Et liv med træ og fodbold
Af Knud Gaarn-Larsen. Januar 2003
Den ellers så ihærdige vandringsmand Vagner Borrits, holder en lille pause efter nytår 2003, hvor et pænt lag sne dækker jorden. Selv om vejret ellers er godt, og sneen lyser op og ser indbydende ud, mener Vagner Borrits ikke at der er nogen grund til at udfordre skæbnen, så der er godt tid til at få en hyggesnak i Tove og Vagner Borrits hyggelig hjem på hjørnet af Nørregade og Hedevej, bare man ikke kommer på en tid hvor der er håndbold eller fodbold i fjernsynet, og slet ikke hvis der er lokale hold med, for så skal der ses ’bold’.
Vagner Borrits blev for godt 88 år siden født på Stendalgård, og fik i Vium kirke navnet Anders Vagner Møller Borrits som nummer fire i en søskendeflok på syv – tre drenge og fire piger.
Alle tre drenge fulgte i faderens fodspor som ’træmænd’. For Vagner Borrits vedkommende betød det, at han efter konfirmationen kom i lærer hos hans far Jens Christian Jensen Borrits der var uddannet snedker, og som hans to brødre blev læretiden suppleret med vinterophold på Haslev Håndværkerskole, og han kunne forlade skolen med bronzemedalje i svendeprøven.
Lillebroderen Robert, valgte at læse vider til ingeniør, og har siden bosat sig i Viby ved Århus.
Både Vagner og storebroderen, der så længe Vagner Borrits kan huske aldrig er blevet kaldt andet end Møller, ja så længe, at han har svært ved at genkalde sig broderens fornavn, arbejdede begge i faderens tømrer og snedkerværksted.
Vagner Borrits husker ikke helt hvornår faderen flyttede fra Stendalsgård til Frederiks, men mener, at det er omtrent ti år efter at jernbanen kom til Frederiks altså omkring 1916.
Faderen drev sammen med Ole Jørgensen savværket, som senere har udviklet sig til Frederiks Tømmerhandel.
I 1942 skiltes vejene og Vagner Borrits far byggede hus og værksted, hvor det ligger i dag, og i mange år blev det drevet af faderen og de to brødre plus lærlinge og en svend. Vagner Borrits overtog forretningen i 1965, og det blev til meget arbejde erindrer Vagner Borrits, 15 timer om dagen var ikke ualmindeligt, men når hobby og arbejde går hånd i hånd så gør det ikke noget, konstaterer Vagner Borrits. Vagner Borrits har dog også haft en anden hobby nemlig fodbold, og det er tydeligt, at Vagner Borrits har haft mange oplevelser især som aktiv på banen, men også som tilskuer, for øjnene stråler når snakken falder på fodbold, og der er specielt et par kampe, som brændt sig fast i hukommelsen.
I 1941 da AIF kun var 19 år gammel som forening, blev AIF jyske mestre i A-rækken. Den afgørende kamp skulle spilles på neutral bane i Randers mod Hornsyld. AIF vandt 3-1, og Vagner Borrits husker at dommerne roste AIF efter kampen.
Året efter nærmere bestemt den 7. juni 1942 var der lagt op til endnu et brag af en kamp. Denne gang var modstanderen SIF, og selv om SIF tilbød AIF ’Alheden’ ret mange penge for at man kunne få lov til at spille kampen på hjemmebane i Silkeborg, holdt AIF fast på at kampen skulle spilles på neutral bane i Herning. Silkeborg havde forberedt sig godt til denne kamp, der gjaldt oprykning. Man havde i tre måneder engageret landets bedste træner, Sophus Nielsen – bedre kendt under navnet ’Krølben’, for at sikre sig. Alt dette til trods kunne AIF forlade det tæt pakkede stadion som sejrherrer.
Arbejde og fodbold tog så meget af Vagner Borrits tid, at der ikke blev tid til ret meget andet, og først i 1958 blev Vagner Borrits i en moden alder gift med Tove.
I dag hører en enkelt snaps til dagens orden, men øl har Vagner Borrits aldrig fået smag for, så når fodboldkammeraterne fejrede en sejr med en øl, så valgte Borrits en sodavand i stedet. Vagner Borrits har dog ikke været helt fri for laster. I mange år var det sådan, at han om aftenen gik i værkstedet med en cerut sat fast ved hvert øre, og en i munden. En gang hvor han var kommet til skade med den ene hånd, og måtte til læge, blev der grinet noget af ham, over cerutterne, der stadig sad ved ørerne. På et tidspunkt fik Vagner Borrits problemer med åreforkalkning i benene, og ved et besøg hos læge Bach fik han at vide, at han som medicin måtte holde op med at ryge, og at han skulle gå lange turer, ’men du kan vel ikke holde op med at ryge?’ slutte læge Bach med at sige, og det ville Vagner Borrits ikke have siddende på sig, så den cerut han havde gang i blev den sidste. Traveture er det også blevet til. I mange år startede han dagen kl. 05.00 med en travetur der når næsten til Grønhøj og tilbage udstyret med stok og kasket. Vagner Borrits er fra en tid hvor respekt og høflighed var en dyd, og som det naturligste tog hatten af når man mødte nogen. Den vane har Vagner Borrits ikke set nogen grund til at ændre på, selv om tiderne er skiftet.
Vagner Borrits med Tove i baggrunden
Arbejdsomhed, dygtighed og godt håndværk har været kendetegnende for Vagner Borrits. Borrits har været aktiv som tømrer indtil for et par år siden, hvor en kraftig lungebetændelse svækkede ham meget. I 1930erne var med til at lave alle de vinduer der den dag sidder i bygningerne i Viborg kaserne, og både Karup og Frederiks kirke har han været med til at restaurere. Sidst Frederiks kirke blev restaureret stod alle stolestaderne på værkstedet på Nørregade mens arbejdet stod på. Det var i 1966.
Blå bog:
Navn: Anders Vagner Møller Borrits
Kaldet: Vagner Borrits
Født: 16. december 1914 på Stendalgård Død september 2003.
Udlært Tømrer
Gift med Tove i 1958
Kasserer i AIF 1934 – 44
Formand i AIF 1944 – 46
Kasserer i Fjernvarmeværket 1963 –67
Medlem af Frederiks sogneråd 1966 – 70
En årrække medlem af Lysgård – Hids Herreds Mesterforening