Billeder fra 2018:
Frederiks julen 2018.
Julen er over os, og det er tid at sende en kærlig hilsen med ønsket om en glædelig jul og et godt og velsignet nytår!
Vi har så utroligt meget at være taknemmelige over. Godt helbred. En hverdag der giver mening og indhold. Gode trofaste venner. Ubeskriveligt dejlige børn, børne- og svigerbørn!
Vi er kommet i en alder, hvor et godt helbred ikke er nogen selvfølge!
Skal det sættes på vers, må det blive noget i retning af det Grundtvis skrev i 1839:
Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord
som det, jeg ville ej med kongers bytte,
opklaret gang i ædle fædres spor,
med lige værdighed i borg og hytte,
med øjet, som det skabtes, himmelvendt,
lysvågent for alt skønt og stort herneden,
men med de dybe længsler vel bekendt,
kun fyldestgjort af glans fra evigheden.
Hanne Frederikke havde tidligt proklameret, at der skulle være bryllup 4. august, så allerede i januar blev den Ford A, som hun er vokset op med sendt på værksted, så den kunne blive malet, og klar til den store dag!
Den står stadig på værksted! Heldigt vi havde en anden, der kunne bruges!
I marts var vi i England, for at fejre Hannes 40 års fødselsdag, og i april var det min tur. Jeg blev 70, og der var stor fest. I maj besluttede Søs og Jakob, at de ville fejre et lidt forsinket kobberbryllup. Igen en god fest.
Vi har også vejrmæssigt haft en fantastisk sommer, selv om der var tørke. Sidst i juli begyndte forberedelserne til bryllup for alvor, og den 4. august var vi klar til den helt store fest – og det blev det. Vielse i Frederiks Kirke. Reception i Kulturhuset og endelig stor fest i Radisson i Silkeborg, hvor de mødte hinanden. Alt klappede. Se mere her!
I september var vi til eftergilde i Sunbury.
I august kunne Karen fejre 40 års jubilæum som sygeplejerske på Viborg Sygehus. Fin reception med mange gaver og rosende ord med på vejen.
Regionsrådet lagde op til store besparelser netop i Viborg, og det fik Karen til at reagere, og besparelserne blev da også reduceret noget.
I november blev Karen 65 år, og som tidligere havde hun inviteret alle medarbejderne på afdelingen til middag. I september havde Karen været på “søstretur” til Madrid, og her blev der også tid til at hyre søstrene til at lave mad og servere ved festen for personalet. Igen en succes.
Jeg har været meget – måske lidt for meget – engageret i Skelhøje Købmandsgaard. Her er der sket to store ting. Vi har fået nyt tag. Det var hårdt tiltrængt. I samarbejde med Havredal Praktiske Uddannelser, har vi startet en STU – særligt tilrettelagt Undervisning for unge der gerne vil have et arbejde i en butik. Vi startede i august med to elever, og efter nytår kommer der en mere. Spændende hvordan det vil udvikle sig.
Jeg tager en del fotos, som er sat op i toppen.
Tusind tak for det vi har haft sammen i år på den ene eller på den anden måde. Vi sætter stor pris på alle disse venskaber!
Kærlig hilsen
Karen og Knud