Motto: “Spørg ikke, om det nytter noget.
Spørg om det er sandt”.

Citat af Kaj Munk

Hvorfor stille op som løsgænger?

Af Knud Gaarn-Larsen

Ved Folketingsvalget den 24. marts 2026 stillede jeg op som løsgænger – altså uden for partierne. Flere har spurgt: Hvorfor gjorde du det?

Det kræver et lidt længere svar.

Da valget blev udskrevet i februar, havde jeg bestemt ikke nogen intention om at stille op, men mit parti gennem mere end 50 år, var ikke blevet opstillingsberettiget på grund af komplicerede procedurer for opstilling af et parti, der ikke allerede er i Folketinget.

Som demokrat følte jeg en pligt til at skulle stemme. Valget stod mellem at stemme blankt, eller at finde et parti – og det skulle være muligt med 12 opstillingsberettigede partier. 

Ved at stemme på et parti, der kom i Folketinget, så ville jeg også støtte det med 40 skattebetalte kroner pr år i de kommende år. En tredje mulighed var, at jeg kunne stille op som løsgænger. Jeg havde egentligt troet og håbet, at en eller flere markante personer i KD ville stille op, som løsgænger. Det så ikke ud til at nogen ville, og så bestemte jeg, at hvis ingen andre ville, så ville jeg! 

Det kræver 150 anbefalere i en valgkreds

Så gik jeg i gang med at undersøge hvad der skulle til, og det var egentlig forbavsende let. Man skulle have 150 anbefalere i en af de 11 valgkredse, der er i Vestjyllands Storkreds.

Da jeg bor i Viborg Kommune, synes jeg det var oplagt at stille op her. Der er to kredse i Viborg Kommune. Det største problem nu, var at finde grænsen mellem øst- og vestkredsen.

Der var flere i Vestjyllands Storkreds, der støttede mig, og sendte anbefalinger og opmuntringer, og der kom pengegaver. Det var dejligt at mærke. 

Jeg spurgte venner og bekendte i nærområdet om de ville anbefale. Ganske få sagde nej. En sagde lige ud: ”Knud. Du er for gammel!”, og få andre ville ikke fordi de ikke ville røbe de fire sidste cifre i deres CPR-nummer, men ved fristens udløb kørte vi til Ankestyrelsen i Ålborg og afleverede cirka 180 anbefalinger. På vejen hjem fik jeg en opringning, at de kun kunne godkende 137, men jeg kunne få en kort frist til at aflevere de sidste. På kort tid fik jeg samlet 16 ved at gå en tur i Frederiks. De blev scannet og sendt på en sikker mail til indenrigsministeriet. Så hørte jeg ikke mere. Dagen efter kunne jeg i en avis læse, at der var seks løsgængere, der stillede op, og at jeg var en af dem.

Jeg har tidligere været folketingskandidat for Kristeligt Folkeparti/KristenDemokraterne. Nu var jeg for mig selv. Jeg er bestemt ikke glad for at skulle promovere mig selv. Det er lettere at promovere sig selv i et parti. De to lokale aviser Viborg Folkeblad og Midtjyllands Avis kontaktede mig for et interview, og Radio Midtvest og TV Midt vest lavede indslag.

Ingen annoncer og tre valgplakater

Jeg havde ikke penge til annoncer, og vi var kommet så tæt på valgdagen at det ikke gav mening at annoncere. Fra valget i november havde jeg nogle af Jens Erik Damgårds plakater. Jeg fik love til at bruge bagsiden på nogle af dem, og mit dygtige barnebarn, Alfred, fik i hast tegnet tre valgplakater til bedstefar, og så fik jeg min Ford A 1930 ud af vinterhi, så den kunne bruges som kampagnebus.

Et vælgermøde

Jeg blev kun inviteret til et vælgermøde. Det var (DH) Danske Handicaporganisation der inviterede, og vi var kun fire kandidater. 

Jeg havde lavet læserbreve til dagbladene i Storkreds Vest.

Det sidste gik på den kritik der var af landbruget. Mine første fem erhvervsaktive år, var som karl på forskellige gårde, og jeg kunne ikke genkende det billede af landbruget som mange politikere og medierne tegnede. I TV så jeg hvordan demonstranter i København var oprørte over hvordan grise blev behandlet. Demonstranter, der garanteret aldrig har set en levende gris. 

Selvfølgelig skal alle dyr behandles ordentligt. Ingen tvivl om det!

Men er man i tvivl, så må man jo lade være med at købe kødet, eller i det mindste sikre sig, at det man køber, er fra dyr der har haft det godt.

