Turen foregik i 2012.
Det er lykkedes Ugeavisen at få en aftale med Line om, at hun fra tid til anden vil sende et lille nyhedsbrev hjem, så vi kan følge hendes oplevelser. Line er vokset op i Frederiks, hvor hun også arbejdede hos Guldbageren, for at få råd til turen til Kina.
De kommende seks måneder skal hun undervise 5-årige kinesiske børn i engelsk på en stor skole, der hedder Cathay Future Children Center, sammen med 19 andre unge danskere og 13 unge svenskere. Skolen lægger meget vægt på, at eleverne skal lære at tale engelsk, blive selvsikre og kunne lave kunst både på papir og med kroppen.
Line beretter:
Vi hedder ‘foreign teachers’, og det er vores opgave at give børnene en god oplevelse af den vestlige måde at opdrage og undervise børn på. Vi skal konversere med dem på engelsk, og gøre dem trygge ved ikke kun at lytte til sproget, men også at tale det. Vi skal synge, danse og lege med dem, og virke mere opmuntrende for dem end de kinesiske lærere, som er meget strikse og strenge. Desuden skal vi undervise dem i engelsk i 30 minutter om dagen, hvor vi f.eks. lige nu lærer dem om brugen af store og små bogstaver.
Spændende og skræmmende
Det var på forhånd både spændende og skræmmende på samme tid: Jeg skulle rejse om på den anden side af jorden i et halvt år for at undervise kinesiske børn på en stor skole, hvor børnene er 2-6 år gamle. Jeg havde aldrig undervist i engelsk før, så jeg så det som en stor udfordring.
Første indtryk
Mine første indtryk af Kina er, at ikke en eneste ting er, som jeg var vant til hjemmefra. Vi har det vi er vant til hjemmefra. Alt er kæmpestort, nærmest overdrevet, men kineserne er meget mere ‘firkantede’ end danskere. De er lydige, pligtopfyldende og arbejdsomme. Nogle opfører sig nærmest som maskiner eller robotter.
Vejret
I Kina findes der hverken forår eller efterår. Sommerens ekstremt varme, hvor vi i dag har 29 grader, skifter pludseligt i oktober til ‘kulde’ med 14 grader. Luftfugtigheden er meget høj, og der er vindstille, som om byen ligger i en ‘gryde’ nede i landskabet. Når det ikke har regnet i et par dage, bliver der meget smogget i byen. Man kan ikke helt se solen, og det er som om at alt er tåget. Mange kinesere går med hvide masker, der renser den luft de indånder. Efter et ordentligt regnskyl bliver al smoggen opklaret, og himlen bliver blå igen. Det er tydeligt at høre, at alt er meget anderledes her i Kina, ikke?
Spørgsmål
Har du spørgsmål til Line, så kontakt ugeavisen, så vil vi sende dine spørgsmål videre.
Artikel 2:
Det er blevet hverdag i Kian
Af Line Lindal
Så er min undervisning af børnene i fuld gang, og det går rigtig, rigtig godt. Jeg blev headhuntet til introduktionsdagen af en kinesisk klasselærer, som gerne ville have mig som engelsklærer i sin Top Class 1, hvor børnene er 5 år gamle. Det er den perfekte alder, hvor børnene stadig er små, men hvor man kan kommunikere med dem på engelsk. De forstår mig, og jeg forstår dem.
Glæden ved at undervise
Allerede har jeg opdaget den formodentlig største glæde ved at undervise, nemlig når man ser lyset i de kinesiske børns øjne, dét øjeblik hvor de fuldt forstår, hvad man lærer dem. Det føles fantastisk at lære fra sig, og især til børn som virkelig gerne vil lære på en anden måde end med deres kinesiske lærere, nemlig gennem opmuntring og leg.
Terperi
De kinesiske lærere, som jeg observerer hver dag, når jeg ikke underviser, står ved tavlen og skriver formler og remser op, som børnene skal repetere i uendeligheder. Udenadslæren er sikkert både nyttigt og smart, men børnene virker nu til at blive gladere, når jeg underviser med ’flashcards’ (farverige billeder af de ting, de skal lære), sange, lege, ’high-fives’ og masser af roser.
Respekt
Mens jeg underviser bevarer børnene stadig deres store respekt for læreren (mig), men når de får lov til at slå sig løs, sige hvad de mener og de opfører som selvstændige individer og ikke bare en gentagende ’papegøje’, og de liver utrolig meget op. Det er dejligt at se dem hoppe, danse og grine.
