Af Knud Gaarn-Larsen

Siden begyndelsen af 1970erne har der været Grænsetræf på skift i Norge, Sverige og Danmark, og i 2024 – altid tredje weekend i juni – var det svenskernes tur, og det gik over al forventning.

Det var lidt vanskeligt, at få oplysninger om sted og pris, så det kunne komme i bladet i tide, og der var en del snak om udfordringer og muligheder, og der var da heller ikke mere end fire fra Vamdrup, der meldte sig til.

Vores tur

Karen og jeg havde gjort bilerne klar, og startede torsdag eftermiddag med kurs mod venner ved Frederikshavn, hvor vi kunne overnatte, da vi skulle med færgen kl. 8,15 fredag. Batteriet i T440 var ikke for godt, men den kunne let skubbes i gang, og det kunne Søs’ to drenge klare. I Ålborg bestemte jeg mig for at købe et nyt batteri, og da vi først på aftenen kom til vort logi, gik vi i gang med at skifte. Under den operation knækkede en pol-sko. Nu var dyre råd gode! Anita og Søren fra Vrå skulle med dagen efter, så de blev kontaktet, og Søren gik straks i gang med at afmontere en pol-sko fra en traktor, og var klar til at sætte kursen mod Åsted, lige inden vore værter kontaktede deres nabo, som mirakuløst lå inden med en pol-sko der passede, og beredvilligt kom og hjalp med at skifte den. Jeg kender ikke hans navn, men ved alene hvor han bor. Da vi var færdige spurgte jeg til prisen. ”Den kan du bare få!”, var svaret. Sig ikke at der ikke findes hjælpsomme mennesker i Danmark!

Færgen

Ved færgen næste morgen mødtes vi med Søren og Anita, og så havde vi ellers en hyggelig overfart med megen snak.

Da vi gik til bilerne på bildækket på færgen, kom en lille pige med sin mor ved hånden forbi. Pigen stirrer på bilerne, og udbryder pludseligt: “Nej, se mor! De har en skatkiste bag på!”
Et gammelt ord siger: “Af børn og fulde folk, skal man høre sandheden!”

Vel ankommet til Gøteborg satte vi ad små veje kursen mod Ulricehamn, en tur på 100 km. Den første del gennem Gøteborg, var lidt af et mareridt med masser af trafik, men da vi kom fri af Gøteborg og ud på en smuk svensk landevej, så kunne vi rigtigt hygge os i den smukke natur, hvor landskabet viste sig fra sin smukkeste side, og eneste udfordring var at holde øje med hinanden, og sørge for at alle tre biler var med.

Hen på eftermiddagen ankom vi til Hotell Lassalycka, der var hovedkvarter for grænsetræffet. Her havde vi en lille udfordring, for jeg havde betalt startgebyr for alle tre biler, men to var registreret med startnummer henholdsvis 40 Knud Gaarn-Larsen og 44 Søren Jakobsen. Det løste sig, så Søs Øhrstrøm fik startnummer 67.

Indkvartering

Søs, Alfred og Knud blev indkvarteret på hotel Lyssalycka, mens vi måtte køre tre km for at komme til vort hotel Bogesund, der lå smukt med udsigt over søen Åsunden. Et flot hotel med luksuriøse værelser, og vi fik tid til en lille ”morfar”, før vi skulle samles til grillaften på det andet hotel.

Det blev til en rigtig hyggelig aften, hvor vi ”minglede” med gamle bekendte.

Lørdag

Efter en god og solid morgenmad, samledes alle ved Lyssalycka, hvor vi fik en orientering om dagens 70 km lange tur i smuk natur med flotte seværdigheder under vejs. Vi valgte en lidt kortere rute, for at få lidt mere tid til samværet. Vores bil var blevet stedse vanskeligere at styre, jo nærmere vi kom til Ulricehamn, på trods af at styretøjet lige var blevet smurt før turen. Jeg kunne fysisk høre, at der var noget galt. Metal mod metal! Jeg havde glemt at tjekke at der var flydende fedt nok i styresnekken. Efter at styrehuset var efterfyldt med motorolie – i mangle af bedre – så gik det igen.

Begge vore biler har været under behandling ved Verner Kristoffersen i Ry, og der gik mange venlige tanker til den dygtige mekaniker, der trimmede bilerne så bare fungerede, hvis man ellers sørger for det almindelige vedligehold.

Om aftenen var der festaften. Denne gang var det uden taler og prisoverrækkelser, men med super god mad og hyggelige spillemænd. Amerikansk lotteri kunne vi ikke deltage i, for vi havde ikke forsynet os med svenske penge, og kunne ikke bruge kort og MobilPay.

Aftenen blev kort for os, for vi skulle nå en færge i Gøteborg 9,10 søndag morgen og regnede med tre timers kørsel.

Turen gik over al forventning, og vi var fremme i god tid. 

Turen hjem gik på vej 180. En hyggelig landevej uden alt for meget trafik. Vi nåede Frederiks sidst på eftermiddagen, efter en helt fantastisk tur.

Norge om to år

Jeg nåede ikke til mødet søndag formiddag, men har hørt, at nordmændene er klar til at arrangere grænsetræf der i 2026 i Langesund, så det ligger rigtigt godt for os Jyder.

Det var igen en fantastisk oplevelse at komme til grænsetræf. Datteren og to børnebørn deltog, mens svigersønnen tog til ”Fussball” i Tyskland.

Nogle af de ellers faste deltagere var faldet fra siden sidst. De blev mindet. Nye var kommet til, og så var det ellers god at pleje gamle venskaber, og stifte nye. 

Tak til Mats Linden og Svenska A Fordarna for et flot arrangement. Skal jeg give en overordnet vurdering, så kunne man ”finde hår i suppen”, men Grænsetræf 2024 vil blive husket som endnu et godt og mindeværdigt træf. Lidt som vejret – Sol, overskyet og byger, men mest sol!

---

Tilmeldte: 26 fra Sverige. 25 fra Norge. 18 fra Danmark. 4 fra Finland. 3 fra Tyskland og 1 fra Ålandsøerne

---

---