Som sagt havde jeg lige været til vælgermøde i DH, og der var mere end nok at tage fat på, for at gøre livet for handicappede mennesker bedre.

Jeg gik til valg på KDs program, og at man skal fjerne al partistøtte. 

Støtten gives kun til partier hvis folkevalgte får løn som folkevalgt med sekretariater, så der er sørget godt for dem.

Det er ikke småpenge. 142,6 mio. kroner får de valgte oven i hatten. 

Skal nogen have, så burde alle have.

Socialdemokratiet fik 779.252 stemmer, og det giver dem årligt et partitilskud på 31.170.080 kroner. Borgernes Parti fik 75,928 stemmer, og de giver dem 3.037,120 kroner årligt i partitilskud. Staten udbetaler årligt 3,565,198 gange 40 kr = 142.607.560 kroner til partierne. Løsgængerne fik 2435 stemmer, men de får ikke partistøtte, og sparer dermed staten for 97,400 kroner. Ingen af løsgængerne blev valgt. Selv hvis de blev valgt ville de IKKE få partistøtte.

Fokus på svin og mennesker

I nyhederne på TV var der et indslag, hvor en masse mennesker på en plads i København demonstrerede mod den måde som grise blev behandlet på i Danmark.

Min opfordring: Lad være med at købe svinekød, hvis man ikke mener at svinene lever under ordentlige forhold.

Det er valgkamp, og der er noget der tyder på, at det er lykkedes at få mindst et parti til at gå ind for at der ved lov skal produceres færre svin i Danmark. Det lyder godt i nogle vælgeres ører, men det vil ikke ændre ved produktionen. Der produceres bare i færre stalde.

Forleden var jeg til vælgermøde arrangeret af Danske Handicaporganisationer. Jeg skal lige love for at der kom mange historier om fejl, mangler og forslag til forbedringer. Her er det mennesker man taler om. Her var en demonstration på plads. En demonstration der kunne være med til at forbedre forholdene for de omkring 100.000 handicappede der er i Danmark.

Jeg vil gerne være med til at flytte fokus fra grise til mennesker. Det er derfor jeg stiller op! 

Tryktest på demokratiet

Hvorfor dog?

Jeg er grundlæggende glad for og stolt af at bo i Danmark. Jeg vil hellere samarbejde – end konflikt.

Mit parti KristenDemokraterne kan ikke stille op, på trods af at mere end 50.000 har afgivet en vælgererklæring, hvor under 3.000 var blevet godkendt. Det gjorde mig skuffet og gal, og efterlod mig med fire alternativer:

1. At blive sofavælger.

2. At stemme blank

3. At stemme på et parti som jeg ikke sympatiserer med, og som så i den kommende valgperiode ville få 40 kr i støtte pr år, eller

4. At stille op uden for partierne til et kredsmandat.

Jeg valgte det sidste!

Når de valgte politikere, sikrer sig goder til sig selv med den ene hånd, men med den anden hånd forsøger at lægge hindringer i vejen for andre, så er der noget galt, og det er på tide med en ”tryktest”.

Valgkampen er i gang.

Der kommer ingen annoncer, og ingen valgfoldere fra mig, MEN jeg har fået mit barnebarn Alfred til at lave tre plakater:

Og så har jeg lavet denne hjemmeside! https://gaarn-larsen.dk/folketingsvalg-marts-2026/

Tak for opbakningen!

Af Knud Gaarn-Larsen. Folketingskandidat uden for partierne. Sendt til midt- og vestjyske medier den 17. marts 2026

I sidste weekend blev det officielt at jeg vil være at finde på stemmesedlen ved valget til Folketinget den 24. marts. 

Jeg vil gerne sende en varm tak for den modtagelse jeg har fået, når jeg kom og bad om at få en anbefaling. Kun ganske få sagde nej. 

En sagde lige ud: ”Du er for gammel!”, og et par ville ikke opgive de sidste fire cifre i CPR-nummeret. Men langt de fleste har ønsket held og lykke.

Det kom lidt bag på mig at valget blev udskrevet nu, hvor mit parti KristenDemokraterne for første gang i over 50 år ikke var opstillingsberettigede. Det gjorde mig skuffet, sur og lidt gal. Da det ikke så ud til at andre i mit parti ville stille op, så gik jeg i gang – for kun døde fisk svømmer med strømmen, som Uffe Ellemann engang formulerede det.

Nu er den første forhindring 150 anbefalinger på plads.

Næste opgave er at få ufatteligt mange personlige stemmer.

Jeg tager demokrati og folkestyre meget alvorligt. Der er utroligt meget godt at sige om Danmark, men det er som skellet mellem folket og den herskende klasse vokser sig større og større, hvor den herskende politiske klasse tildeler sig flere og flere goder, og lokker med goder til befolkningen ved hvert valg. 

