Kære Familie og Venner!
Nu er det altså jul igen
Det lar’ sig ikke skjule!
Med denne hilsen vil vi ønske alle vi kender en rigtig god og glædelig jul, og et godt og velsignet nytår!
Vi har været til ikke mindre end tre guldbryllupper i år (Else og Orla, Hanne og Poul Nowack og Signe og Henry), et Diamandtbryllup (Birgit og Vagn) og et krondiamantbryllup (Inga og Gerhardt Hørdum). Fem fantastiske fester, som vi tænker tilbage på med stor glæde.
Else og Orla Hanne og Poul Signe og Henry Inga og Gerhardt
Selv om Villy Pedersens død i maj og coronaen har lagt en skygge over 2021, og mange aflyste arrangementer, så har der været stjernestunde, og de kommer til at stå meget lysere. Vi er taknemmelige for at have en så stor og trofast venneskare.
Slægtsforskning
Da vi gik på pension, havde vi mange ideer om hvad vi nu pludselig kunne få tid og overskud til at gøre mere ud af. En af tingene var at få mere styr på slægtsforskningen. Slægtsregistrering, er nok et mere dækkende ord, for vi er kommet i gang med at registrere og kører det ind på et program der hedder Mac Family Tree. Ved en tilfældighed startede vi med min mors familie – Brusch. Spændende! Vi har også været i gang med Karens mors familie, hvor Karen fik lov at låne en masse billeder, som er blevet scannet og lagt ind, men der er lang vej igen! Det har også bragt os tættere på Inga og Gerhardt Hørdum, som har været mine kolleger på Frederiks skole, og knasende dygtige på området.
Jeg har gennem mange år været formand for og dybt engageret i Skelhøje Købmandsgaard, men i forsommeren valgte jeg at udtræde af bestyrelsen, og nu har jeg gearet betydeligt ned på det område.
Jeg opnåede at blive kåret som årets Daltrold i Skelhøje. Det er den største æresbevisning man kan opnå i Skelhøje, og mange fine folk har haft staven før jeg.
Så er der blevet lidt mere tid til politik, og det endte med at jeg sammen med fire andre stillede op til byrådet i Viborg. Det blev til omkring 30 vælgermøder i den sidste hektiske tid. Jeg blev ikke valgt, men det var spændende at deltage.
Efter valget fik jeg en historie fra Als om en Ford A, der havde gået på Fyn fra 1930 til 1985. Den nye ejer havde svært ved at spore den. Jeg fik fat i Lokalhistorisk Arkiv i Tommerup, og det viste sig at jeg havde gået i klasse med næstformanden Orla Andersen de første fem år i Skjold Skole. Ved hans hjælp er der blevet en god historie ud af det, som der stadig brygges på. Se her.
Vi har også haft en del glæde af de gamle biler. De har givet os gode oplevelser – og udgifter! Efter valget kørte jeg min til en mekaniker ved Ry, og han fandt ud af jeg skulle have en ny motorblok. Den er fundet, og han arbejder på at samle den igen.
Gennem nogen tid har Karen, sammen med tre andre fra hendes realklasse, arbejdet på at lave et klasse-arrangement, og sidst i oktober lykkedes det at de kunne mødes ved Vejle. Skolen i Bøvling er revet ned, og Vejle var et centralt sted for alle. Jeg kom med som fotograf. De havde en god dag.
Karen blev for et år siden opfordret til at melde sig som vaccinator. Et midlertidigt job – troede hun. Fire dage om ugen. Her på det sidste har det været helt vildt med op til 14 timer dagligt flere dage i træk. Hun holder af det, selv om mindre kunne gøre det, og hun kommer hjem og fortæller om mange gode oplevelser, og hilsener fra mange, som hun har stukket.
Vi har en tid haft hjemmeskole for børnebørnene i Viborg. Det er en gave, at komme så tæt på børnebørnene. I oktober tog vi en tur til Hanne i London, og havde nogle dejlige dage sammen. Abigail og Vincent skulle have været med hjem, men det lod sig ikke gør. Det var planen at familien skulle komme her til jul, men det har koronaen spændt ben for, så vi holder jul hos Søs og Jakob i Viborg.
Vi er ikke sluppet for bekymringer med sygdom i den nærmeste vennekreds, og både min broder, og Karens broder har været indlagt. Keld kom hjem efter en uge, men Niels ligger fortsat på et hospital i Bristol. Han er nu diagnostiseret med Gillian Barre Syndrom, og det tager nogen tid at komme af med det. Det er svært at følge ham for en bekymret sygeplejerske og lillesøster i Danmark.
Det er tid at sende de kærligste hilsener, og takke for gode fælles oplevelser i 2021!
Karen og Knud