Jeg føler mig utrolig privilegeret af at have fået muligheden for at undervise så søde børn. Pigerne kommer altid hen og nusser mig i nakken, kysser mine kinder og aer mit hår. Drengene giver store knus, kysser mig op og ned ad armene og viser mig alskens ting. De er virkelig sjove og skønne.
Indtil videre har jeg lært børnene om begreber som: forældre, bedsteforældre, søskende, læber, tunge, øjenbryn, hage, nakke, ryg, bryst, blød, hård, ru, glat, samt bogstaverne B og C.
Går til hånde
Resten af dagen, når jeg ikke underviser, hjælper jeg børnene på toilettet, hvor jeg lærer dem at tørre sig ordentligt og vaske fingre og så videre. Jeg deltager desuden i deres idrætstimer, hvor de for tiden lærer at marchere med hovedet højt i rækker og kolonner. De lærer også kung fu, hvilket er meget spænende. Jeg er selv lige begyndt til kung fu og tai chi med resten af mit hold. Det er virkelig spændende at lære.
Internettet er helt forfærdeligt her i lejligheden hvor jeg bor, så kontakten er ikke den bedste, men jeg forsøger alligevel.
I næste artikel vil jeg berette mere om min hverdag i Kina, som hele tiden bliver mere vant og mere spændende på samme tid. Jeg hører at vejret i Danmark er helt forfærdeligt? Jeg har 29 grader og høj solskin, na na na 😉
Jeg svarer fortsat gerne på spørgsmål, hvis der er læsere der har noget på hjerte.
Nihao Knut!
Så er den næste artikel klar. Du må undskylde ventetiden. Det skyldes en 11 dage lang ferie, hvor jeg ikke havde adgang til computer 🙂
Jeg skal forsøge at skaffe et billede af en farvet hund; det kunne være super sjovt for læserne at se!
Jeg vedhæfter denne gang 3 billeder. Så kan du bestemme, hvilke der er bedst.
Håber du har det godt, som du plejer.
Mange knus Line
ARTIKEL 3
1. Terracotta-stenkrigerne.
2. Line foran udgravningen af de 7000 Terracotta-stenkrigere.
3. Hotpot-middag, hvor man selv vælger og koger madvarer og ingredienser fra midten af bordet i sin egen gryde. Kineserne er meget sociale og opfindsomme med måltider!
Så har der været Mooncake-festival i Kina, hvilket har betydet 11 dages ferie for alle! Festivalen fejrer en gammel myte om en kvinde, som trodsede sin onde mand, som var kejser for folket. Herved reddede hun folket fra den grusomme kejser, svævede op til månen med en kanin og en lille kage med en hemmelig besked gemt indeni. I ferien samles alle de kinesiske familier og spiser disse mooncakes, som er en slags ovale sandkager med figen, nødder eller bønnemos indeni. Mums.
I ferien har vi 33 danske og svenske foreign teachers været på vores første ud af tre ture, som er med i lønnen for at være lærer. Lønnen former sig altså gennem husleje, tre måltider om dagen og disse tre ture; den første til Kinas gamle hovedstad, byen Xian. Vi rejste med tog i 18 timer vestpå gennem Kinas smukke, skiftende landskaber, hvilket var en kæmpe oplevelse i sig selv. Vi så rismarker, små landsbyer og bjerge.
I Xian er alle bygninger ikke skyskrabere og splinternye som i Tianjin, men er derimod bevaret i sin gamle stil med gammeldags huse og den gamle bymur, der omkranser hele byen. Vi har set en masse buddhistiske, nihillistiske, hinduistiske og daoistiske templer og grave. Rigtig spændende at få fortalt om så mange forskellige religioner. Daoismen er meget gammel og meget svær at sætte sig ind i, og det er utroligt at tænke på at kineserne stadig tror på den religion. Vi har også cyklet på den 13 km lange og 10 m brede bymur, og set de såkaldte ’Terracotta-krigere’: Et fund i en udgravning sammenlignet med pyramiderne. Det er en hær af 7000 stenkrigere i menneskestørrelse, der var kreeret til at beskytte det gamle Tang-dynastis kejsers grav, præcis som pyramiderne skulle beskytte faraoens. Det var utrolig spændende at se! Desuden har vi spist god, lokal mad (Xian er kendt for sin nudelsuppe med koriander), fået lært en masse historie og hygget os meget med hinanden.
