Stiller op til folketingsvalgt for Kristendemokraterne i Viborg Kommune
Manden bag navnet Per Asp :
69 år, Gift med Helen som jeg har levet sammen med i mere end 50 år og har fået to sønner med. Morten, den ældste mistede vi desværre i 2005, hvor han omkom i et trafikuheld.
Levned: Realeksamen fra Nørre Boulevard Skole i Aarhus, udlært karosseripladesmed hos Skejby Autoopretning, Selvstændig med autoværksted i Knudstrup, hvor vi flyttede til 1979 og jeg havde værkstedet frem til 1986 hvor jeg fik ansættelse i Nordfrig, og her var jeg til 1999, hvor jeg begyndte som salgskonsulent i den tunge autobranche hvor jeg var til jeg gik på efterløn i 2015.
Som efterlønner har jeg gennem tre år lagt et stort stykke arbejde i Folkekirkens Nødhjælp i Viborg, hvor jeg var en af lederne af butikken i Viborg hvor vi var omkring 60 frivillige. 1. maj 2019 kom jeg tilbage på arbejdsmarkedet, som erhvervskonsulent indenfor varebiler. Derudover er jeg aktiv fodbolddommer og vejleder/udvikler for DBU.
Jeg har altid været politisk interesseret og i perioder aktiv politisk, senest i Dansk Folkeparti hvor jeg har været opstillet til både region & kommunevalg, dog uden at opnå at opnå ar blive valgt. Dansk Folkeparti er nu fortid, så nu ser jeg nye udfordringer
Og her kom Kristendemokraterne, som jeg altid har haft sympati for, ind i billedet, De der kender mig, ved at jeg har stor interesse i at hjælpe de svageste i samfundet. Jeg har blandt andet medvirket til at få nogle af ”de skæve eksistenser” til at få selvtillid og skabe sig et godt liv, til gavn for både dem selv og samfundet.
Vi har i Folkekirkens nødhjælp haft et fortrinligt samarbejde med Kriminalforsorgen hvor vi hjælperborgere med at afsone samfundstjeneste. Vi er også i dialog med kommunen & Jobcenteret om at medvirke til at få nogle af de unge der ”hænger” i dagpengesystemet aktiveret. Derudover har vi haft møde med talsmanden fra Veteranerne, for at se om vi kunne finde en model der kan hjælpe dem, med at få en god hverdag og samtidig hjælpe os med at skabe værdier, til at støtte verdens fattigste.
Jeg har som sagt altid været aktiv i foreninger, råd, nævn & bestyrelser og mener at være ”klædt godt på” til bidrage med noget i Kristendemokraterne “Fordi vi elsker livet!”
Med venlig hilsen
Per
Hvorfor så stort?
Af Per Asp. Folketingskandidat for Kristendemokraterne i Viborg. 31. august 2022.
Man har planer om at lave en enorm stor solcellepark ved Kølvrå. Flere beboere i Kølvrå synes ikke det er en god ide.
Der er ingen tvivl om at der er brug for grøn energi, men man kan spørge om der er brug for så store anlæg, og behøver det at være et stort firma der ejer?
Ville det ikke være en meget bedre ide, om man fik beboerne i Kølvrå, og alle andre steder, med på at der blev sat solceller op på tagene? Det kunne give en økonomisk gevinst til ejere og lejere, og på den måde styrke den grønne energi, og det skæmmer ikke naturen.
Man kan spørge om stort altid er godt? Når vindmøller i Danmark bliver opkøbt at store tyske selskaber, så kan man flere gange opleve at møllerne står stille, selv om det blæser. Forklaringen er at det ikke kan betale sig for de tyske investorer. Sådan kan det gå, når det bliver stort!
Kristendemokraterne går ind for det lokale ansvar og ejerskab, fordi vi elsker livet!
Per Asp.
Vores lokale marketingsfirma: