Anmeldelse af:
Fokus TD-400 B, som også hedder: MC1100B
Nu ville jeg gerne handle lokalt, så valget faldt på en Fokus TD-400 B, fra Linå i Silkeborg.
Hvorfor:
Det er en solid bordmodel med en noget stærkere motor. Som jeg lige kunne se, så kunne det værktøj, som jeg i forvejen havde bruges. Den havde også den fordel, at den var længere, end min lille JET. En anden fordel er at spindelen kan drejes både 90 og 180 grader, så man kan dreje større skåle.
I butikken i Silkeborg tror jeg at de satser mere på e-handel end fysiske besøg, for det varede noget, før en ekspedient viste sig. Der stod en maskine på en høvlebænk, og jeg ville gerne høre den i gang. Det var ikke noget problem. Jeg var lidt skuffet over støjniveauet. Jeg ville også gerne vide hvor maskinen var produceret. “Et sted ude i østen”, fik jeg at vide, men det var Linås eget mærke. Det er nok på kanten af lovgivningen, ikke at kunne oplyse det land hvor maskinen er produceret, men jeg besluttede mig nu for at handle alligevel.
Den blev leveret i en fin boks, og jeg fik hjælp til at få den ind i bilen. Den er tung!!! Jeg vil ikke anbefale andre, at læsse den ind i en almindelig personbil, men det gik!
Så gik turen hjemad!
Hjemme kunne jeg få den op på to gulvbrædder, og på den måde kunne den trækkes ud af bilen, så siderne på kassen kunne fjernes. Så kunne jeg tage penoldok og motor af, og flere ander tunge ting, og til sidst kunne vangen bæres ind i værkstedet, og så kunne jeg begynde at bygge op.
Næste fase
Næste fase, bliver at få den testet med et stykke træ i.
Gearsystemet er et million-gear-system, som jeg kendte fra min ungdoms mejetærsker. Første gang jeg havde et stykke træ i bænken, ville den ikke trække, når jeg brugte drejejern. Jeg tror det var fordi maskinen var ny, og den lige skulle have lov at køre lidt.
Det er lidt svært at komme ind i gearet. Man skal fjerne tre skruer, og det er lidt vanskeligt, at få skjoldet af, men det skulle jo heller ikke være nødvendigt, før man skal have skiftet kileremmen.
Instruktionsbogen
Det er let at komme igennem instruktionsbogen. Den er på engelsk, og er på 10 A4 sider. “Instruktion manual” er ikke til en Fokus TD-400 B, men “model MC1100B”. Søger man på nettet, så kan man se at maskinen er lavet i Kina.
“Trædrejerbutikken” har lavet en dansk manual til maskinen. Her https://www.traedrejerbutikken.dk/images/1100%20B%20Trædrejebænk.pdf
Fakta:
Produktdetaljer:
Pinolhøjde: 200 mm
Pinolafstand: 710 mm
Konus: MK2
Spindelgevind: 33 x 3,5 mm
Spindelhastighed (manuel variabel): 500-2000 o/min.
Drejbar motodok: 45, 90 og 180 grader
Motoreffekt: 1100 W (1,5 HP)
Konklusion:
Fordele:
Solid maskine med vanger, penoldok og motorhus i støbejern
Man får meget for pengene
Man kan dreje lange emner
Man kan dreje store emner, hvis man vender motoren
Danske forhandlere
Ulemper:
Lidt gammeldags teknologi og design.
Spindelhastigheden kan ikke gå under 500, og ikke over 2000 o/min.
Mine drejebænke
For nogle år siden valgte jeg at købe en drejebænk. Jeg havde erfaring med trædrejning, da jeg havde brugt en på skolen, hvor jeg var ansat, og jeg havde været på et ugekursus på Sløjdhøjskolen i Esbjerg.
Den eneste drejebænk jeg kendte var en Ramatør, og jeg troede, at det skulle være sådan en – men den skulle jo også betales, så jeg søgte på internettet, og faldt for en JET 1220, som jeg bestilte hos Axminster i England – til trods for at jeg normalt sætter en ære i at handle lokalt.
Det var overraskende let at handle på nettet i en butik i England, og der gik kun få dage før maskinen ankom.
Den var let at samle, og kørte perfekt. I sløjdlokalet på skolen skulle man bare række ud efter drejerør, klo, og hvad man ellers manglede. Jeg havde ikke tænkt på, at det ikke hang på min væg!
Der blev købt drejejern – Hamlet – så kom en klo til, og der blev lavet en sliberondel med velcro. Så kom der en spånsuger og et luftfilter til.
Første opgave var at lave mere end 60 små pingviner. Det var en god øvelse!
Senere har jeg prøvet kræfter med mange andre ting. Det har været en rigtig god hobby!
Jeg har lavet små dåser til tandstikkere. Det greb lidt om sig. Min datter ville gerne have en dåse til vatpinde, så jeg købte et 55 mm forstnerbor. Det var for hårdt arbejde for min lille maskine. Først gik en sikring, og senere stod elektronikken af. Maskinen kunne køre, men den kørte vildt stærkt, og kunne ikke reguleres.
Jeg ringede til Axminster, for at høre, om de kunne hjælpe. “Vi forhandler ikke længere JET! Spørg i Frankrig!” var svaret.
Så kontaktede jeg den lokale elektriker, og spurgte på “Trædrejere” på Facebook. En forhandler havde en forbindelse til en mand i Rødding, der måske kunne lave den. Jeg søgte videre, men uden større held.
Jeg begyndte så at se mig om efter en anden maskine.