Det er skønt at komme ud og se mere af Kina, og den 18 timer lange togtur gennem landskabet var helt klart også en stor oplevelse. Jeg er dog rigtig glad for at være tilbage i Tianjin; vores dejlige by, hele holdet havde savnet. Xian er lidt farlig, da der er masser af bander og prostitution, og sådan noget har vi heldigvis slet ikke i Tianjin. Dejligt at finde ud af, at ens egen by bare er den bedste!
Jeg er rigtig glad for de spørgsmål om mit ophold i Kina, jeg har modtaget, og ser frem til flere J
Hej Knud!
Jeg har det rigtig godt, ugen med undervsining er gået stærkt. I aften skal hele holdet på bar, og i morgen går turen til Muren 🙂
Jeg har læst artiklen her på nettet, og det ser bare rigtig godt ud! Jeg er super glad for at skrive til UgeAvisen, og for interessen.
Hermed mine svar på spørgsmålene.
Hej piger!
Tidsforskellen mellem Danmark og Kina er, at vi i Kina er 6 timer foran jer. Derfor kan det være svært at ringes sammen med forældrene og vennerne derhjemme over Skype (et program, hvor man taler med hinanden over webcam), men det hele går jo alligevel 🙂
Kineserne både bøvser og smasker en smule ved bordet, men det er ikke så galt. Sjovt er det dog, at når nogen slår en bøvs ved bordet, er der ingen der reagerer med en grin eller et “ad”. Det er bare en ganske naturlig kropslyd, som er helt i orden at udstøde!
I Kina spiser de hunde, men (heldigvis) er det ved at blive mindre normalt at spise dem, og mere normalt at have dem som kæledyr. Mange farver deres hunde med en slags hunde-farvespray, så der går masser af gule, lyserøde, blå og grønne hunde rundt. Det er lidt skørt!
Jeg spiser med pinde, ja, da det mange steder ikke er muligt at spørge tjenerne efter kniv og gaffel. Så forstår de slet ikke, hvad man mener. Jeg kunne spise med pinde inden jeg rejste, da jeg elsker sushi, og det spises med pinde. Så jeg synes slet ikke, at det er svært, men man skal da lige vænne sig til det.
Kærlig hilsen
Line Lindal
Kina den 28. oktober 2012:
ARTIKEL 4
1. Line på Den Kinesiske Mur.
2. Den Kinesiske Mur.
Nu føler jeg virkelig at jeg er faldet til i Kina. Hverdagen kører på skinner, og en almindelig uge ser således ud. Der er undervisning af børnene fra mandag til fredag i en halv time om dagen, og ellers hjælper man bare til, hvor man kan resten af dagen. Mandag og torsdag går vi til body combat; en sport, hvor man skal forestille sig sin modstander foran sig, og ellers bare gøre som instruktøren siger, f.eks. at ramme næsen m. albuen, at slå i maven osv. Meget anderledes og skægt at prøve! Tirsdag er der tai chi, som er en meget gammel kampsport, hvor man er i 100 % kontrol over sin krop, og hvor bevægelserne er meget langsomme. Man ser tit de ældre kinesere dyrke denne sport i større grupper, især i parkerne, men ellers i gadebilledet, hvor der lige er plads. Super fedt at se på! Onsdag er der mavedans, hvilket også er rigtig sjovt. Onsdag og fredag er der kinesisk undervisning i 1 time ad gangen, hvor vi lærer nyttige sætninger og ord, vi kan bruge i hverdagen. F.eks. ’Jeg er engelsk lærer på Cathay Future Children Center’ er på kinesisk ’Wo shi hua xia wei lai de yingyu laoshi’. Det lyder måske svært, men man får tag på det efter et stykke tid J
Weekenderne går med at få vasket tøj og ordnet praktiske ting, og ellers tage ud i byen og hygge! Der er intet bedre end at sidde på en lille gadecafé på fortovet på små skamler og ved klapborde med en god kop hjemmebrygget kaffe. Lidt primitiv café, men det er charmen ved det. Her mærker man virkelig byens puls og energi, mens man sidder og skuer ud over gaden. Om aftenen tager vi som regel en god bytur på en af de mange barer her i Tianjin, hvor det kun kan blive en sjov aften med den billige alkohol og hinanden. En fadøl koster 8-10 yuan (cirka det samme som den danske krone), en drink koster 20 yuan, en vandpibe koster 45 yuan, og et ølrør med 3 liter af Kinas bedste Tsingtao-øl koster ligeså 45. Så ja, vi har nogle underholdende aftener i vores weekender J Ellers tager vi ud at spise, bowler, synger karaoke osv. Vi har det godt.
