Sådan skrev Knud om sig selv i 1997:

Forløbet fra 1997

En kort opfølgning på min historie, arbejdsmæssigt og personligt.

Jeg var som bekendt Plan- og Udviklingschef i Svendborg, hvilket betød, at der mange gange blev arbejdet til sent. Dagene var spækket med møder og udfordringer af mange forskellige slags. Afdelingen havde 3 sektioner og et lille sekretariat. I alt 42 mennesker med forskellige uddannelser og talenter.

Herligt, at skulle dirigere denne flok med akademikere, teknikere m.fl. af forskellige observanser, som jo blev overvåget af borgerne, politikkerne og pressen. Der var ansættelser og nogle gange afsked med mennesker, jeg var kommet til at kende.

Der var spændende rejser og kontakter på tværs af faggrupper. Vi var gode til at komme ud, og vores ambitionsniveau var virkelig højt, Svendborg med omliggende øer blev flyttet en del!

Det politiske klima var fint. 

Et år blev jeg udpeget til årets borger i Svendborg (min mor var stolt),(de umulige unger…).

Bodil og jeg havde fundet et hus (et dødsbo) på Tåsinge tæt på kysten med udsigt over Sundet til Svendborg. 

Børnene var selvkørende og bosat på Fyn, Jylland og Sjælland. Så vi kunne koncentrere os om vores job. 

Bodil var lærer på Skårup Skole, hvilket gav problemer, idet skolen blev ramt af skimmelsvamp, der nær havde kostet hende livet.

Der kom et skift i kommunen efter kommunevalget, hvor der kom nyt politiske flertal og nye embedsmænd. 

Det gav problemer.

Faktisk fik jeg et halvgyldent håndtryk og mistede mit job. Det var ikke en katastrofe, selv om jeg var ked af det,- men nye døre åbnede sig!

Jeg havde studeret Ikoner og malet en del, og ville gerne benytte lejligheden til at dygtiggøre mig inden for de områder.

Jeg var i Serbien efter borgerkrigen for at studere russiske ikoner. 

Tog bl.a. også på Kunsthøjskolen på Ærø og Thorstedlund, hvor jeg lærte spændende nyt. En god tid, og var heldig, at blive optaget på en censureret kunstudstilling.

Så skete det: Kerteminde Kommune havde opdaget, at jeg var ledig og jeg blev indkaldt, til en særdeles god løn, for at lave en kommuneplan for dem. Kommunen så også på min ide, at skabe et ”Måltidernes Hus” på havnen i de nedlagte høje siloer. Var sammen med borgmester og kommunaldirektør i Sverige for at besigtige svenskernes ”Måltidernes Hus”.  

Var i Kerteminde halvandet år, men ville gerne arbejde med kunst!

Ville gerne en tur til Færøerne, og sad en aften ved min computer og skrev til Hjemmestyret (Lavtinget), om de ikke havde brug for en planlægger?

Blev inviteret til et møde på hotel Hilton i Kastrup, hvor direktøren for Landsverk var mellemlandet. Vi fik en snak, han spurgte om jeg kunne starte straks. Min kone Bodil gik på efterløn til jul 2005, så vi ventede til efter jul.   Vi havde solgt huset på Tåsinge og flyttet møblerne til Samsø i den gamle stald, (hvor vi bor nu), og d. 14.1.2006 startede jeg på Færøerne. Der bor ca. 50.000 mennesker, en del højt uddannede. – Jeg fik udarbejdet en landsplan (infrastrukturplan) og fik malet lidt.

Færøerne var et eventyr, der betød noget, og har sat sig i os!!!

Hjemme igen på Samsø blev jeg spurgt om jeg ville være formand for bestyrelsen af det netop oprettede spildevandsselskab. Det var jeg i 4 år. Og har ikke rørt det siden. Jeg vil gerne blande mig udenom det kommunale og politiske…!!!

Vi har et nyt lavenergi- og to ældre huse samt et hus på marken til får, og i disse år, hvor vi nærmer os de 80, har vi stor fornøjelse af vores gæster gennem Airbnb, hvor det stort set er de samme, der kommer igen år efter år. Bodil fletter med pil og deltager/holder italiensk kurser. Jeg tosser omkring og passer får og bygninger. – Vi har det godt! 

Mvh. Knud