Frode Valdemar Gaarn-Larsen

Levnedsbeskrivelse for 

Frode Valdemar Gaarn-Larsen

Født 25. maj 1911 af Ane Julie Lovise Madsen gift Gaarn Larsen og Frederik Gaarn Larsen

Han blev døbt 25.06.1911 i Byrum Kirke og fik navnet: Frode Valdemar Gaarn Larsen kaldet ”Froddi”.

Han er den sjette i en søskenderækkeflok på syv. Fem overlevede.

Thomas Aabye Oliver, 15/7/1902,død 19, Svend Magnus Samuel, *18.08 1903 død 13.10 1903, Juliane Mannacie, *2/9/1904 død 8/10/1904, Bernhard Juul* 23/3/1906 død 1984, Svend Bjørn Juul, *1908 død 15/1/1983, Frode Valdemar * 25/3/1911 død 25/3/1985 og Juliane Mannasie 21/10/1912 død 1974.

Min far Frode voksede op sammen med Bernhard hos bedstemoderen Manasie Kirstine Svendsdatter gift Thomsen Madsen på ”Juelsminde” på Læsø.

For at forstå min far, Frodes, opvækst, er nødvendigt, også at kende hans forældres gaggrund.

Frodes far Frederik tog studentereksamen fra Aalborg Katedralskole først i 1890erne. På sessionen

fik han udstedt en søfartsbog 4. april 1889. Som værnepligtig sejler han med handelsskib bl.a. til Grønland i 1890. Han sejler som Vingmand (En vingmand løber med besked fra den ene til den anden) og slutter som letmatros. Han søger om udsættelse 29/1 1894 efter Vpl-Lovens § 34. tilsyneladende hævet 3/2 1894. Han gjorde militærtjeneste fra 1. juni 1898 til 29. september 1898 i transportbåd og der står UANVENDELIG TIL UDKIG (SYNSSVÆKKELSE).

Det var hans mål at læse teologi, og blive præst. I 1897 optages han som stud theol. på Studenterhjemmet i København, hvor han fritages for kontingent fra 1897 til august 1900.

I 1901 blev han gift med Ane Julie Louise Thomsen Madsen. De opretter en købmandsbutik i det, vi i dag kalder sommerlejren, som hørte til gården Juelsminde. 

Den fungerede som købmandsbutik i nogle år, men Frederik var en foretagsom mand, der også interesserede sig meget for landbrug, og hvordan man kunne øge udbyttet fra landbruget. Han besøgte flere gange forsøgsgårde i Jylland, og det fortælles om ham, at han pløjede dybere end man normalt gjorde på Læsø, for at få et tykkere muldlag. Drillende blev der sagt om ham, at han pløjede så dybt, at man kunne kunne se hestens ører oven for fugen, når han pløjede. For at forbedre udbyttet tilførte man jorden mergel, som findes på Læsø, og man oprettede et mergelselskab. Mergel er en kalkholdig jordart – der nærmest kan sammenlignes med ler. Det virkede godt på den magre jord på Læsø. Noget af det de dyrkede, og som vi ikke kender i dag var spergel. Spergel gror godt på sandede og næringsfattige jorde, og har olieholdige frø. I dag er spergel mest kendt som ukrudt. Man dyrkede også sennep, som man kunne bruge som krydderi, og ellers har man vel avlet korn – byg, rug og havre – og roer og græs til dyrene.

Mens Ane Julie blev i sommerlejren, hvor de havde etableret et gårdbrug, får Frederik legater som gør det muligt for ham at fortsætte sine teologistudier i København. Han blev Candidat i februar 1913, men der går et helt år, hvor han søger adskillige embeder. Først i 1914 kommer han til Thunø i hård konkurrence med en anden teolog. 

Han flyttede til Tunø sammen med sin kone og tre af de fem børn, hvor han kun var i knap to år, før han døde i 8/11/1915 kun 42 år gammel. Herefter flyttede moderen med børnene tilbage til Læsø, hvor de boede på Juelsminde hos bedstemoderen.