Så småt skal den sidste måned, februar, hvor vi får lov til at rejse rundt hvor vi har lyst, planlægges. Jeg vil utrolig gerne til Tibet, hvis det er muligt at komme ind i landet på det tidspunkt. Senere til Shanghai, og til sidst sydpå og nyde varmen. Min bedste veninde og værelseskammerat Andrea fra Viborg og jeg skal rejse sammen, og vi glæder os meget! Nogle fra holdet vælger at rejse alene, hvilket garanteret også er en stor oplevelse.
Det var lige lidt fra hverdagen her i Kina. I sidste weekend var jeg i Beijing og besteg Den Kinesiske Mur. Det var en af de største oplevelser i mit liv; man følte sig fanget i et tidløst sted med masser af historie, og nøj hvor var udsigten ud over bjergene fantastisk! Det var helt klart ikke sidste gang, jeg besøgte den smukke mur, og den fik da også lige et kys J
I morgen skal vi danske lærere klæde os ud og lege Halloween-lege med børnene, det skal nok blive hyggeligt!
Jeg modtager fortsat gerne spørgsmål.
ARTIKEL 5: KINESERE OG TE
Af Line Lindal
I Ugeavisen Karup den 14. november 2012
Billeder: 1. Te med udsprunget blomst. 2. Sove-skildpadde-pude.
Kinesere, og asiater i det hele taget, er ikke de store kaffe-fans, som vi er i resten af verden. Her findes ikke barristaer, som uddannes til at lave og eksperimentere med kaffe, men derimod uddannes flere til te-magere. Her gælder det om at lave nye te-sorter, f.eks. ved at ryge tebladene over bestemt træ, eller ved at lægge den et tørt sted i flere år. Flere og flere åbner deres egne te-huse, hvor man både kan sidde og drikke teen, få smagsprøver eller købe en af de mange forskellige sorter med hjem.
Man ser meget specielt te rundt omkring. Mine lærer-kollegaer fra Cathay Future Children Center har altid en stor, gennemsigtig termokande med sig på skolen, hvor de putter kogende vand sammen med frugt, krydderikviste eller bær. Sjældne gange har jeg set, at de har kogende vand med, og ellers en stor jasminblomst-knop (lidt større end en femkrone), som de putter i det kogende vand om morgenen. Hen ad formiddagen er blomsten sprunget ud nede i vandet, og vandet skifter til en gylden farve og får en lækker blomstersmag. Hvis man ikke dyrker blomsterne selv, er de temmelig dyre i butikkerne, så det er kun ved sjældne lejligheder eller særlig selvforkælelse, at man ser disse blomster.
Kinesere mener ikke at man skal drikke te, når man først er blevet syg, men at man skal drikke det hver dag som forebyggelse mod forkølelse og halsbetændelse. De drikker det flere gange om dagen, og skal teen drikkes helt traditionelt, er der en bestemt metode, den skal drikkes på af små ’shot-glas’. Først dufter man til teen, så tager man et lille sip, og så skyller man det hele ned.
Kinesere drikker desuden aldrig koldt, men derimod lunkent eller varmt vand. De mener nemlig, at koldt vand er for hårdt for kroppen at opvarme til de 36-37 grader, som kroppens temperatur er. Man mister åbenbart meget energi af det, så det er de meget bevidste om ikke at drikke.
Det er vigtigt for kineserne at holde sig sunde og adrætte i det hele taget, og man ser dem ofte stå op tidligt om morgenen for at gå en rask tur, mens de banker sig på ben og arme for at få kroppen og leddene i gang. De strækker sig ofte i alle led, så kroppen forbliver smidig, og dyrker tai chi udenfor så ofte, de kan. Kinesere er desuden glade for at sove, så man ser ofte kinesere sove i deres middagspauser, under transport, på bænke eller på alle andre tidspunkter, de øjner en chance. Det er ikke en skam at sove på jobbet, da det jo er sundt at sove, når blot man får lavet sine ting inden dagen er omme. Går man ind i en butik, hvor ekspedienten sidder og sover henover disken, skal man blot sige undskyld (”dui bu chi”), og så vågner de som om intet er hændt, uden pinlighed. Man kan endda købe en stor, udhulet pude, som er special designet til at man stikker hovedet derind, og hænderne ind gennem huller i siden. Så kan man læne sig henover et bord og sove i fred og ro, mens man ligner en underlig skildpadde. Sjovt ser det ud, og vi foreign teachers har haft mange gode grin af det!
ARTIKEL 6: Jul i Kinaland
Af Line Lindal
I Ugeavisen Karup den december 2012
Billeder: 1. To glade, danske tøser til julefrokost (Line Pihl og Line Lindal). 2. Kinesernes forsøg på ris a la mande med smilende sukkersvampe i.
Det er blevet december i Kina, og julestemningen breder sig i vores lille lejlighedskompleks. Nogle af os foreign teachers har fået tilsendt marcipan, nougat og smeltechokolade hjemmefra, så der er blevet lavet konfekt, klippet julepynt, skaffet et (falskt) juletræ og hørt julemusik. Ris er selvfølgelig let tilgængeligt, så der er blevet spist gode mængder risengrød! Familien savnes lidt ekstra, men vi lærere har jo kun hinanden og holder tæt sammen.
Ellers er julestemning ikke rigtig noget, man mærker, når man træder udenfor vores dør. Der er ikke pyntet op i Tianjins gader eller i butikkerne, og der er ingen sne. På skolen forsøger lærerne dog at lære børnene om den vestlige, kristne jul, så vi foreign teachers skal lave et juleshow for børnene og lederne af skolen (vi har også lavet et velkomst-show, et Danmark-show, et fødselsdags-show, et Halloween-show, et Thanksgiving-show og et afrikansk show). Showene indebærer sang, dans og musik, som kendetegner de forskellige temaer. Sådan lærer børnene på en sjov måde. Det er tydeligt at mærke, at kineserne forsøger at lære alt om, og ofte også efterligne, den vestlige kulturs traditioner.
Julen mærkede vi alle især, da vi deltog i Den Danske Ambassades julefrokost lørdag den 1. december i Beijing. Det var den mest surrealistiske oplevelse længe; pludselig at være fanget i en Danmark-boble i 7 timer med dansk snak, dansk humor og dansk mad (især leverpostejen var savnet, og dermed et hit). Vi var i alt 200 mennesker i stort set alle aldre, og det var super at høre om alle de andre danskeres erhverv og liv i Kina. De syntes alle at det var rigtig godt at vi er frivillige lærere, så vi fik megen ros og positiv respons. Nogle var rige og arbejde for store selskaber, andre levede af at spille computer i 15 timer om dagen og anmelde spil for kinesiske computerspilsfirmaer. Rigtig sjov og lærerig oplevelse, og selvfølgelig også en rimelig fuld aften med Aalborg Akvavit Jubilæumssnaps!
Juleaften har holdet planer om ikke at bestræbe os efter at finde noget mad, der minder om vores vante julemad hjemmefra, for vi ender uden tvivl med at blive skuffede. Kinesere er ikke gode til at tilberede kød, andet end fjerkræ, der er over en mundfuld-størrelse, så frikadeller og flæskesteg er ikke noget, de beskæftiger sig med. Måske finder vi en god restaurant, som tilbereder Peking-and (meget mør and, som skæres ud for øjnene af gæsterne, og herefter rulles ind i små, papirtynde pandekager sammen med bambusskud og andesauce). Dét plejer i hvert fald altid at være et hit hos os lærere, og så er det jo også lidt julet med and! Inden anden skal vi lige nå i kirke. Vi har fundet en kirke med en engelsktalende præst, som holder gudstjeneste den 24. dec. Desuden har vi lavet en pulje, hvor vi smider 50 yuan i, hvorefter vi køber en gave af dén værdi til os alle, som vi lægger under træet. Så ja, jul kan også lade sig gøre i Kina, hvis man bare har fantasi nok!
I min næste artikel vil jeg berette om nytåret; både om vores planer for den vestlige nytårsaften, som fejres visse steder i Kina, og selvfølgelig det kinesiske nytår i februar, som eksplosivt fejres overalt her.
Jeg ønsker alle i Karup og omegn en god december og en glædelig jul. På kinesisk: Shéng dan yié kuai le!
Artikel nummer 7: Nytåret i Kinaland
Af Line Lindal
Så er »vores« kalenderår skiftet til 2013, og tiden for min rundrejse i Kina, der begyndelser den 26. januar nærmer sig med hastige skridt. Nytårsdag her i Kina var en meget smuk oplevelse. En af de andre engelsklærere og jeg skulle være ‘ledere’ af hver vores drage i et traditionelt kinesisk drageoptog på skolen, hvor fædrene til vores elever styrede de store drager efter vores bevægelser til musik med en stor stang.
