Tryllebundet af kartoflen
Af Knud Gaarn-Larsen. August 2010.
Skal man tro Steen Simonsen, så har kartoflen nærmest magiske egenskaber, som han er blevet fascineret af.
Fra 8. december 2003 har Steen Simonsen tilbragt meget af sin tid på Karup Kartoffelmelfabrik, og her har han haft det som en fisk i vandet, for han har fået lov til at ”lege” med det han aller helst vil, og som han har en utrolig stor viden om: Kartoflen.
Det var Karup Kartoffelmelfabriks tidligere direktør, Jens Mikkelsen der hentede Steen Simonsen til Karup, fordi Jens Mikkelsen kunne se, at med Steen Simonsens viden og indsigt, kunne man udnytte nogle af de proteiner, mineraler og vitaminer, som man ellers i mange år havde betragtet som affaldsprodukter, som man blot skulle af med på nemmeste måde. Steen havde tidligere været ansat ved AKV (Andels Kartoffelmelfabrikken Vendsyssel), og her havde han udviklet en teknik der kunne forarbejde affaldsstofferne, så affaldet kunne udnyttes, og give flere penge til avlerne, spare naturen for affaldsprodukter og forvandles til særdeles sunde og gode naturprodukter, med nærmest magiske egenskaber.
Landmand
Steen Simonsen er uddannet landmand, men tog efterfølgende en uddannelse som keddelsmed. Den sidste uddannelse førte ham ud på Nordsøen, hvor han stod for opbygningen af en gasrig for Dong energy. Steen er ikke den type der gror fast. Når en opgave er løst, søger han nye udfordringer, og sådan var det også her, så fra Nordsøen kom han tilbage til Ålborg, hvor han var med til at starten en aluminiums kølefabrik, der lavede intercoolere til lastbiler. Opholdet her blev ikke langt, før De Danske Spritfabrikker tilbød nye udfordringer, og efter en tid her gik turen til AKV, hvor Steen gik i gang med den udfordring det er, at tørmodificere kartoffelmel, så det får specielle egenskaber. I dag er der ikke mindre end 19 modifikationer af kartoffelmel, alt efter hvad det skal bruges til, og det gør kartoffelmel til et attraktivt produkt, der kan tilpasses det det skal bruges til.
Lim af kartofler
Et besøg på Agromek fik sat skub i Steens kreativitet.
– Jeg snakkede med en juletræsavler, der var irriteret over, at han ødelagde mange træer, når han tilførte træerne magnesiumkalk. Ramte magnesiumkalken nålene blev de gule, og dermed blev træet mindre værd. Det pirrede min nysgerrighed, fortæller Steen Simonsen, der straks efter gik i gang med eksperimenter, der efter nogle år resulterede i at han opfandt en ”lim” der udvindes af kartofler majs og hvede, og har den egenskab, at når det blandes med pulver – for eksempel magnesiumkalk – så bliver det til et granulat. På den måde kan man sprede det blandt juletræer på en tør dag, så vil det prelle af på nålene, og lægge sig på jorden. Næste gang der kommer regn opløses ”limen” og planterne kan optage magnesiumkalken.
Eget firma
– Da jeg havde løst problemet, lavede jeg i 1999 mit eget firma, jeg har fået et firma på grænsen mellem Holland og Belgien til at fremstille limen, fortæller Steen, der nu har firmaet som lidt af en hobby, for det var stadig kartoflen, og de muligheder der lå i at forædle kartoffelprodukterne, der appellerede til Steen.
– Man skal ikke smide noget godt væk, siger Steen Simonsen flere gang i samtalen, og fortæller om alle de muligheder der er i ”kartoffeljuicen”, det produkt der bliver tilbage efter at man har fjernet melet.
I gamle dage blev det smidt væk. Det var ikke alene et spild, men det forurenede også.
– I kartoffeljuicen er der proteiner, vitaminer, mineraler og vand, siger Steen. Det er vanskeligt at arbejde med proteiner, for vil man fjerne vandet ved at varme det, brænder proteinerne sig fast. Man kan sammenligne det med mælk der varmes op i en gryde. Rører man ikke rundt, vil proteinerne brænde sig fast i bunden, og i værste tilfælde kan det ødelægge gryden.
Steen Simonsen så det som en udfordring, at få denne nød knækket, så man kunne starte en protein-produktion, og det blev løst, så man i dag har mulighed for en vedvarende produktion af proteiner.
– Proteinerne anvendes i foderblandinger til dyr, men kunne lige så godt bruges til menneskeføde, og der er da også på vej, konstaterer Steen Simonsen.
Kartoffelfibre
Der tales meget om at sund kost skal indeholde mange plantefibre. Det kan kartoflen, man fristes til at sige selvfølgelig også levere, ifølge Steen Simonsen.
Ved mekanisk at rive cellerne i kartoflen, og fjerne stivelsen, så kan man vaske fibrene i det fineste blødeste vand fra cellerne, og på den måde udvinde fibrene.
– Der skal 100 kg kartofler til, for at give et kg kartoffelfibre, og jeg er sikker på at det vil blive et eftertragtet produkt i fremtiden, for det har mange anvendelsesmuligheder, det er et helt rent naturprodukt, og det er sundt, fortæller Steen Simonsen, der kan fortælle om en slagter der har fået øjnene op for det nye produkt.
– Med det nye produkt kan man lave leverpostej og pølser uden fedt, og vel at bemærke uden at det går ud over smagen og konsistensen, siger Steen, der fortæller, at man kan bruge det som jævning, for det tåler at blive kogt uden at ændre egenskaber. Selv bruger Steen Simonsen produktet hver morgen på sine havregryn, hvor han har skiftet sukkeret ud med en blanding af kartoffelfibre og ren kakao. – Det smager bar godt, og så er det sundt, siger Steen med et stort bredt smil.
Uanede muligheder
Som samtalen skrider frem, taler Steen sig varm, og man fornemmer at han brænder for sagen, og for at udbrede kendskabet til de enestående produkter man kan udvinde af den enestående kartoffel.
– Der ligger med garanti mange flere muligheder, som vi bare ikke har fundet endnu, og jeg ville ønske, at man kunne udbrede kendskabet om kartoflen, siger Steen Simonsen, der i Ålborg, hvor han kommer fra, har været med til at lave eksperimenter for alle fjerde klasser.
– Det var skægt, og ganske ufarligt, for man skal jo hverken bruge varme eller kemikalier, når man arbejder med kartoflen, siger Steen.
Karup å
Det var arbejdet på fabrikken og ikke mindst den enestående natur langs Karup å, der fik Steen Simonsen til at flytte til en ejendom ved Karup å, og her elsker han at bo.
– Jeg var lystfisker en gang, men det paradoksale er, at efter at jeg har fået en ejendom med jord lige ned til åen, så har jeg ikke været ude at fiske en eneste gang, siger Steen med et bredt grin. Det bliver der nok heller ikke tid til foreløbig, for næste store opgave bliver at opføre en proteinfabrik i Sverige, og det er nok et stort spørgsmål om interessen for at udvikle kartoffelens mange muligheder ikke i en rum tid fremover fortsat vil stå i vejen for lystfiskeriet.