Hvor blev de af?
Af Knud Gaarn-Larsen
Brigadegeneral Steen Hartov på sit kontor i FTK:
Kølvrå-drengen Steen Hartov måtte friste år i udlændighed, før han kom hjem til Kølvrå.
10. september 1958 kom Steen Harboe Hartov til verden på Egernvej i Kølvrå. Det man i dag ville kalde en hjemmefødsel, og den trygge opvækst bag skolen har været med til at præge ham.
– Det var trygt og godt at vokse op i Kølvrå, fortæller Steen Hartov, da jeg møder ham på sit kontor i FTKs hovedkvarter overfor den store bunker på Flyvestation Karup, hvor han glad fortæller om sin opvækst, og hvordan hans verden gradvist blev større, efterhånden som han voksede til.
Børneskolen var på den anden side af gaden.
– Det er mærkværdigvis sådan at de der bor nærmest altid kommer sidst. Sådan var det også med mig i min skoletid i Kølvrå, fortæller Steen med et stort smil. Det forhindrede ham dog ikke i at komme i realen i Karup, og videre på gymnasiet i Herning, hvor hans morfar underviste.
I gymnasiet havde han en drøm at komme på universitetet for at læse engelsk, men værnepligten kom i vejen.
– Da jeg kom på session trak jeg et nummer der hverken var et frinummer, eller en helt sikker indkaldelse, så jeg valgte selv at søge ind, og søgte det sted, hvor jeg hurtigst muligt kunne komme ind, så værnepligten blev overstået. Det viste sig at være i Søværnet, hvor jeg aftjente seks måneder i Grønnedal på Grønland, fortæller Steen. Han faldt fantastisk godt til, og fandt arbejdet både meningsfuldt og spændende, så i stedet for at søge optagelse på universitetet, skrev han kontrakt med Søværnet, og fortsatte som konstabel på et mindre fartøj, og lå meget af tiden på Bornholm, hvor meget af tiden gik med at holde øje med østblokkens skibe.
Steen Hartovs kontor er bestemt ikke prangende. Det er et arbejdsrum, og de to computere betjenes helst stående.
Base i Kølvrå
Hans base var dog stadig i Kølvrå, hvor han også fandt sig en kæreste, og nu trak Kølvrå igen hårdt, så han søgte ind som flyveleder.
– Det var lige så svært at komme ind som flyveleder som at blive optaget som pilot, men jeg var heldig at komme ind, fortælle Steen Hartov, der var fascineret af flyvning og af de muligheder man havde med radar og andet udstyr. Efter at han var blevet gift bragte militæret ham til en stilling på Færøerne i 1987, hvor opgaven igen var at holde øje med østblokken, men denne gang med radar, hvor man kunne følge store russiske fly.
Fra Færøerne gik turen til forsvarskommandoen i Vedbæk, hvor han oplevede de enorme omvæltninger der skete efter murens fald i 1989. Her gik man stort set fra den ene dag til den anden fra at betragte østblokken som fjender til at etablere et samarbejde. I første omgang var det med de Baltiske lande.
– Der blev etableret samarbejde mellem udenrigs- og forsvarsministeriet for bedre at koordinere samarbejdet til de Baltiske lande, og på et tidspunkt blev jeg taleskriver for forsvarsministeren. Det betød at jeg blev synlig for ministeren, og det har sikkert været en medvirkende årsag til at der blev peget på mig, da Danmark i 1997 skulle sende en forsvarsattache til Estland på en særdeles spændende opgave, fortæller Steen Hartov.
På hjemmefronten var det ikke gået helt så godt, for han var blevet skilt fra sin kone med hvem han havde en søn.
Skæbnen ville at opgaverne i de Baltiske lande nærmest sendte ham i favnen på den pige han i dag er gift med, og som han har en søn med.
Skæbnen ville at man manglede en person med netop de kvalifikationer som hans nye kone besad som uddannet jurist, så hele familien flyttede til Estland, hvor de havde fire gode år.
– Der er 1,6 mio. indbyggere i et land der er på størrelse med Danmark, så der var bedre plads, men også lidt spændinger mellem estere og russere, fortæller Steen Hartov.
Steen Hartov lærte sig estisk, og fik mange venner i landet, venner som familien stadig har kontakt til.
Efter at have været hjemme nogen tid, var der igen bud efter Steen Hartov. Denne gang til en opgave i Polen, hvor han også kunne tage familien med, mens han fungerede som rådgiver for en danske general, der skulle være med til at starte et nyt NATO træningscenter. Her fik familien tre gode år, før de i 2007 kunne vende hjem til Kølvrå, og en stilling ved Flyvertaktisk Kommando, hvor han i 2011 blev udnævnt til brigadegeneral og stabschef. Nu skulle man tro at alt ville være den rene idyl, at kunne samle familien i den by, hvor hans forældre stadig bor, men fruen er fortsat på en kontrakt med forsvaret, der har bundet hende til en stilling som udstationeret i USA frem til 2015. Det lader ikke til at genere Steen Hartov, der er en ivrig bruger at »skype«, og så ofte det er muligt tager turen til USA, men ellers tyder alt på, at Steen Hartov har det fantastisk godt på begge sider af hegnet. På spørgsmålet om hvad der kunne gøre Kølvrå bedre, bliver der en meget lang pause, før han begynder at remse en lang række kvaliteter ved livet i Kølvrå og nærmeste omegn.
Steen Hartov er ikke en hjemmefødning, for skæbnen har bragt ham langt omkring, før han kom hjem igen, og nu måske bedre end mange andre kan se de kvaliteter der er i lokalområdet.