KristenDemokraterne
www.KD.dk hjemmeside, hvor du kan lave en vælgererklæring
Debat
Hvorfor solceller på landet og ikke i byerne?
Jeg forstår ikke at man bruger god landbrugsjord til solceller, så længe der er plads på tagene på byernes bygninger. Hvorfor skal store firmaer score kassen på el fra solceller. Det kunne jo lige så godt – eller bedre – være private på parcelhustage og andre bygninger.
Man kunne også spørge: Hvorfor på en mark i Jylland og ikke på et tag i København?
Med venlig hilsen
Knud Gaarn-Larsen
Nedenstående debatindlæg er sendt til Kristeligt Dagblad medio september 2024, men jeg har endnu ikke set det i avisen.
Hvem hjælper?
I søndags var jeg i kirke. Der indsamling til et projekt som FDF stod for. Gennem flere hundrede år har kirken taget et socialt ansvar. Mange foreninger og organisationer har rod i kirken. Det har været en torn i øjet specielt på partier på venstrefløjen, og over årene har man lavet et offentligt socialt sikkerhedsnet. Ideen er at alle har krav på hjælp fra det offentlige, hvis livet går skævt, og man skal endelig ikke sige tak for hjælpen, for det er jo en ret.
På den anden side står den fløj, der går ind for at mest muligt skal være privat. Det skal være private der opretter og driver institutioner, der har til formål at hjælpe mennesker i nød. Det er hurtigt og effektivt og der drives meget godt arbejde på den måde, men ulempen er at det som minimum skal hvile i sig selv, og helst give ejeren et overskud.
Der er en tredje vej. Rundt omkring i landet er der oprettet friplejehjem, der drives af en forening med en bestyrelse. Man lever i stort omfang af offentlige midler, men kan også søge hjælp andre steder fra. Meningen er at indsatsen skal komme brugerne til gode, og et eventuelt over- eller underskud skal udlignes i næste års budget.
Moralen er at det er umuligt for det offentlige at understøtte alle behov, og det ender indimellem galt når private skal drive socialt arbejde, så løsningen må være, at vi skubber opgaven over til “non profit organisationerne” i en helt anden grad end vi ser i dag. De vil enten selv drifte tilbuddene eller understøtte tilbud i selvejende konstruktioner med egen og ansvarligt bestyrelse, der på demokratisk vis kan skiftes ud, hvis den ikke lever op til organisationens formål.
Med venlig hilsen Knud Gaarn-Larsen, der er kontaktperson til Kristendemokraterne i Viborg kommune.