men så sendte jeg et andet til ham, fortæller Orla Andersen, der videre aftalte med Kurt Hansen, at Kurt skulle lede efter mulige fotos af bilen, som han i sin tid som ejer blandt andet havde brugt til bryllupskørsler.

Kurt Hansen kunne også fortælle, at Helga Møller under krigen var ansat på et apotek, og derfor havde benzin-tilladelsen under krigen.

Andre kilder

Orla Andersen har også haft kontakt til tidligere kommunesekretær Birthe Malmose. Hun kunne fortælle, at hun havde snakket med fru Møller der boede over for Naarup Skole i en hvid villa med tegltag, og hun kunne også huske, at bilen havde været brugt til bryllupskørsler.
Kamm

Orla Andersen har også søgt lidt på bilens første ejer N. Kamm. Orla fandet ud af at navnet Kamm er knyttet til “Kamgården” i Tommerup, og han fortæller at det er den største gård i byen, indtil den blev delt i to. To sønner skulle have hver sin gård.

“Dyrehavegård” blev stykket fra. En større gård blev til to store gårde. I dag er “Kamgården” tilbage – opkøbt af “Dyrehavegård”.

Rentier H. Kamm i Naarup kan stamme fra en af disse to gårde.

Nye kilder

Orla Andersen stoppede ikke her.

– Jeg har talt med sognepræst emeritus Yrsa Ludvigsen, Naarup, der kunne fortælle at hun flyttede fra Naarup i 1960 for at studere i København. Yrsa var datter af førstelærer Petersen, Naarup Skole. Hun husker Helga Møller som en aristokratisk dame, der ofte kom på skolens bibliotek. Helga Møller læste bøger, og hun var kultiveret og rar. Hun var den nærmeste “fjernsyns-ejer” i Naarup – måske endda den eneste. Hun inviterede børnene hjem til sig for at se børnetime.

Hans Kamm

Så har Orla været en tur i Verninge Sogns kirkebog, hvor han fandt et afsnittet om afdøde en Hans Kamm. Han blev født den 15. okt.1870. Han døde 17. sept. 1948 – 78 år gammel. Han var skovejer i Naarup. Han var søn af gårdejer Niels Hansen Kam og hustru Trine Jørgensdatter.

– Er der mon en forbindelse her til den første ejer af den gamle Ford A? Er det denne H. Kamm, der ejer Forden fra 1930 til 1933? Så har Hans Kamm været 63 år, da han solgte bilen til Helga Møller, funderer Orla, der har snakket med flere på egnen, uden at det dog har bidraget med flere afgørende oplysninger om bilen.

Folkebladet i Assens

Historien her blev sendt til Folkebladet, der bragte den midt i december. Knap var tryksværten blevet tør, før en anden mekaniker, Frank Andersen, henvendte sig til Folkebladet, og fortalte, at han også som lærling havde arbejdet med bilen. Han havde blandt andet lavet bremser på bilen, og da han var færdig, fik han lov til at tage en kort tur i bilen, for lige at teste bremserne, selv om han endnu ikke var fyldt 18.

Her over fire fotos, som Frank Andersen har taget omkring 1999.

– Så var jeg solgt til Ford A, fortæller Frank Andersen, da jeg kontakter ham. Han havde også billeder af bilen, som jeg har fået lov at låne.

20. december 2021

Den 20. december får ej endnu en mail fra Peter Trap.

– Hej – jeg har lidt mere nyt omkring Fru Møller, for jeg har lige lagt ”røret” efter en længere snak med Poul Kamm Hansen som har kendt Helga Møller og inklusive hendes bil og historien bag, skriver Peter Trap, og han fortsætter: Poul Kamm Hansens farmor var en søster til Hans Kamm og Poul starter med at sige: Min datter har lige fortalt mig om artiklen i Assens Folkeblad og hold da kæft – jeg troede da ”Fru Møller” var hugget op/skrottet for mange år siden, men fortsætter så: Hans Kamm var ugift/enlig, ret velhavende og boede i en stor ”flot villa”.

Helga Møller var gift med en nevø til Hans Kamm, men blev i en ung alder enkefrue med en søn som var det man dengang kaldte retarderet.

På et tidspunkt efter Helga Møller blev enkefrue blev Hans Kamm mere svagelig/dement og havde efterhånden svært ved at klare sig selv hvorefter Helga Møller – som en slags husbestyrerinde – flyttede ind i hans villa hvor hun passede ham indtil hans død i 1948.

– I periode frem til 1948 havde Helga Møller ikke noget arbejde så man kan jo så tænke sit over årsagen til hvorfor hun havde rationeringsmærker til benzin under krigen, fortsætter Peter Trap. Det er nærliggende at kæde det sammen med nazisten Kamm!

Peter Trap fortæller videre: Poul Kamm Hansen husker Helga Møller som en meget statelig og bestemt dame når han som barn besøgte Hans Kamm og han har også været ude at køre i ”Fru Møller” som barn.

Poul Kamm Hansen er født i 1934 men lyder meget åndsfrisk og kan sikkert huske endnu mere hvis man får ham på to-mands hånd, så vi har aftalt at jeg kører over og besøger ham næste sommer. Poul Kamm Hansen vil meget gerne med ud og have en køretur, og han var glad for at bilen stadig ”lever” og stadig hedder ”Fru Møller” – det var et dejligt minde fra fortiden, slutter Peter Trap sin beretning om snakken med Poul Kamm Hansen.

Efterskrift

Tak til Peter Trap for den gode historie og til den genfundne klassekammerat Orla Andersen, for at rode dybt i det store hav af folk med erindringer om fortiden, og endelig til Assens Folkeblad. Det har været virkeligt morsomt, og imponerende hvad man ved fælles hjælp kan finde frem.

Har du en god historie liggende, så kontakt mig gerne – jeg har stadig nogle klassekammerater, som jeg måske kan finde og trække på!

 Peter Trap med “Fru Møller”

I Assens Folkeblad

Midt i december blev historien bragt i Assens Folkeblad.

Det gav pote, for næppe var sværten i Folkebladet blevet tørt, før Henrik Wichmann, en medarbejder på Folkebladet skriver, at han er blevet kontaktet af mekaniker Frank Andersen, der kan fortælle, at han som ung har arbejdet på bilen – og han har nogle billeder, som han vil sende. Frank Andersen fortæller blandt andet, at han efter at have været med til at justere bremserne fik lov til at tage en lille tur i “Fru Møller” før han endnu havde fået kørekort, men på den lille tur, havde han tabt sit hjerte til “Fru Møller”

Fakta:

Benzinmærker

Ser man nøjere på tildelingen af benzin, så kan man se, at fru Møller har fået mærker til benzin lige før krigen, og så efter krigen, så det kan godt passe, at bilen har været klodset op under krigen.

Efterskrift: