Karin og Gunnars tur til Holland maj 2023

Redigeret af Knud Gaarn-Larsen

I maj i år deltog Gunnar og Karin Nielsen fra Aabenraa i ”Elfsteden Oldtimer Rally”, og vi har fået lov at dele deres oplevelse.

Både bil og besætning – Karin og Gunnar Nielsen – var klar den 18. maj, hvor deres tur startede fra Aabenraa præcis kl. 9. Vejret var tørt og ikke for varmt. Første mål var færgen ved Glückstadt til Wieshafen, og selv om færgen sejler i pendulfart, var der en lang kø.

– Vi kom med kl. 12.45. Turen tager 35 minutter og koster 16 Euro. Bag os i køen holder seks MG-er, medlemmer fra DVK/Aabenraa afdeling. De var på vej til Buxtehude for at se æbletræerne blomstre. Efter overfarten og en let, medbragt frokost, tager vi hul på de sidste cirka 212 km, fortæller Karin, og beretter videre, at det er en smuk tur, med nyudsprungne lysegrønne træer, æbleplantager og rapsmarker i blomst, samt majsen der kun er tre centimeter høj. Der bliver slået rigtig meget græs til hø den dag, så en dejlig duft breder sig, som en sidegevinst, når man kører i åben vogn.

Turen går videre via Bremen til en ny færge, der tager dem til Stedingen, på bare tre minutter og til den overkommelige pris af seks euro.

Holland

De passerer grænsen til Nederlandene ved sekstiden, efter at have kørt 378 km. På næsten syv timer.

Kort efter ankommer de til deres første overnatning, der er på et gammelt fort ”Vesting Bourtange”. Historien fortæller: at i 1580 udstedet Prins Willem van Oranje det påbud at bygge et Fort med fem Bastioner på en sandbanke i moseområdet nær den tyske grænse. På denne sandbanke eller tange lå der en vejstrækning som forbandt byen Groningen- der var spanskvenlig- med Lingen og Westfalen, Spaniolerne benyttede denne vej til at forsyne byen med fornødenheder. Prinsen håbede, at han ved at anlægge et fort her, kunne blokere denne vigtige rute, således at byen Groningen ville blive total isoleret.

Bourtange er i dag en fæstningsby i hvilken tiden synes at have stået stille, dog kan man her opleve en del. Den maleriske Markedsplads og de autentiske kanoner står som garant for en dejlig oplevelse, fortæller Karin, og hun fortsætter: Vi ankom til ”øen” via en særdeles velholdt træbro og efter at have fået vores værelse og spist lækker aftensmad, på en restaurant på Markedspladsen, gik vi en aftentur på indre vold, besigtigede alle træbroerne med toiletter over voldgravene, kanonerne og fik et fint kik ned til huse og haver, alt særdeles velplejet.

Videre

Dagen efter går turen videre i fint vejr.

– Vi passerer gennem smukke byer med flotte haver omkring husene, langs med diger, ser storke, hejrer, masse af køer og får. Kæmpestore markarealer, hvor der er nyslået græs. Vi passerer sluser, holder for broer der er oppe, så skibe på kanaler kan passere, der er små både, pramme og så turbåde, en rigtig hyggelig tur siger Karin.

Kl. 13.45 ankommer de til Qudemirdum, hvor de skal bo under deltagelsen i Rallyet. Efter at være blevet indkvarteret, kører de til startsted for løbet, der ligger cirka seks km væk.

– Vi bliver noget overrasket over at der ikke er noget kort i løbs-posen, som vi kan køre efter. I stedet er der et hæfte med 295 anvisninger. På Hollandsk! I sidste punkt stod der:  ”In Oudega Li naar de FINISH 260 km.”, og vi gik ud fra at vi havde hele 260 kilometer foran os i et fremmet land, og følte vi os lidt fortabt, fortæller Karin, men hverken hende eller Gunnar tabte modet.

Første del af Rallyet var et lille løb, og den tur gik fint. Den sluttede i Sloten, midt i den gamle bydel, hvor man parkerede på rad og række på brosten, langs en kanal, hvor der var restauranter og musik i gaden. Opholdet blev lidt længere end planlagt, for da de ville køre fra stedet, kunne de det ikke, for én Ford A havde lukket flere inde. Der gik næsten en time før chaufføren endelig dukkede han op. Han var ikke populær.

Morgenmad klokken 6.00

– Tilbage på hotellet fik vi den besked, at der er morgenkaffe allerede fra kl.06, for de som skal deltage i løbet, fortæller Karin, der tilføjer, at den nat bestod vores hjemmesyede regnhætte til bilen sin prøve – og bestod.

Efter den tidlige morgenmad linede de op i en lang række, hvor de kom til at holde bag en anden Ford A Cabriolet.

– Gunnar forklarer chaufføren i den anden bil om deres sprogproblemer, og han svarer: ”We will save you” og tilbød at vi bare skulle følge dem. De var fire personer, far mor og to voksne døtre i bilen. Når de kørte forkert, ja så gjorde vi det også, men pyt, fortæller Karin med et smil.

