Af Knud Gaarn-Larsen
Portræt af kartoffeltyskeren Bent Karth, der blev født i Firehuse, og allerede som 10-årig kom ud at tjene på en går i Storedalen.
Bent Krath.
”Det er ikke mængden af år i dit liv, der tælle, det mængden af liv i dine år” har Abraham Lincoln sagt, men har man levet længe, og har man fyldt meget liv i årene, så har man oplevet meget. Det kan Bent Krath, der bor på Kongemosevej i Frederiks skrive under på, da han fortæller om sit liv, hvor han allerede som 10-årig fik arbejde på en gård.
– Jeg blev nu nok mest brugt som barnepige, men så fik konen jo ro til at gå med i arbejdet på gården, fortæller Bent Krath, og han fik kost og logi, og så var den byrde ikke længere på forældrene. Efter syv års skolegang hver anden dag i Grønhøj, fortsatte han på landet, og under krigen var han blandt andet i Fløjgårde, hvor han i 1942 oplevede en luftkrig mellem et engelsk Lancaster fly og en tysk jager. Det engelske fly blev ramt, og brød i brand, og faldt ned få kilometer fra den gård Bent var på, og Bent besøgte vraget dagen efter. Naboens ejendom blev ramt af projektiler fra flyenes maskingeværer, så da var krigen tæt på. Senere kom Bent Krath til en gård i Falling syd for Odder.
– Det var noget af en forandring fra den lette jord her til den tunge østjyske jord, hvor vi sank i, og jorden hang ved vore træskostøvler, når det havde regnet, fortæller Bent.
Soldat i Livgarden
Efter krigen kom han til session i 1945, men indkaldelsen blev udsat flere gange, for der var ganske enkelt ikke udstyr til de indkaldte soldater, men 1. juni 1946 blev han indkaldt til Livgarden i København.
– – Det var mor ikke glad for. Uha, at skulle sende sin søn så langt væk, siger Bent Krath med et smil, der afslører, at han ikke selv var så beklemt ved det, selv om det var en hård tid. Hæren manglede udstyr og uniformer, og det de fik var fra den svenske brigade, altså folk der havde været i Sverige under krigen, og der havde fået en militær uddannelse, så de kunne være med til at befri Danmark. Så vidt kom det ikke, men de var meget større end vi, så vi kunne både svømme og sejle i det tøj, fortæller Bent, og beretter om alle de vagter han måtte gå som soldat i Livgarden. Der skulle være vagter ved Amalienborg, Rosenborg, Kastellet og Mosefortet og så skulle man også gå ved det gamle sygehus i Hillerød, der husede flygtninge. Det var det sjoveste, fortæller Bent Krath.
Hjemsendt
Han blev hjemsendt dagen før kong Christian den X døde den 20. april 1947.
Efter hjemkomsten tog han kørekort til lastbil, og han fik ansættelse som chauffør hos en vognmand fra Mors, der havde kontrakt på at køre brunkul fra lejerne i Sdr. Resen til elværkerne i Ålborg, Randers og Århus.
– Vi skulle altid have returlæs med. Det kunne være cement fra Ålborg, eller foderstoffer fra Århus. Værst var det hvis vi blev sendt til Esbjerg med skidtfisk og så skulle have foderstoffer i sække med tilbage, for ladet kunne ikke gøres så rent, at sækkene ikke gik i stykker, siger Bent, og fortæller om hvordan han fra 1949 til 1952 skiftede lastbilen ud med et arbejde hos købmand Friborg i Karup. Det var Karups førende forretning, så det var spændende.
Civil ansat
I 1952 – kun et år efter han var blevet gift med Henny, der også kom fra Grønhøj – skiftede han igen bane, og blev ansat på Flyvestationen, som en ud af tre civilt ansatte, hvor han blev de næste 34 år, til han i 1986 gik på efterløn.
– Det var et skønt arbejde. Jeg skulle køre rundt med ting som man skulle bruge forskellige steder på Flyvestationen, og det betød at jeg kom over det hele, og var kendt af alle, og alle blev glade for at se mig, når jeg kom med de ting de manglede, fortæller Bent Krath om arbejdet på Flyvestationen.
– Vi købte hus på Kongemosevej efter vi var blevet gift, og måtte give 22.500 kroner for det. Jeg kan huske at min far rystede noget på hovedet af den enorme sum, men det er jo ikke så meget i dag, smiler Bent. Huset, der er fra 1935 har siden overtagelsen vært Bent Kraths bolig
Portrættet blev bragt i Ugeavisen Karup i oktober 2012.