Mavedans
Senere skulle jeg optræde med mavedans sammen med otte kinesiske lærerinder, hvor vi havde lavet en dans inspireret efter en slanges bevægelser. Begge shows var heldigvis en stor succes. Disse to forskellige stjernetegn, dragen og slangen, blev hyldet nytårsdag fordi vi sagde farvel til dragens år, 2012, og goddag til slangens år, 2013. Efter de to shows var det tid til at lave ‘jaozi’ (dumplings) med eleverne og deres forældre og bedsteforældre, og vi lavede dejen i røde, blå og grønne farver. Vi klippede også papirskæl til en stor papirdrage, vi lavede i fællesskab. Det var virkelig en hyggelig dag, og det var skægt endelig at møde mine børns forældre.
De udenlandske lærer viste mavedans.
Hoppede ind i det nye år
Nytårsaften blev fejret i de svenske foreign teachers’ lejlighed, hvor vi festede og talte sekunderne ned til kl. 00:00, og så hoppede vi ind i det nye år sammen. Det var en super fed aften, men den blev vist ikke fejret af andre end os. Vi havde regnet med, at kineserne også ville fejre kalenderårets skifte om aftenen, men de fyrer den åbenbart først af den 10. februar, hvor det kinesiske nytår skydes i gang. Til den tid regner jeg med at være i en by i det sydlige Kina, der hedder Kunming, for der er min rundrejse jo godt i gang. Det kinesiske nytår plejer at blive fejret med en masse fest, farver, optog, fyrværkeri og opsending af flyvende lanterner. Det skal nok blive en helt fantastisk oplevelse!
Kinesisk tid
Min lærer har forklaret, at Slangens år startede i 1905, og fortsætter således i årene fremefter: 1917, 1929, 1941, 1953, 1965, 1977, 1989, 2001 og 2013. Det er en virkelig spændende og anderledes måde at læse horoskoper på! Jeg er født i Gedens år (1991), og er dermed pålidelig og høflig, ifølge kineserne = )
Ugedage
Kinesernes ugedage er inddelt i tal. Uge hedder ‘xingqi’ (udtales ‘singti’), som man skal sige først, og herefter siger man tallene fra 1-6; yi, er, san, si, wu, liu, med undtagelse af søndag, som ikke hedder qi, (7) men ri. Så ugen lyder altså således: Mandag = xingqi yi, tirsdag = xingqi er, onsdag = xingqi san, torsdag = xingti si, fredag = xingti wu, lørdag = xingqi liu, søndag = xingqi ri. Smart nok!
Line var med til dragedans ved fejringen af nytåret.
Ikke så travlt
Jeg ved ikke helt hvordan en normal arbejdsuge ser ud for en kineser, men generelt arbejder kineserne længere end danskerne, men i et sløvere tempo. Mine kinesiske lærerinde-kollegaer arbejder i 9.5 timer om dagen, men har så også en pause på 2 timer midt på dagen, hvor børnene (og de selv) sover middagslur. Jeg har også set mange andre erhverv, hvor man sover middagslur, og det er generelt bare tydeligt at se, at hastigheden på jobbet er skruet langt ned i forhold til i Danmark.
Kort tid tilbage
Pludselig er det gået op for mig, hvor lidt tid der egentlig er tilbage her i Tianjin, så den sidste tid med lærerholdet og børnene skal nydes i fulde drag. Der er en del ting, vi stadig ikke har set, og ting, vi endnu ikke har prøvet, så lige nu sker der hele tiden noget i vores hverdag. Jeg tilbringer også rigtig meget tid med børnene på arbejde, og sørger for at være sammen med dem så meget som muligt inden jeg skal forlade dem. Gud, hvor bliver det sørgeligt at sige farvel, for jeg holder virkelig utroligt meget af dem. Men jeg føler mig også utrolig heldig med at have fået lov til at lære dem så godt at kende; det er virkelig et stort privilegium for mig, og de vil altid være i mit hjerte.
Tak for nu
Det har været en fornøjelse at skrive til Uge Avisen, og virkelig rart at få mine oplevelser ned på skrift! Jeg håber at I har fået ligeså meget ud af det, som jeg har. Tak for interessen og de gode spørgsmål! Vi ses i Danmark 🙂