Moderen blev 61 år, og døde i 20/9/1937, mens bedstemoderen blev 90 år og døde et år senere 11/12/1938.

Frode fik altså sine første år hos bedstemoderen, og da han nåede skolealderen, kom han ikke på kommuneskolen, men på den private skole i Byrum, sammen med sine søskende. De var åbenbart ikke lige artige i skolen. Olav Juul fortæller, at de om vinteren kunne stå på skøjter på en sø nær skolen, men de tog ikke skøjterne af i timen, for de skulle jo på igen. En gang havde Bernhard fået et par på hovedet af lærerinden, og det havde givet ham en rift på kinden, hvorefter storebroderen, Thomas, havde udbrudt: ”De river min broder til blods!”. Når lærerinden kom på besøg på Juelsminde, blev børnene omtalt som gode og artige elever. Det kan måske hænge sammen med, at det var en privat skole, og at det var vigtigt at holde elevtallet oppe!

Efter Frederiks død i 1915 fik de en dygtig bestyrer, Hedegaard på Juelsminde. Børnene mente nok, at han var streng, for han ville have dem til at hjælpe sig på gården, når de kom hjem fra skole, og de mente nok, at det de selv kunne finde på, var mere spændende.

Man havde en vindmølle på Juelsminde. Den står i dag på museumsgården. Vindmøllen kunne trække en kværn, men til tærskning og til at snitte halm brugte man en trækgang. I gården var der en konstruktion med en lang stjært, hvor en hest blev sat for, og så skulle den gå rundt og rundt, og derved gennem en aksel trække et tærskeværk eller en hakkelsesmaskine, eller hvad der var brug. Et meget ensformigt arbejde, som hesten ikke bare gjorde af sig selv, men et barn kunne blive sat til at drive hesten frem. Nok ikke det mest inspirerende arbejde i længden!

Olav fortæller at det en dag skete at stjærten knækkede, og så kunne man jo ikke bruge trækgangen, og børnene fik fri, og gik ind, men glæden varede kort, for Hedegaard gik i skoven og fandt et passende træ, som han kunne bruge som stjært. Det blev fældet og grenet af, og passet til i trækgangen, og så kunne man til børnenes fortrydelse fortsætte arbejdet. Der har altså været opgaver nok til børnene på Juelsminde.

Efter grundskolen fortsatte Frode senere på Aalborg Katedralskole hvor han i øvrigt boede samme sted (fru Thomsen), hvor hans far og brødre tidligere havde boet. 1928 tog realeksamen og tre år senere i 1931 fik han studentereksamen.

Noget af det der havde optaget ham som barn på Læsø var fodbold, og mens han læste i Ålborg, spillede han fodbold i klubben Chang.

I 1931 flyttede han til København, hvor han studerede teologi på Københavns Universitet. Han havde megen fornøjelse af sine brødre, som var færdige som cand. Theol. Juul læste hebræisk med ham.

Thomas blev kaldt biografpræsten, da han holdt gudstjeneste i en biograf i Hvidovre

Juul blev kaldt fredspræsten, da han var passifist.

Frode Fodboldpræsten eller idrætspræsten, fordi han var en af de første præster med ”speciale”

Mens han læste blev han kæreste med min mor, og da han i 1938 var færdig med uddannelsen og værnepligten, blev de gift, og han fik embede som sognepræst i Sdr. Kongerslev, hvor min ældste broder Jørgen blev født i 1939.

Han var en ihærdig præst, der blandt andet gennem sit ry som en habil fodboldspiller havde let adgang til de unge mennesker, og folk, der under krigen tjente deres udkomme som tørvegravere i vildmosen.

Den 25. januar 2024 sendte Jens Ditlev Fromsejer nedensående som han havde fundet i sine faders efterladenskaber.

Translate »