Partierne i Folketinget, dog minus Alternativet, har vedtaget en lov, der giver partitilskud til partier i Kommunal- Regioner og Folketing, der opnår valg, mens andre ikke får noget. Ved folketingsvalg er det 40 kr pr stemme pr år, og jeg har ikke lyst til at give 40 skattefinansierede kroner til et parti jeg ikke er helt enig med. Derfor stiller jeg op som løsgænger, og når jeg bliver valgt, så vil jeg gøre hvad jeg kan for at få partistøtten afskaffet. Det er ikke en trussel – det er et løfte, og min løfter holder jeg!

Jeg håber at opbakningen holder, og bliver omsat til stemmer den 24. marts!

En stemme på mig, er en stemme på folkestyret!

Så er det ganske vist. Klip fra Kristeligt Dagblad mandag den 16. marts:

Fjern partistøtte!

Livshjælp og ikke dødshjælp

Næstekærlighed

Jeg er tidligere blevet spurgt, om man kan bygge en politik på kristendommen? Kan man f.eks. bygge et kristent rensningsanlæg eller en speciel kristen vej? Det kan jeg ikke forestille mig, men vi kan bygge et rensningsanlæg og en vej, der tager hensyn til medmennesket!

For demokratiets skyld kan jeg håbe at jeg kun får få stemmer. Det vil være et tegn på at folk i bred almindelighed er tilfredse med systemet.

Får jeg mange stemmer, så er det et tegn på – ikke at jeg er populær – men at der er utilfredshed med systemet, som man ikke kan lufte på anden måde!

---

Landbrugspolitik!

Af Knud Gaarn-Larsen

De første fem år i mit arbejdsliv var jeg karl på forskellige gårde. Det har præget mig resten af livet.

For det første fik jeg lært at sige ”vi”, for i landbruget er man sammen om opgaverne. Man skulle passe godt på dyr og jord, for det var det man levede af. Udtrykket ”Det er den sidste gris der giver overskuddet” forstod jeg ikke helt som ung. Man kunne man passe så godt på sin besætning, jord med mere, så man kunne levere lidt mere, for det var det sidste man fik med, der gav fortjenesten til landmanden. De andre gik til udgifter til foder, stald og alt muligt andet, og endelig fik jeg lært, at hårdt fysisk arbejde ikke var farligt, men gjorde en fysisk stærk.

DERFOR har jeg det i dag ”stramt” med at landbruget hænges ud, som den store synder. Det er som om al dårligdom i Danmark skyldes landbruget. Forurening af fjorde og kyster. Dårlige forhold for svinebesætninger. Forurenet drikkevand med mere. 

Man kan sikkert finde brodne kar i landbruget, men hvor kan man ikke det? Man skal ikke stiltiende acceptere brodne kar. Selvfølgelig skal der sættes ind overfor det, men derfra og så til at lægge et helt erhverv for had, der er der langt. 

Næste offer

Om 14 dage går jagten på brodne kar videre til et andet erhverv. Engang var det hesteavlere, så var det plejepersonale og så lærerne. Jeg kunne ønske mig en lidt mere nuanceret debat, og ikke blot en jagt på sensationer, men mærkværdig vis ikke er glædelige succeshistorier, men skrækhistorier der forarger.

Socialøkonomi

I 2014 var jeg med til at genstarte Skelhøje Købmandsgaard. Vi bestemte fra starten at købmandsgaarden skulle drives som en Socialøkonomisk butik. Det betød, at vi skulle have ansatte, som ikke kunne klare et normalt fuldtidsarbejde. Det blev en succes. Folk blev ansat, og gjorde en indsats efter det de kunne, og fik supplerende løn fra det offentlige. Alternativet ville være, at de ikke var på arbejdsmarkedet, og skulle leve på understøttelse.

Det viste sig at være prægtige mennesker der ydede en flot indsats. Op til jul kom en ansat, nysende og med lang næse. Jeg spurgte: ”Hvad laver du her. Du er jo syg!”, svaret kom prompte: ”Jeg har jo arbejde, og jeg skal passe mit arbejde!”. ”Ja, det skal du, men du skal ikke gå og smitte os andre. Tag du hjem og plej dig selv, til du er rask igen!”

Fra tiden i Handicaprådet i Viborg ved jeg hvor vigtigt det er for mennesker at have et arbejde. Ikke for lønnen alene, men for fællesskabet på en arbejdsplads, og det selvværd det er at kunne yde en indsats, stor eller lille, og have noget at fylde sin dag ud med. 

Socialøkonomi skal efter min mening styrkes!