Turen går nu ud over det utroligt flade landskab, og som tiden går får vi samlet flere og flere stempler.

OK kort ikke OK

Både bil og folk, skal have noget at leve af, og da vi ser en OK tank, er det bilens tur.

– Men ak, vi må sende en venlig tanke til Asbjørn Henriksen, der er klubbens kontakt til OK – for vores fine OK-kort duer ikke i Holland, fortæller Karin.

Det var en lang, men meget fin tur. Ved alle stempelposter og i byerne generelt blev man modtaget af folk i gamle uniformer/dragter, og så var der musik og masser af folk i gaderne, og ude på ruten mødte man rigtig mange grupper; enten til fods eller på cykeltur langs kanalerne, her var jo så dejligt fladt.

Tilbage ved målet fik man et check af stempelkortet, og et kryds, som tegn på man havde gennemført. I præmie fik alle en æske Oldtimer-lakrids, et emblem og et ønske om, at se os igen til næste år.

– For vort vedkommende var det en engangsoplevelse, tilføjer Karin.

Aftenen blev en hyggelig aften med deres nye bekendte, hvor der var tid til at talte om turen, og hvor vi kom fra. Det viste sig at deres yngste datter havde været i praktik på en gård ved Haderslev, så hun vidste godt hvor Aabenraa ligger. Verden er lille!

  1. maj

Dagen efter, den 21. maj, blev en hygge-dag, hvor der var tid til at sove længe se nogle af de seværdigheder, der ikke havde været tid til at udforske dagen før.

Det regnede om natten, så det var godt at Forden havde fået regnfrakke – og at den virkede.

Nu var det tid at vende næsen tilbage mod Aabenraa. Landskabet ændrede sig ikke meget, selv om de var kommet til Tyskland, men byggestilen er anderledes, og vejene er ikke så gode herude i marsken.

Vi overnattede i Bad Zwischenahn, og havde en hyggelig eftermiddag i byen hvor vi så Kurparken der lå ved en stor sø og havde mange blomstrende rododendron og azaleaer. Her fandt vi en Cafe og fik kaffe og ”Kuchen”, der var mange lækre lagkager at vælge mellem. Vi gik lidt rundt i Parken og gennem gågaden tilbage til hotellet. Selv om det er mandag, er flere butikker lukket denne dag, og man kan på skilte i vinduerne se, at her er mangel på personale, fortæller Karin.


Park der Gärten

Næste dag havde de bestemt sig for at besøge ”Park der Gärten”, men vejret drillede fra morgenen. Men som tiden gik klarede det op, og det blev en rigtig fin eftermiddag i Parken og uden regn overhovedet.

Parken er 140.000 kvadratmeter stor og 20 år gammel. Den har over 90 mønsterhaver, plante-samlinger og tusindvis af forårs- og sommerblomster som efterlader fascinerende indtryk. Haven er meget alsidig, mange blomsterbede med masser af hornvioler, tulipaner og hyacinter er topklippet de er på det sidste, men det vælter med masser af andre blomster, blomstrende buske, azaleaer, rododendron og utrolig mange forskellige træer, naturgroet eller formklippede og meget mere.

Den 24. maj fortsatte de i overskyet vejr

Efter en tankning med Super E 10 ved en lille tank, får de problemer med udsættere og det medfører tre stop. Der var for meget skidt i benzinen, kan Gunnar konstatere, og selv med ekstra filtre stopper benzintilførslen.

De ankom til færgelejet i Wieshafen, var der en kilometer lang kø ved færgelejet, og de måtte vente. Efter en lang pause, kom en herre på knallert og bad dem om, sammen med andre udvalgte, at køre uden om køen, frem til et trafiklys, så de nu holdt som nummer tre i køen, og kort efter kom de over.

– Vi mener at lavvande var årsagen til vores forsinkelse. Der var masser af slik ved bredderne og derfor havde færgerne svært ved at vende rundt. Vi havde endnu en lille færgetur over Kielerkanalen, den tur var gratis. Umiddelbart ved færgelejet på den anden side lå en kro med masser af borde, bænke og parasoller ude, her gjorde vi et stop for en kaffepause, fortæller Karin.

Turen fortsatte, og midt på aftenen landede de i Aabenraa efter en tur på alt 1435 km og godt 34 timer bag rattet.

– Det var en dejlig tur og en stor oplevelse. Jeg var blevet opmærksom på ”Elfsteden Oldtimer Rally”, gennem Dansk Veteranbil Klub, og allerede i efteråret 2022, kontaktede jeg arrangørerne, for at blive tilmeldt, fortæller Gunnar.

For at deltage skal bilen være fra før 1947, og der er kun plads til et bestemt antal, så man skal være hurtigt ude, hvis man vil deltage, konstaterer Gunnar, der mener at turen var alle pengene værd.

De nåede at få bilen gjort klar til Oldtimerløbet i Gråsten tre dage senere, slutter Karin sin beretning fra en begivenhedsrig og god tur.

Video fra “Oldtimer Elfstedentocht Rally 2023.